Facebook Pixel
Transformator

Uge 11: Jordens magnetfelt taber pusten. Er en polvending på vej? Rumstøv kan stamme fra Mars. Gammel iskerneboring afslører grønlandske fossiler. Fiktiv forsker forarger. Sådan sikrer du dit IoT-system

Transformator
Transformator
Vært: Henrik Heide Medvirkende: Jens Ramskov og Laurids Hovgaard Denne uges Transformator byder på fire punktnedslag inden for naturvidenskaben: Med 55 km om året er Jordens magnetiske nordpol på vild flugt mod øst. Samtidig har den magnetiske feltstyrke været for nedadgående, lige siden man begyndte på de systematiske målinger i midten af 1800-tallet. Hvad det vil få af betydning for livet på Jorden, kan vi kun gisne om, til gengæld kan vi være ret sikre på, at et svagt magnetfelt vil blive et problem for vores elektronik. Et dansk stjernekamera om bord på Nasa-rumsonden Juno har på vej til Jupiter fundet støv i Mars’ bane, som forskerne mener må være blæst millioner af kilometer væk fra planeten. En kasse med gamle grønlandske iskerneboringer fra 1966 fra den amerikanske base Camp Century viser, at Indlandsisen har været intakt i mindst en million år. Camille Noûs hedder en fiktiv forsker, som krediteres som medforfatter til mere end 180 videnskabelige artikler inden for meget forskellige naturvidenskabelige områder. Problemet er bare, at han/hun ikke findes. Efter denne rundtur i naturvidenskaben slutter vi i IoT-verdenen, hvor det kan være noget af et gedemarked, når en bygningsejer skal vælge sensorer til at måle indeklimaet. Der kan være stor forskel på både pris og kvalitet, men hvordan afslører man fejl i sensorerne, inden en IoT-løsning når ud til kunderne? Se linket nedenfor, hvis du vil blive klogere på emnet i en gratis briefing fra Ingeniøren.

Links

Teknologi og liv rammes, når Jordens magnetfelt taber pustenRumkamera fra DTU opdager sky af formodet Mars-støvGammel og glemt iskerneboring afslørede fossiler fra et isfrit GrønlandForskeroprør: Fiktiv person er medforfatter til 180 videnskabelige artiklerSensorkaos truer: Nye værktøjer fanger fejl i dataGratis briefing: Sådan bruges 5G i produktionen - og sådan sikrer du dit IoT-system
Transformator
Not playing