Månedens Forsker #3 2024: Hvad er erindring? Hvorfor husker man nogle begivenheder frem for andre på et bestemt tidspunkt i livet? Og hvad betyder evnen til at genkalde sig oplevelser i fortiden for vores muligheder for at handle moralsk og indgå i sociale sammenhænge i komplekse samfund? Dorthe Berntsen er professor i psykologi på Aarhus Universitet, hvor hun igennem mere end 25 år har forsket i selvbiografisk hukommelse og erindringers betydning for, hvordan vi forstår os selv i både fortid og nutid. Selvom blandt andet hjernescanninger de senere år har bidraget til at kaste lys over, hvad der sker i hjernen, når erindringer tager form, er der stadig meget, vi ikke ved om eksempelvis samspillet mellem erindringer og evnen til at handle moralsk. Forskerne vil også gerne vide mere om, hvordan man gennem brug af bestemte ledetråde kan stimulere erindring hos demens- og alzheimerpatienter. Vært er Nynne Bjerre Christensen 👉 Læs portræt: 'Dorthe Berntsens forskning kredser om erindringens anatomi og betydning for vores evne til moralsk adfærd'

Månedens Forsker #2 2024: Tilbage i 1980'erne opdagede Jens Juul Holst tarmhormonet GLP-1, der i dag er hovedingrediens i blandt andet slankemidlet Wegovy og diabetespræparatet Ozempic. Fra begyndelsen stod det imidlertid ikke klart, at det lillebitte hormon skulle danne udgangspunkt for en verdensomspændende revolution i diabetesbehandling og bekæmpelse af overvægt. Der var nemlig mange andre tarmhormoner, som havde samme funktion, fortæller han. Siden dengang har Jens Juul Holst bevaret sin store interesse i tarmhormonernes funktion, og i dag arbejder han blandt andet med at forstå, hvordan gastric bypass – der i folkemunde kaldes fedmeoperationer – ændrer på tarmhormonernes balance på en måde, der så at sige mimer den medicinsk inducerede effekt ved indtagelse af Wegovy. Vært er Nynne Bjerre Christensen 👉 Læs stort portræt: 'Jens Juul Holsts livslange granskning af tarmhormoner har forbedret millioner af menneskers liv verden over'

Månedens Forsker #1 2024: Hvem styrer udviklingen inden for kunstig intelligens? Ifølge professor Anders Søgaard, der leder ’Center for Philosophy of Artificial Intelligence’, er svaret: os alle. Det er nemlig i samspil med brugerne, at AI-teknologierne indrettes og gradvis bliver mere og mere avancerede, forklarer han. De fleste ved godt, at platforme som søgemaskiner, sociale medier og oversættelsesprogrammer er udviklet med kunstig intelligens. Men der ligger også kunstig intelligens til grund, når et forsikringsselskab skal udregne, hvad forsikringer skal koste. Eller når en sensor udvikles til en bil. I dag forsker Anders Søgaard især i de filosofiske aspekter og samfundsmæssige implikationer af den stigende udbredelse af AI-teknologier. For hvordan sikrer man, at teknologierne først og fremmest løser problemer frem for at skabe problemer? Vært er Nynne Bjerre Christensen. 👉 Læs stort portræt: 'Anders Søgaard bygger bro mellem datalogi og filosofi for at fremme mere ansvarlig kunstig intelligens'

Hvad er god søvn? Er drømmene sindets store eksperimentarium? Og hvad sker der egentlig med kroppen, hvis vi ikke sover de anbefalede 7-8 timer i døgnet? I denne særudgave af ’24 spørgsmål til professoren’ optaget på årets folkemøde fortæller søvnforsker Birgitte Rahbek Kornum om drømmenes mysterier og søvnens betydning. Bliv blandt andet klogere på, hvordan søvn indvirker immunsystemets funktionsevne, og hør om, hvad søvn betyder for vores kognitive funktioner og evne til selvindsigt. Vært er videnskabsjournalist Lone Frank.

Månedens Forsker #12 2023: Hvad skal der til for, at liv kan eksistere? Svaret er cellemembraner, som ved hjælp af avancerede membranproteiner kan sikre nødvendig adskillelse mellem det, der eksisterer inde i en celle, og det, der er udenfor. Samtidig kan de bittesmå biologiske ”maskiner” styre transporten af vigtige stoffer, der skal ind – eksempelvis sukker - og ud – eksempelvis affaldsstoffer - af cellerne. Lektor Bjørn Panyella Pedersen forsker i de højt specialiserede membranproteiner, der er specifikke for hvert enkelt stof, der skal transporteres hen over cellevæggen. Men hvordan er de i stand til at genkende eksempelvis fosfat fra steroler? Og hvordan undersøger man proteiner, som fysikkens love ikke lader os mennesker se? Vært er Nynne Bjerre Christensen 👉 Læs stort portræt: 'Bjørn Panyella Pedersen har brugt det meste af sit forskerliv på at studere molekylers bevægelser hen over cellemembraner'

Borgernes klager i 1700-tallet afslører helt nye sider af samfundet i oplysningstiden. I denne særudgave af ’24 spørgsmål til professoren’ fra årets folkemøde fortæller historiker Ulrik Langen om kvinder, der både kunne være bolighajer og prygle deres mænd. Hør om, hvordan ægtefæller klagede til magistraten i København, når deres partner eksempelvis drak eller var tyrannisk. Bliv også klogere på, hvordan man dengang trak krænkelseskortet og brugte klager til at højne sin egen status. Vært er videnskabsjournalist Lone Frank.

Månedens Forsker #11 2023: Øget afsmeltning af den grønlandske indlandsis kan i følge ny forskning kobles til sprækker i isens overflade. Sprækker, som forskerne førhen ikke anså for at ændre sig over tid, men som nu ser ud til at vokse i antal og strække sig langt ind til midten af iskappen. I øjeblikket undersøger Shfaqat Abbas Khan, der er professor i geodæsi ved DTU Space og leder forskningsprojektet ’Crevasses as Indicators of Ice Sheet Sensitivity’, de mange ubekendte faktorer, der har betydning for Indlandsisens afsmeltning. Her kan sprækkerne i isens overflade være en nøgle til afklaring af, hvad der sker under isen, og hvilke konsekvenser afsmeltningen har for havniveaustigninger globalt. Vært er Nynne Bjerre Christensen. 👉 Læs stort portræt: 'Shfaqat Abbas Khan har viet sit forskerliv til at overvåge Indlandsisens tilstand med GPS, radar og satellitter'

Claus & rødderne: #5 De mættede vores forfædre og er svaret på mange af vores problemer — men hvorfor spiser vi så få af dem? Og hvad skal der til, for at de for alvor får et gennembrud i indkøbskurvene? I denne samtale har bælgfrugterne hovedrollen, når professor i agroøkologi Henrik Hauggaard-Nielsen og fødevareentusiast Claus Meyer undersøger ærter, bønner og linser – helt fra dengang, vi spiste gule ærter sammen med flæsk, og frem til i dag, hvor de indtager en prominent position som vigtig proteinkilde i fødevaresystemet. ’Claus & rødderne’ er en serie af samtaler, der skal gøre os klogere på afgrødernes historie, fortidens landbrug og ikke mindst fremtidens jordbrug. Samtalen er optaget under Golden Days 2023 og støttet af Carlsbergfondet.

Er globaliseringen skyld i massearbejdsløshed eller nøglen til øget velstand? Hvordan influerer forbrugeradfærd vores dagligdag og æstetiske omgivelser? Og hvordan kan vi ruste forbrugere og samfund til at navigere i en konstant foranderlig fremtid? Lyt med når professor i økonomi Philipp Schröder og billedkunstner Benedikte Bjerre mødes med journalist Nynne Bjerre Christensen til en samtale om globale markeder, inflation, forbrug og begær. Samtalen er en del af serien Videnskab|Lidenskab, der sætter kunstnere og forskere i stævne over et aktuelt tema.

Claus & rødderne #4 Hvordan får vi genforenet os med de fødevaresystemer, vi er så afhængige af? Og hvilken rolle spiller quinoaen i fremtidens landbrug? I denne samtale har quinoaen hovedrollen, når lektor i afgrødevidenskab Christian Bugge Henriksen og fødevareentusiast Claus Meyer undersøger det lille frø, der i årtusinder har været en hjørnesten i det sydamerikanske køkken, men som indtil for få år siden var ukendt i Danmark. Sammen ser de nærmere på, hvorfor quinoaen nu bliver udråbt som fremtidens klimavenlige superfood. ’Claus & rødderne’ er en serie af samtaler, der skal gøre os klogere på fortidens landbrug, afgrødernes historie og ikke mindst forskning i fremtidens jordbrug. Samtalen er optaget til Golden Days 2023 og støttet af Carlsbergfondet.

Claus & rødderne #3: Hvornår blev kartoflen allemandseje? Er den det stadig? Eller er det tid til at gentænke dens rolle i vores madkultur? I denne samtale har kartoflen hovedrollen, når museumsinspektør og madhistoriker på Det Grønne Museum Bettina Buhl og fødevareentusiast Claus Meyer hylder den lille gule knold. Sammen følger de dens færd fra Sydamerika over Atlanterhavet, igennem industrialiseringen, og frem til dens folkelige gennembrud på de danske middagsborde i det forrige århundrede. ’Claus & rødderne’ er en serie af samtaler, der skal gøre os klogere på fortidens landbrug, afgrødernes historie og forskning i fremtidens jordbrug. Samtalen er optaget til Golden Days 2023 og støttet af Carlsbergfondet.

Hvordan konstrueres minder? Hvordan organiserer vi erindringer i fortællingen om vores liv? Og hvilken betydning har erindring for opbygning og forankring af personlig identitet og kunstnerisk praksis? Det forsøger psykologiprofessor Dorthe Berntsen og billedkunstner og filmskaber Jane Jin Kaisen at give svar på i denne samtale med journalist Nynne Bjerre Christensen. Samtalen kredser også om, hvad selvbiografisk hukommelse er, og hvordan vores opfattelse af fortiden formes og påvirkes af kulturelle perspektiver. Videnskab|Lidenskab er en samtalerække, der sætter kunstnere og forskere i stævne over et aktuelt tema.

Månedens Forsker #10 2023: ”Idéen med blockchain-teknologien er at decentralisere det finansielle system. For hvorfor ikke gøre os uafhængige af banken som det fordyrende element, når vi overfører penge mellem hinanden?” Jens Leth Hougaard er professor i økonomi på Københavns Universitet og leder for ’Center for Blockchains and Electronic Markets’, hvor han forsker i den nye, digitale økonomi blockchain, som gør det muligt at handle online uden bankerne som mellemmænd. Det er muligt, fordi blockchain-teknologien bygger på en indlejret mekanisk tillid, der gør det svært og dyrt at snyde systemet. Jens Leth Hougaard er særlig optaget af at udforske markedsdesigns og tillidsmekanismer inden for blockchain-økonomien. Han forsker også i, hvordan økonomien bedst kan indrettes, så aktørerne agerer præcis, som man ønsker. Vært er Nynne Bjerre Christensen. 👉 Læs stort portræt: 'Jens Leth Hougaard forsker i tillidsmekanismer og spilleregler i den fremadstormende digitale blockchain-økonomi'

Claus & rødderne #2: Tæmmede hveden os, eller var det os, der tæmmede hveden? Og hvorfor blev hveden så vigtig for udviklingen af den moderne civilisation? Hveden har hovedrollen i denne samtale, hvor miljøarkæolog og seniorforsker på Nationalmuseet Morten Fischer Mortensen og fødevareentusiast Claus Meyer undersøger kornsortens vej fra uundværlig næringskilde i bronzealderen og frem til nyttig ingrediens i vores dages surdejsboller, weissbier og svinefoder. ’Claus & rødderne’ er en serie af samtaler, der skal gøre os klogere på fortidens landbrug, afgrødernes historie og ikke mindst fremtidens jordbrug. Samtalen er optaget under Golden Days 2023 og støttet af Carlsbergfondet.

Claus & rødderne #1: Var det jæger-samlernes behov for kalorier, der udbredte byggen? Hvorfor er byg blevet synonym med øl? Og kan kornsorten bruges til andet? Lyt med, når forskningsleder og vicepræsident ved Carlsberg Laboratorium Birgitte Skadhauge og fødevareentusiast Claus Meyer undersøger byggen, som den har været brugt i brød, grød og øl gennem tiden. ’Claus & rødderne’ er en serie af samtaler, der skal gøre os klogere på fortidens landbrug, afgrødernes historie og ikke mindst forskning i fremtidens jordbrug. Samtalen er optaget under Golden Days 2023.

Månedens Forsker #9 2023: ”Med vores DNA-støvsuger kan vi indfange de usynlige DNA-spor, som dyr efterlader i luften, og tage dem med hjem og analysere dem. Det giver os mulighed for på en meget lettere måde end hidtil at få et overblik over hvilke dyr, der befinder sig hvor.” Kristine Bohmann er lektor og forsker i miljø-DNA, som længe har været et blomstrende forskningsfelt, der har givet afkast i form af banebrydende ny viden om bl.a. dyrs færden og artssammensætningen i et område. Lige nu arbejder hun på at optimere DNA-opsamlingsmetoden. Det er for eksempel vigtigt at vide, hvor længe et spor efter en ræv kan blive hængende i luften. Og hvad betyder blæse- og regnvejr for kvaliteten og brugbarheden af de data, der indsamles? Vært er Nynne Bjerre Christensen 👉 Læs stort portræt: 'Kristine Bohmanns eventyrlyst har bragt hende fra afrikanske jungler til danske skove, hvor hun indsamler dyre-dna fra luften'

Tidligere på måneden modtog litteraturforsker Anne-Marie Mai og biolog Jens-Christian Svenning Carlsbergfondets Forskningspriser ved et festligt arrangement i Ny Carlsberg Glyptotek. Hør de to interviews som Mai og Svenning gav til journalist Nynne Bjerre Christensen umiddelbart efter prisoverrækkelsen. Anne-Marie Mais fortæller blandt andet om sin forskning i ”stedet” som afgørende for forståelsen af litteraturens brug og betydning gennem tiden. Og få indsigt i Jens-Christian Svennings forskning i klimaets indvirkning på arters udbredelse op gennem historien samt store pattedyrs betydning for opretholdelsen af biodiversitet i verdens økosystemer. Læs portrætter og se videoer om prismodtagerne

Månedens Forsker #8 2023: Hvad kan forklare, at nogle mennesker udvikler decideret skepticisme over for videnskab? Hvorfor er visse emner – såsom Covid 19-vacciner, global opvarmning og amerikansk våbenlovgivning - særligt udsatte for at blive genstand for modstand og argumentation, der ikke hviler på videnskabelig evidens og konsensus? Og hvor går grænsen egentlig mellem sund skepsis over for videnskabens resultater og decideret videnskabsskepticisme? Mikkel Gerken er filosof og forsker i, hvad der kendetegner videnskabsskepticisme og den videnskabsskeptiske argumentation, som i stigende grad finder vej til offentligheden gennem bl.a. sociale medier. Han giver også nogle bud på, hvordan videnskabens nuancer og flertydighed bedst bør kommunikeres for at imødegå, at skepticisme breder sig i vores samfund. Vært er Nynne Bjerre Christensen

Verdens befolkning vokser, og klimaforandringerne skaber udfordringer, der sætter fødevaresikkerheden under pres. Vi har derfor brug for at udvikle mere bæredygtige og effektive måder at producere mad på. Bliv klogere på bl.a. en ny, lynhurtig forædlingsteknologi, der kan forbedre planters kvalitet og gøre dem mere robuste over for varme og tørke. Og få mere at vide om fordelene ved regenerativt landbrug, der øger biodiversiteten og fjerner CO2 fra atmosfæren. Lyt til samtale mellem forskningsdirektør ved Carlsberg Laboratorium Birgitte Skadhauge, landmand med speciale i regenerativt landbrug Søren Ilsøe, CEO for Instituttet for Fremtidsforskning Daria Krivonos og ph.d.-stipendiat ved Københavns Universitet Amalie Kofoed Bendtsen. Debatten er en liveoptagelse fra årets folkemøde afholdt i Carlsbergfamiliens telt. Moderator er videnskabsredaktør Lasse Foghsgaard.

Hvordan påvirker kunstig intelligens vores samfund og kreativitet? Hvilken indflydelse har algoritmer på vores måde at kommunikere og interagere på? Og hvem er egentlig kunstneren, når værket er skabt af en robot? I denne særudgave af Videnskab|Lidenskab fra årets Folkemøde mødes professor i datalogi og filosofi Anders Søgaard og kunstner Ditte Ejlerskov til en samtale om forholdet mellem menneske og maskine, chatbots, blockchain-teknologi og de etiske dilemmaer, der er forbundet med brugen af AI. Videnskab|Lidenskab udforsker, hvad der sker, når en kunstner og en forsker sættes over for hinanden for at tale om samme emne ud fra deres respektive faglighed. Vært er journalist Nynne Bjerre Christensen.