Det grænseløse arbejde har ikke nødvendigvis været den succes, som vi har jagtet og ønsket os. Meningen var måske, at fleksibilitet og frihed til at udføre arbejdet, når det passede os, var det endelige mål. Men alene i navnet: ”Det grænseløse arbejde” ligger også en kritik af det, vi har opnået, mener ledende arbejdspsykolog på Aalborg Universitetshospital, Pia Ryom. Alt efter branche, arbejdsfunktion og faglighed kan det være svært – eller nærmest umuligt – at tage imod et tilbud om at arbejde grænseløst. Men de, der kan, skal passe godt på deres arbejdsmiljø, fortæller Pia Ryom. I denne episode af podcasten ”Resituhvafornoget” mødes Morten Bichel med Pia Ryom på Dokk1 i Århus. Et sted, der emmer af grænseløst arbejde. Med udsigt over Aarhus-bugten bliver der leveret mange guldkorn og tanker til brug for modne overvejelser om et arbejdsmiljø, der hurtigt kan komme under pres.

Hvis man selv er ansvarlig for at tilrettelægge sin arbejdstid, er man naturligvis også selv ansvarlig for at indlægge pauser og frirum til restitution. Men det kan også være udfordrende, hvis man konstant har opgaver, som presser sig på, og hvis man i øvrigt et omgivet af mennesker, der arbejder på nøjagtigt samme måde. I denne episode besøger vi fysioterapeut Ditte Juul-Nielsen. Hun arbejder som fysioterapeut i en klinik på Amager sammen med små 20 kolleger. Men arbejdsdagens indretning gør det nogle gange svært at sikre, at man får afholdt pause, når der er behov, og samtidig kan det være svært at få fælles tid med kollegerne, når de arbejder på nøjagtig samme måde. Heldigvis er der forskellige løsninger, som kan bruges til at klare udfordringerne, og det er dem, som Morten Bichel taler med Ditte om.

Hvordan er det, at vores moderne liv og vores effektive arbejdsmetoder spiller sammen med den måde, vores krop og hjerne har udviklet sig på over de seneste par tusinde år? Chris MacDonald er uddannet Cand. Scient. i Human Fysiologi ved Københavns Universitet, og han arbejder med formidling af budskaber om fysisk og mental sundhed. I sin seneste bog, ”Ikke til forhandling”, beskæftiger Chris MacDonald sig med det, som han kalder ”Et evolutionært mismatch”. Det er dybest set den udfordring, som det moderne menneske har påført sig selv med accelererede forandringer af samfund og levevis gennem blot de seneste par generationer. Morten Bichel mødte Chris på en – ikke helt tilfældig – bænk på Sydsjælland for at høre mere om både udfordringerne og løsningerne.

Hvis man selv er ansvarlig for at tilrettelægge sin arbejdstid, er man naturligvis også selv ansvarlig for at indlægge pauser og frirum til restitution. Men det kan også være udfordrende, hvis man konstant har opgaver, som presser sig på, og hvis man i øvrigt er omgivet af mennesker, der arbejder på nøjagtigt samme måde. I denne episode besøger vi fysioterapeut Ditte Juul-Nielsen. Hun arbejder som fysioterapeut i en klinikpå Amager sammen med små 20 kolleger. Men arbejdsdagens indretning gør det nogle gange svært at sikre, at man får afholdt pause, når der er behov, og samtidig kan det være svært at få fælles tid med kollegerne, når de arbejder på nøjagtig samme måde. Heldigvis er der forskellige løsninger, som kan bruges til at klare udfordringerne, og det er dem, som Morten Bichel taler med Ditte om.

Arbejdstidens længde og vagternes placering kan have betydning for kvaliteten af vores restitution. I denne episode besøger vi Anne Helene Garde. Hun er professor ved Det Nationale Forskningscenter forArbejdsmiljø, NFA. Hun har gennem egen forskning samt nationale og internationale undersøgelser skaffet sig et væld af viden om sammenhængen mellem arbejdstid, restitution og helbred. Morten Bichel taler med hende om de forskellige påvirkninger, som vi udsættes for i forbindelse med vores arbejde og deres betydning for kvaliteten af vores restitution.

Systematik og prioritering. Det kan være løsningen på at få pausekulturen til at fungere på en travl arbejdsplads. I denne episode besøger Morten Bichel Hjemmevejlederne i Københavns Nordvest-kvarter. De har sammen med ledelsen valgt at skemalægge pauserne på en måde, så de prioriteres. Det betyder, at der udsendes kalenderinvitationer til de fælles pauser, og at der aktivt skabes indhold og anledninger til at samles med kollegerne i en hverdag, hvor det ellers kan være svært at mødes.

Vores brug af teknologi i forbindelse med både arbejdsliv og privat giver os nogle helt enorme fordele. Til gengæld skaber den også en umådelig stor digital forurening, som kan forhindre os i at være professionelle. Samtidig kan den ødelægge vores muligheder for at restituere og måske gribe ind i vores pauser, så den truer med at tage kontrollen helt fra os. Læge Imran Rashid beskæftiger sig som forfatter og foredragsholder indgående med det moderne menneskes omgang med den digitale teknologi og mobile devices. I denne episode taler Morten Bichel med ham om digital forurening, og dens indflydelse på vores pausekultur og livet på arbejdspladsen.

Vi er meget forskellige, når vi skal beskrive vores individuelle behov for pauser og restitution. Det finder vi ud af i forbindelse med vores besøg hos aftenvagterne i hjemmeplejen i Svendborg Kommune. Selvom der er meget alenetid, når man arbejder i hjemmeplejen, så er der også store forskelle på, hvordan behovet for at udnytte den sociale kontakt med kollegerne ser ud, når man så endelig er sammen. Nogle vil gerne snakke fagligt, og andre har brug for at snakke privat. Nogle elsker den store gruppe – og andre vil gerne have en snak med kollegaen på tomandshånd. I denne episode ser Morten Bichel nærmere på betydningen af den fælles pause og de individuelle behov.

Vores hjerne udsættes for et væld af informationer, og vi bliver tvunget til at udføre det, som hedder ’shift-tasking’, når der hele tiden er noget, der trækker i vores opmærksomhed. Og det sker ikke, uden at det har konsekvenser. Psykolog Henrik Tingleff har sammen med Vibeke Lunding-Gregersen skrevet bogen ”Hjernen på overarbejde”, som ser på, hvordan menneskehjernen påvirkes af udviklingen i det moderne samfund. I denne episode besøger Morten Bichel psykologen Henrik Tingleff og hører meget mere om, hvordan vores hjerne arbejder under et stort informationspres – og om, hvordan vi sikrer, at den får den nødvendige ro, så vi kan bruge de mange informationer til at skabe sammenhænge og erfaringer. Noget, der sker gennem restitution og pauser.

I regionspsykiatrien i Skive har de ansatte opfundet en såkaldt ’Frokostbus”, som tager fart og kører igennem gangene på arbejdspladsen ved frokosttid for at samle kollegerne op, så de kommer til at holde frokost sammen. I denne episode hører vi om arbejdspladsens pausekultur og om ’Frokostbussen’. Morten Bichel møder arbejdsmiljørepræsentant Pia Staggemeier, som er mangeårig medarbejder, og Kirsten Nørgaard, som er ny medarbejder. Sammen med dem får vi også en snak om, hvordan man som ny medarbejder oplever en pausekultur, som måske ser anderledes ud, end der hvor man kommer fra.

Hvad er en pause egentlig? Det besvarer psykolog Rikke Papsøe i denne episode af RESTITUHVAFORNOGET. Rikke har egen praksis, og hun møder ofte mennesker, der helt har glemt at holde pauser i forbindelse med deres arbejdsliv. Og meget ofte er det en af kilderne til de problemer, som de måske slås med i deres liv – både privat og på arbejde. I løbet af episoden får Morten Bichel styr på, hvordan pausens ’anatomi’ egentlig ser ud.