Facebook Pixel
DE SATIRISKE LEGE

Rist en skuespiller med Søs Egelind

DE SATIRISKE LEGE
DE SATIRISKE LEGE
I denne niende episode af De Satiriske Lege kaster vi et skarpt satirisk blik på den prestigefyldte og højagtede profession, skuespilleren. Og det rammer close to home for især én af deltagerne, der laver et dramatisk exit. Gæstedommeren er Søs Egelind, der må siges at være noget af et multitalent. Ud over at være skuespiller, instruktør og komiker har hun deltaget i og vundet hele to realityprogrammer: “Meastro” og “Masterchef”. Camilla Schøn har den fordom om skuespillere, at de er selvhøjtidelige og ikke ejer et gram selvironi. Hun bruger sine tre timer på at lære sig selv at spille skuespil og skriver en sang om det. Kan det virkelig passe, at alle skuespillere er glade for at få “en lille én” - og måske én mere? Det er i hvert fald Palle Birchs idé og inspiration, når han skriver en scene med Søs Egelind i hovedrollen - og ham selv i en birolle. Skuespilleren Troels Thorsen er på sin vis på hjemmebane. Han vælger af (sikkerhedsmæssige) hensyn at lave satire om sig selv for ikke at støde nogen af sine kollegaer. Det bliver afsløret, at ham og Søs har gået på samme gymnasium og skuespilskole. Troels har endda haft Søs’ gamle skolebøger. Så måske konkurrencen bare ender der? Palle var på forkant med ugens bonusudfordring: at kreere en hovedrolle til Søs i et fiktivt værk. Mon hun bedst kan se sig selv som søster i filmen “Heino og søster”, som den fynske rengøringsdame Ragnhild eller som Jack i den danske remake af Titanic: “Oslobåden”. Ugens deltagere er musikalsk komiker Camilla Schøn, skuespiller Troels Thorsen og improkomiker Palle Birch. Produceret af Munck Studios for Radio4.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

DE SATIRISKE LEGE
Spelar inte