Hvor meget skal den fuldmægtige egentlig have været i retten for at blive advokat? Svaret på det spørgsmål er blot blevet mere grumset, efter en advokatfuldmægtig i slutningen af 2023 fik afslag på beskikkelse som advokat af Civilstyrelsen. Årsagen var, at den fuldmægtige som ansat hos en erhvervsvirksomhed, ikke havde opfyldt retsplejelovens krav om kendskab til retssagsbehandling. Det har nu afstedkommet en konflikt på ord. Hos Djøf Advokat mener man nemlig, at Civilstyrelsens afgørelse er et vink med en vognstang til landets fuldmægtige og de opfordrer alle advokatfuldmægtige og principaler til at lægge en plan, så kravet opfyldes. Hos Danske Advokater lyder det modsat, at afgørelsen ikke er en skærpelse, men derimod blot en stadfæstelse af og i overensstemmelse med allerede gældende regler. Så – står vi med en reel skærpelse af reglerne og bør landets advokatfuldmægtige være bekymrede for deres muligheder for beskikkelse? Eller er det Civilstyrelsens afgørelse blot en storm i et glas vand? Medvirkende: Paul Mollerup, adm. direktør hos Danske Advokater, og Rasmus Thingholm, formand for Djøf Advokat Vært: Rasmus Lehmann Hylleberg Magtens Tredeling produceres af K-NEWS, Karnovs nyhedsmedie om juraens verden

Børn bliver holdt udenfor i den danske digitale velfærdsstat. Det gør det sværere for dem at søge om og få tilkendt ydelser, i forbindelse med problemer med forældre eller værge. Og det har konsekvenser for børn, der måske er stukket af hjemmefra på grund af vold eller misbrug og altså lever på gaden. Eller børn, der bor ved andre end deres forældre eller primære værge. Martine Stagelund Hvidt, der er ph.d. og post. doc. hos forskningscenteret WELMA, center for Legal studies in Welfare and Market, der er en del af det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet, har skrevet en artikel til Karnov Groups Tidsskrift for Familie- og Arveret om netop det. Den har hun døbt: Undereksponering af børn og unges rettigheder i digital forvaltning - med fokus på ydelser til børn og digitalt udenforskab. Og det er den artikel, Magtens Tredeling afsnit 172 tager udgangspunkt i. Gæst: Martine Stagelund Hvidt Vært: Cecilie Uhre Magtens Tredeling publiceres af Karnov Groups juridiske medie K-NEWS.

Et hurtigt blik ned over LinkedIn-feedet i kølvandet på Vestre Landsrets afgørelse i Danmarks første store greenwashingsag kunne efterlade én med indtrykket af, at begge parter i sagen har vundet. Og det på trods af, at landsretten delte i porten og gav medhold i én påstand til hver part. Men hvem er den egentlige vinder i sagen, hvor Danish Crown var stævnet af to NGO'er for brud på markedsføringsloven? Hvordan kan begge parter påberåbe sig sejren? Og har afgørelsen reelt betydning for, hvordan danske virksomheder i fremtiden kan benytte sig af grøn markedsføring? Det spørger vi to af de advokater, der har stået på hver sin side af sagen, om i denne uges udgave af Magtens Tredeling. Gæster: Ole Spiermann, advokat og partner hos Bruun & Hjejle Kurt Helles Bardeleben, advokat og partner hos Sirius Advokater Vært: Rasmus Lehmann Hylleberg

Bodil Begtrup spillede en stor rolle efter anden verdenkrig, hvor hun var med til at sørge for at menneskerettighederne blev for alle og ikke kun for alle mænd. Men udover at hun har sat store aftryk på menneskerettighedskonventionen, spillede hun også en stor rolle for den måde velfærdsstaten blev opbygget på i 40'erne og 50'erne. Historiker og Begtrup-ekspert, Astrid Elkjær tegner i denne episode af Magtens Tredeling et portræt af Bodil Begtrup. En kvinde, der både havde humor viljestyrke og turde sig nej til "ikke-meriterende arbejde". Eksempelvis dengang en professor bad hende lave kaffe og skrive referat til studentermøde, hvor hun deltog som den eneste kvinde. Vært: Cecilie Uhre Gæst: Astrid Elkjær, historiker og lige nu ansat i en projektstilling hos Kvinderådet, hvor hun formidler og undersøger Bodil Begtrups liv og virke.

Polen er efter næsten et årti med massive retsreformer slået tilbage til start, når det kommer til overholdelse af de europæiske retsstatsprincipper. Men en ny liberal regering i landet har varslet nye tider og et opgør med de mange reformer, der presset domstolenes uafhængighed og øget de autokratiske bevægelser i samspillet mellem domstole og politikere. Men hvordan rydder man op og bygger en retsstat på ny? Det er den helt store opgave for landets nye premiereminister Donald Tusk, der har kaldt til kamp mod den tidligere regerings reformer. I denne uges udgave af Magtens Tredeling fortæller vi historien om en polsk retsstat i forfald, og hvad der skal til for at genopbygge det på ny. Vært: Rasmus Lehmann Hylleberg Gæst: Marlene Wind, professor og leder af Center for Europæiske Studier på KU

I 2017 fik vi en skærpelse af loven, der betyder, at vi straffer tiggere med 14 dages fængsel første gang, de bliver taget med koppen foran sig udenfor supermarkedet. Vi gør det, fordi det i vores lov defineres som utryghedsskabende. 113 personer er dømt her syv år efter, og med domstolenes afgørelser og præmisser kan vi i dag tegne konkrete billeder af, hvornår en tigger er utryghedsskabende. Detaljerne fortæller Pia Justesen om, som jurist og del af den forskningsgruppe på Universitetet i Aalborg, der forsker i ekskluderende design. Og ja, lovgivning er i den grad en del af samfundets design i den sammenhæng. Og hun lægger ikke skjul på, at den foreløbige forskning for hende peger på at der ikke er rimelighed i det store indgreb, en fængsling er. Gæst: Pia Justesen, Aalborg Universitet. Vært: Dan Poulsen. Magtens Tredeling publiceres af Karnov Groups juridiske medie K-NEWS.

Der er huller i den danske lovgivning, når det handler om at kunne få erstatning for andet end økonomiske tab. Det mener, Mads Pramming, der er advokat og medejer hos Ehmer Pramming Advokater. Han mener også, at en løsning på det problem, kan være menneskerettighederne, som i følge ham, kan bruges til at lappe de huller. I denne episode af Magtens Tredeling, kommer Mads Pramming med eksempler på, hvordan han har brugt menneskerettighederne i sit arbejde med erstatningssager, og hvordan han ser en udvikling i måden retterne landet over tager menneskerettighederne alvorligt. Gæst: Mads Pramming, advokat og medejer hos Ehmer Pramming Advokater. Og der efter eget udsagn som den første i Danmark brugte menneskerettighederne til at påvirke udfaldet i en erstatningssag ved domstolene. Vært: Cecilie Uhre

Advokatrådet advarer mod regeringens ide om at opsplitte Justitsministeriet. Et nyt ministerium med ansvar for national sikkerhed – som der er lagt op til i regeringsgrundlaget – skaber en risiko for et skibbrud for vores danske retssikkerhedstradition, lyder bekymringen. Formanden for Advokatrådet fortæller at det er tidligere ministre og fagfolk med fingeren på pulsen i i toppen af statsadministrationen, som har deltaget i drøftelserne, og de er landet på den utvetydige advarsel mod et nyt ministerie, der ligner en ide opstået efter amerikansk forbillede. Gæst: Martin Lavesen, formand for advokatrådet. Vært: Dan Poulsen. Magtens Tredeling publiceres Karnov Groups juridiske medie K-NEWS.

Efter år med - mildt sagt - kritisk syn på krypto hos det amerikanske finanstilsyn har de i januar godkendt ETF’er - fonde hvis aktieværdi kan være baseret på kryptoværdier. Det er en stor begivenhed også her i Europa, fortæller gæsten i Magtens Tredeling, Tobias Hansen, der til daglig rådgiver på vegne af det kryptospecialiserede advokatfirma Samar LAW. Hvorfor skulle en godkendelse i USA være en stor begivenhed her, tænker du måske. Blandt andet fordi det generelle kryptomarked i Europa fordobledes på den første handelsdag med den nye regulering. Med den aktuelle udvikling som afsæt kan du også i Magtens Tredeling høre om de fortsatte problemer i Danmark med beskatning af og finansielle krav til krypto. Og vi spørger hvilke løsninger, der er på vej. Gæst: Tobias Hermansen, Legal advisor hos Samar LAW. Vært: Dan Poulsen. Publiceret af Karnov Groups juridiske nyhedsmedie K-NEWS.

Hvordan ved du, om de influencere, du følger på Instagram, nu også er rigtige mennesker? En ny bevægelse har medført flere virtuelle influencere, og det stiller nogle både etiske og juridiske spørgsmål - hvordan forholder vi som mediebrugere os til influencere, vi tror er virkelige, men som faktisk er AI-genererede? Hvem har ansvaret, hvis de virtuelle influencere misbruger produkter og kunst? Hvad betyder det for de virkelige influencere? Og bør der være en mærkningsordning, der klart indikerer, om noget er menneskeligt eller ej? I dagens udgave af Magtens Tredeling søger vi svar på nogle af disse spørgsmål sammen med advokat hos Gorrissen Federspiel Jakob Plesner Mathiassen. Vært: Rasmus Lehmann Hylleberg Gæst: Jakob Plesner Mathiassen

Det er anspændte dage, mens verden venter på afgørelsen i Den Internationale Domstol. Og hvad foregår der i hovederne på de dommere i Haag, der skal tage stilling til, om Israels skal retsforfølges for folkedrab. Til at svare på det har vi i Danmark et godt bud, nemlig den tidligere dommer ved domstolen i Haag Frederik Harhoff. Skal anklagen forkastes eller skal den sendes til afgørelse i retten, som skal enten frikende eller dømme for folkemord. Folkedrabskonventionen har sine tydelige definitioner, men det handler ifølge Frederik Harhoff om forsættet, der ligger bag handlingerne – uanset hvilke voldsomheder, det handler om. Og spillet mellem jura og politik er umuligt at lukke øjnene for, fortæller Harhoff, der de sidste måneder også er blevet overrasket over misforståelser, der præger den oprørte debat. Gæst: Frederik Harhoff. Vært: Dan Poulsen.

Anne Louise Bormann er som den blot anden danske kvinde nogensinde Danmarks repræsentant ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg. Og det er en tendens, at kvinderne på det anciennitetsniveau, som det kræver at bestride de højeste juristembeder, vælger det fra, lyder det fra den erfarne dommer. I årets sidste afsnit af Magtens Tredeling er hun taget hele vejen fra Strasbourg til studiet i København for at give et indblik i arbejdet ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Og ikke mindst dele ud af sine tanker om, hvorfor kvinder fortsat mangler ved domstolen. Vært: Rasmus Lehmann Hylleberg Gæst: Anne Louise Bormann

Juraprofessor Michael Gøtze kalder Højesterets dom skrap og hård. Med dommen 20. november over advokathuset Bech-Bruun stiller Danmarks øverste domstol sig skulder ved skulder med SKAT og staten og indvarsler en ny skærpet ansvarsnorm for advokatstanden. Advokaten ”måtte have set” den komme, svindelen vi i dag kender som udbyttesagen, konkluderer Højesteret. Og advokater kan nu ikke længere bare levere legal opinions og indskrive standardforbehold, som så holder dem fri af erstatningsansvar, hvis den afgivne rådgivning bruges til at svindle. Michael Gøtze har fulgt sagen længe og tæt - også i Landsretten hvor den rådgivende advokat blev frikendt. I denne episode udlægger han den altafgørende dom og konstaterer, at højesteretsdommerne med meget korte formuleringer glider hen over ansvaret, som advokater i sagsforløbet har forsøgt at lægge vægt på, at også Skat kan klandres. Men han fastslår efter flere nærlæsninger af dommen, at den ikke er en frikendelse af skattemyndighederne for ansvar. Gæst: Michael Gøtze, professor i forvaltningsret på Institut for jura på Københavns Universitet. Vært: Dan Poulsen

2,3 milliarder kroner – det er størrelsen på pengeposen, som de danske domstole langt om længe får. Formålet er, med Justitsministeren og et samlet folketing som afsender, at bringe sagsbehandlingstiderne ned ved domstolene. Men med pengene følger nogle ændringer i retssystemet, som formanden for Advokatrådets Procesretsudvalg kalder for fuldstændig unødvendige, og – siger han - retssikkerheden får et dyk, hans juridiske hjertebørn er efterladt tilbage på perronen, som de stedbørn ingen vil have, og han forudser, at nogle af de pålagte ændringer modvirker nedsættelse af sagsbehandlingstiderne. Gæst: Nikolaj Linneballe, advokat og formand for Advokatrådets Procesretsudvalg m.m. Vært: Dan Poulsen.

Forbrugerombudsmanden skal nu tage stilling til en række sager om blandt andet skjult reklame og promovering af spiritus, efter Forbrugerrådet Tænk har anmeldt otte influencere for en række overtrædelser af markedsføringsbestemmelserne rettet mod børn og unge. Men er det her et juridisk spørgsmål eller et moralsk anliggende? Til at besvare det spørgsmål har spørger vi i dag markedsføringsretsekspert og advokat hos CoPlay Heidi Højmark Helveg, hvor de her sager placerer sig rent juridisk. Har Forbrugerrådet Tænk en sag? Hun er enig i, at vi kun har set toppen af isbjerget. Men hun mener også, at det er det helt forkerte isbjerg, som Forbrugerrådet Tænk har sendt til Forbrugerombudsmanden. Vært: Rasmus Lehmann Hylleberg Gæst: Heidi Højmark Helveg

“Vi har sjældent set så mange sager med så store spørgsmål på så kort tid”, siger Jakob Plesner, om det år, der er gået siden Open AI kom til verden. Og i sidste uge - allerede inden etåret for lanceringen - kastede Open AI, firmaet bag ChatGPT endnu et par potentielle bomber under alle, der har ophavsrettigheder. Eller som Jakob Plesner, advokat med speciale i IP-ret præciserer, hvem det handler om: Alle, der har data på internettet. Og hvem kan egentlig sige sig fri for at høre hjemme i den gruppe. Denne episode tager afsæt i de udfordringer, som tegner sig efter Open AI's lanceringer på deres første developers day 6. november, hvor de reelt gør det muligt for alle at lave AI-assistenter og træne dem på den data, den enkelte nu lige finder relevant. Gæst: Jakob Plesner, Advokat hos Gorrissen Federspiel med speciale i IP-ret og vært på podcasten Entertainmentretten. Vært Dan Poulsen.

Slår man blikket tilbage i historien, kan man finde flere eksempler på mennesker, der har oplevet at deres ytrings- eller forsamlingsfrihed er blevet kompromitteret af hensynet til udenrigspolitisk interesse. Men tendens bliver mindre, jo tættere vi kommer på i dag. Og det til trods for det nye lovforslag om utilbørligbehandling af bestemte skrifter. Det er temaet i ugens afsnit af Magtens Tredeling. Dagens gæst er Ole Terkelsen, lektor på Det Juridiske Fakultet på Aarhus Universitet. Dagens vært er Cecilie Uhre, K-NEWS.

Foreningen Stenbroens Jurister har netop modtager Dreyers Pris og med den én million kroner. Foreningen, der er en udspringer fra det gamle Gadejuristen, har for alvor fået vind i sejlene siden starten i 2021, og de har allerede markeret sig i debatten om socialt udsatte, hjemløse og sexarbejdere på gaden. Men hvad er socialt udsatte egentlig? Hvad vil det sige at yde juridisk rådgivning til hjemløse, når det ikke er til at lave en aftale med dem? Hvad kan man som forening bruge en million kroner til? Og hver sker der egentlig derude på gaden blandt landets udsatte? De spørgsmål søger vi svar på i dag. Medvirkende: Maja Løvbjerg Hansen og Filip Soos, begge jurister fra Stenbroens Jurister Vært: Rasmus Lehmann Hylleberg

Med sejren over MOGAS (Maersk Olie og Gas) i Højesteret har Skatteministeriet sikret et ekstra provenu til statskassen på 10 milliarder kroner. Men selvom afgørelsen er klar i sin ordlyd, så er der vinkler i dommen, der kan medføre en mudret og noget forvirrende praksis i årene, der kommer, lyder det fra skatteekspert Susi Baerentzen i denne udgave af Magtens Tredeling. Medvirkende: Susi Baerentzen, skatteekspert og ph.d. Vært: Rasmus Lehmann Hylleberg

Klimakatastrofer rundt omkring i verden får bekymringsniveauet til at stige, og det får Sune Klinge, der forsker i juraens rolle i en grøn omstilling, til at forudse, at der i fremtiden i højere grad vil blive brugt "såkaldt strategisk retssagsførelse” til at påvirke politikerne. I en konkret sag i Montana, USA, har 16 unge sagsøgt myndighederne for ikke at leve op til den lokale forfatnings beskrivelse af retten til rent og sundt miljø. Og de har vundet ved den første retssinstans. Med afsæt i den sag og en opridsning af andre, der aktuelt er igang i Europa, forklarer Sune Klinge, hvordan advokater og aktivister kan blive inspireret til at bruge juridisk opfindsomhed i klimaretssager.   Medvirkende: Sune Klinge, adjunkt ved det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet og forsker i juraens rolle i en grøn omstilling.  Vært: Cecilie Uhre, K-NEWS