Go to podcast
by Elsker The Beatles
Elsker The Beatles

Rundt om McCartney III. Med Søren Mathiesen, Peter Smith og Claus Nielsen.¨

Description

Det nye McCartney-album nåede hen over julen førstepladsen på den engelske hitliste.

En kulmination på et forløb ingen havde forudset for bare et halvt år siden.

McCartney trilogien blev færdiggjort, da Paul isolerede sig på sin gård i Sussex, sammen med datteren Marys familie. Albummet, som han næsten er helt alene om at have lavet, udkom den 18. december, og efter at have lyttet og nærstuderet sangene kommer her podcasten hvor vi tager livtag med pladen.

Søren Mathiesen tager fat i historien bag udgivelsen. Kigger på de mange forskellige formater og opfrisker alle de mange måde McCartney III er markedsført på.

Peter Smith har en primær opgave i forhold til vokalen hos McCartney, da en del af hans arbejde er at synge Paul-sange i Repeatles. Derudover perspektiverer Peter også udgivelsen, der fik ham til at udbryde jubiii, da den udkom.

Claus Nielsen har netop udgivet sin ”Paul McCartney – The celebration”. En samling på næsten 50 covernumre. Claus kender til at arbejde alene, og har et dybt, dybt kendskab til Maccas arbejdsform – også kendt som DIY.

Podcasten om McCartney III har passende tre gæster og er den første af to om det nye album.

God fornøjelse!

Details

Episode 10

Season 2

by Elsker The Beatles