Antikkens Grækenland var ikke et samlet land, men bestod af en masse bystater. Hvad karakteriserede disse bystater og kan man tale om en fælles græsk identitet? Lektor Thomas Heine Nielsen fra Saxoinstituttet ved Københavns Universitet gør os klogere på den græske bystat.

Romerne skrev meget. Rigtig meget. Sammen med professor Christian Høgel dykker vi ned i den romerske litteraturhistorie. Hvornår begyndte romerne at skrive, havde de deres egen stil og hvem lod de sig inspirere af. Vi kigger på de forskellige genrer og konsekvenserne, hvis man gik over stregen, som fx den romerske forfatter Ovid, der begik en lille fejl.

I vores femte og sidste afsnit er vi nået til Cassius Dios egen tid. Det er i begyndelsen af det tredje århundrede under Det Severiske Dynasti, der gennem en borgerkrig har erobret magten efter en relativt fredfyldt periode med kejsere, der respekterede Senatet. Nu, derimod, er vi i en tid med store omvæltninger med kejsere, der på brutal vis undertrykker senatet og en gruppe senatorer, der lever i frygt for deres liv. For eksempel beskriver Cassius Dio levende, hvordan en simpel drøm, der varslede kejserens fald, affødte, at en senator dømmes til døden. Med Dios egne ord var den gyldne tid erstattet af en af jern og rust. Vi diskuterer i dette afsnit Dios ideelle monarki, hvordan man som senator kunne begå sig under et tyrannisk styre, og hvorfor Dio på trods af disse oplevelser stadig bakkede op om monarkiet som den bedste styreform.

I efteråret 192 evt. er Cassius Dio sammen med det øvrige senat i Colosseum. Her optræder kejser Commodus som dyrekæmper. Da han sejrrigt har trukket sig ud af en kamp mod en struds, fremviser han symbolsk det afhuggede hoved for de forsamlede senatorer. Optrinnet fremkalder spredt latter snarere end frygt, selvom forholdet mellem kejseren og senatet var blevet gradvist dårligere igennem de tolv år Commodus havde været ved magten. Optrinnet var dog alvorligt ment fra kejserens side og indvarslede en tid, hvor senatets rolle som kejserens rådgiver mistede det sidste indhold. Dette er fjerde del af en podcastserie lavet i samarbejde med SDU og Det danske Institut i Rom. Gæster i studiet er professor Jesper Majbom Madsen og amanuensis Mads Lindholmer.

Hvad er bedst, demokrati eller monarki? Cassius Dio var ikke i tvivl: monarki er en langt bedre styreform end demokrati. Men hvordan skal det ideelle monarki så indrettes? I dette afsnit diskuterer vi, hvorfor Dio anså demokrati som en elendig styreform, og hvorfor han mente, at selv en uduelig enehersker var bedre end en republik. Vi fokuserer også på Dios ideelle monarki, på senatets og rådgiveres rolle i sådan en styreform og på hvordan kejserne i Dios øjne kunne undgå at falde i tyranniets fælde. Dette er tredje del af en podcastserie lavet i samarbejde med SDU og Det danske Institut i Rom. Gæster i studiet er professor Jesper Majbom Madsen og amanuensis Mads Lindholmer.

Da Cæsar i vinteren 44 f.v.t. modtager senatet foran det tempel, som han selv har ladet opføre til ære for sin påståede stammoder, gudinden Venus, bliver han siddende. Der går et sus gennem forsamlingen, at blive siddende er et tegn på kongelig arrogance. Cæsar undskylder med, at han lider af diarre, efterfølgende ser flere ham dog gå ubesværet hjem. I denne episode diskuterer vi, hvordan man i senrepublikkens Rom viser og i tilfældet her overspiller sin magt. Hvorfor var det så galt, at Cæsar blev siddende, og var det et påstået maveonde, der i sidste ende kostede ham livet?

I 59 f.v.t. gennemførte Cæsar en række jordreformer til fordel for Roms soldater og fattige. Både reformerne og måden de blev gennemtvunget på var stærkt kontroversielle, og Cæsars medkonsul, Bibulus, blev kastet ned af trapperne på Castor og Pollux-templet, da han forsøgte at bremse dem. Episoden var et afgørende skridt mod det monarki, som Cæsars arving, Augustus, skabte 30 år senere. Vi sætter igennem fem podcasts fokus på den romerske forfatter Cassius Dios syn på magten i Romerriget. Til at hjælpe os har vi professor Jesper Majbom Madsen og amanuensis ved Det danske Institut i Rom, Mads Lindholmer.

I selskab med lektor og tidligere direktør for Det danske Institut i Athen, Kristina Winther-Jakobsen, dykker vi med udgangspunkt i statuen af tyrandræberne Harmodius og Aristogeiton ned i mordet og statuens betydning for demokratiseringen af Athen, men trækker samtidig tråde til nutidens opfattelse og brug af kunst som politisk og historisk virkemiddel.

Sammen med lektor og tidligere direktør for Det danske Institut i Athen, Kristina Winther-Jakobsen, tager vi på en tur tilbage til det antikke Athen, hvor en stræben efter lighed bl.a. betød, at byens faldne krigere blev begravet i store fællesgrave. Grave der blot var markeret med en simpel gravstele. Vi går bag denne begravelsesskik og ser på, hvad den har med det athenske demokrati at gøre.

Den 31. marts 1917 overdrog Danmark den sidste tropekoloni, Dansk Vestindien, til USA. Forud var gået et forløb med flere forgæves forsøg på at komme af med øerne. Et forløb, der tog sin begyndelse i 1848, da slaverne blev frigivet og moderlandet reelt mistede interessen i øerne. Museumsinspektør Karsten Kjer Michaelsen er vores gæst til en snak om, hvorfor øerne skulle sælges og hvordan øerne ser ud i dag.

"den Harald som vandt sig Danmark al" sådan står der på den store Jelling-sten. Harald var søn af Gorm og Thyra. Det er et trekløver, der om nogen har været med til at skabe Danmark. I selskab med museumsinspektør Adam Bak tager vi tilbage til vikingetiden og ser på, hvilken betydning Gorm, Harald og ikke mindst Thyra havde for dannelsen af det Danmark, vi kender i dag.

En triumf var det ypperste en romersk hærfører kunne opnå. Det var en festdag i Rom, der blev skrevet ind i historien og måske endda markeret med en triumfbue. I selskab med lektor Carsten Hjort Lange fra Aalborg Universitet tager vi turen ad triumfvejen og se på historien om den romerske triumf – de mytiske, de historiske, dem der gik politik i og de mere specielle, hvor det til tider gik helt galt.

Den 6. august 1945 faldt verdens første atombombe over Hiroshima. Dermed var en ny teknologi for alvor sluppet løs. Der var både frygt og håb for brugen af den nukleare energi. Lektor Casper Sylvest forsker i atomtruslen og er guide på en tur gennem historien fra de første bomber over våbenkapløb til atomkraftværker og fredsbevægelser.

Myterne om antikkens Sparta er mange. Historierne om de uovervindelige krigere er legendariske og bl.a. fortalt i filmen om de 300 krigere, der kæmpede til døden ved Thermopylæ i 480 f.v.t. Men er der hold i myterne eller er det netop myter? Sammen med lektor Tønnes Bekker-Nielsen dykker vi ned i Spartas spændende historie og samfundsform.

Hvornår faldt Romerriget? I 476 da Romulus Augustulus blev afsat eller den 29. maj 1453, da osmannerne erobrede Konstantinopel. Sammen med professor Christian Høgel dykker vi ned i historien om Det østromerske Rige eller Det byzantinske Rige, som det også kaldes. Var det et romersk rige, et græsk rige eller noget helt tredje, og hvordan forvaltede de den romerske arv?

Vi følger op på snakken om krisen i Ukraine. For nogle uger siden havde vi ruslandskender Erik Kulavig i studiet til en snak om konflikten i Ukraine. Krisen udviklede sig ikke helt som vi havde håbet og derfor følger vi nu op på den første podcast. Vi har forstærket os med USA-ekspert Anne Mørk fra SDU og kigger på om krisen reelt er en konflikt mellem Rusland og USA, og ikke mindst løsningsmulighederne.

I en periode på cirka 150 år forfulgte man for alvor hekse i Danmark. Det var specielt gamle og enlige kvinder, der blev dømt for omgang med djævelen og kastet på bålet. I denne podcast snakker vi hekse med Louise Nyholm Kallestrup og ser bl.a. på, hvordan den danske renæssancekonge, Christian den 4., spillede en central rolle i henrettelsen af Maren Spliids i den måske mest berømte hekseproces herhjemme.

Da man ved Cæsars død i 44 f.v.t. åbnede hans testamente gemte det på en overraskelse. Cæsar adopterede den unge og forholdsvis ukendte Octavian. Hermed startede Octavian en politisk karriere og projekt, der forvandlede Rom til et monarki med Octavian som som kejser med tilnavnet, Augustus - den ophøjede. I selskab med lektor Jesper Majbom Madsen fra SDU kigger vi nærmere på Augustus.

Cæsar er måske den mest berømte romer. Så berømt, at han også har fået en hovedrolle i tegneserien Asterix. Men hvem var Cæsar? Hvor kom han fra, hvad ville han og hvorfor blev han myrdet? Det er nogle af de spørgsmål vi I selskab med lektor Jesper Majbom Madsen søger svar på i denne podcast.

Fronterne er trukket skarpt op i Ukraine. Men hvad er det egentlig, der sker? Og er der en vej ud af krisen uden at parterne behøver at skyde på hinanden og hvad er egentlig baggrunden for konflikten. I selskab med Ruslands ekspert Erik Kulavig dykker vi ned i årsagerne til krisen i Ukraine.