Et par går tur i morgenen på Fanø. Tidevandet har efterladt kilometer af flad strand spættet med sager fra hele verden. Fiskekasser og døde sæler og vraggods. Og en mystisk taske. En skoletaske?

Marija betragter tordenvejret - det indhyller området i et lys som dagslys. Hun kan se op til landsbyen. Der er der fest. Til landsbyfesten er alle med. Marija får taget sig sammen og går derop. Hun møder en mængde personager, hun ikke har mødt længe. De er alle sammen noget for hende. De er alle en del af landsbyen.

Olsen og Rasmussen, ejedomsinspektører, sidder på deres kontor, og venter på at arbejdsdagen skal gå i gang. Dagens første opgave er at afvise de lejere, der kommer til dem i kontorets åbningstid med problemer. Senere skal der fejes blade sammen. Men i dag dukker der en lejer op med et problem, der er større: Hans lejemål er ubeboeligt. Rasmussen går i gang med at forklare, hvorfor, det ikke er dem, han skal henvende sig til. Men Olsen er bidt af detektivromaner, og øjner et mysterie, der må opklares.

En filminstruktør har modtaget den mest fornemme anerkendelse, der findes. Det er grund til at fejre. Aldrig har der været så meget grund til at fejre som nu. Det er noget, hele det lille land har grund til at fejre - og de gør det. Men det er svært. Det er svært ikke at tænke, at det har noget at gøre med ... Og det kan man selvfølgelig ikke være bekendt at tænke - han mindst af alle, men ...

En dedikeret fan og en folkekær forfatter kommunikerer pr post. Der er nogle ting, der ikke helt stemmer i forbindelse med udgivelsen af forfatterens nye bog. Men det er da ikke noget, den dedikerede fan ikke kan finde en forklaring på. Spørgsmålet er så bare, om det er den rigtige?

På en mark ude bagved Thisted spiller trancemusikken fra en ejendom på bunden af en dal mellem bakker - området bliver til en højttaler i sig selv. Rugen svajer tungt til alle sider. Vi skal langt ud: Det psykedeliske og det centralstimulerende. Og Danmarks største private opstilling af lasere.

En kvinde dukker op på revisorens kontor - modvillig, nærmest fjendtligt indstillet. Og med gule fjer i øreringene. Og det har været nogle mærkelige dage på det sidste. Der har været en stemning af ... at noget skal finde sted?

Efter fundet af en københavner i saunaen bliver det nødvendigt med skærpede restriktioner i Det Jyske Hus. Man indfører en regulær lockdown - ingen ud, og ingen ind. Men hermed opstår også nye behov i det lille samfund. Man må have et hospital - og man må have et fængsel, hvor man kan spærre de jyder inde, der prøver at flygte. Den lukkede bygning i Herlev begynder snart på ny at tiltrække sig mediernes interesse - og denne gang er det ikke de jyske lokalaviser, der kommer for at skrive en solstrålehistorie!

Jeg kan ikke rigtig falde til i hovedstaden - man er sgu så anderledes, ikke? Jeg driver omkring med min kammersjuk Martin og forbander dem alle sammen. Men en dag hører vi om et projekt, der er i opstart ude i en forstad, der hedder Herlev - en hel opgang, hvor der kun må bo jyder. Måske er det vores redning?

Vi har alle været noget bekymrede for Erna efter Anders gik bort. Han har jo altid været der. Han har jo altid været her. Og så er hun begyndt med det loppemarked. Tine tænker, at hun da kan tage hende med ud at køre en tur så. Hun kommer jo nærmest ikke af grunden. Men måske er det i virkeligheden Tine selv, der har brug for at køre den tur?

Klaus har aldrig villet være diplomingeniør. Han har aldrig interesseret sig for ingeniørvidenskaben. Han ville være taxachauffør. Men han var på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Han blev slået ud af kurs af en uretfærdig kemisk tilfældighed. Men Klaus har en løsning i lommen.

Kravle er vendt hjem til provinsen - det gik ikke i hovedstaden. Vi er med ham gennem hans første dag i hjembyen, hvor alting stort set er ved det gamle. Men det betyder jo ikke at det er kedeligt - tværtimod!

Anna har fødselsdag. Der kommer venner og familie - sønnerne, blandt andet - Jakob kommer hjem hele vejen fra Singapore, hvor han er head of special cargo hos Maersk, og Martin kommer også - han er skraldemand oppe i Hedensted.

Prikkerunde er når man udskriver den patient, der er mindst syg, fordi man skal have gjort plads til en ny. Men er det overhovedet så nemt at vurdere udefra, hvor sygt et menneske er?

Ida og Frank er inviteret til fastelavnsfest i deres venners nye hus i Gribskov. Voksenfastelavn. Hun skal være klovn, og han skal være pingvin. De får dog hurtigt nok af festens larm - og søger ud i skovens ro. Men var det så smart at gøre? Snart falder mørket på - og måske er der noget, de går glip af?

Nadir og Anette har indrettet et lille område bag deres kiosk, hvor de lokale drankere kan stå og drikke - på den måde sikrer man et konstant flow af kunder i hele butikkens åbningstid. Det kræver selvfølgelig at man holder øje med at de ikke tager deres egne drikkevarer med. Men i dag skal Nadir og Anette hente sten til en ny stensætning i deres have. Så er det sønnen Samir, der passer kiosken.

En børnehave fra Aalborg er taget på tur til Rebild Bakker - men ikke engang er de kommet ud af bussen, før et af børnene er forsvundet. Enhver pædagogs mareridt - at være overladt ansvaret for folks børn er en tungere byrde end at være overladt deres ejendom eller formue. Snart er jagten i gang - i det naturskønne område, hvor det kan være svært at bevare forbindelsen til situationens alvor - og hvor sælsomme kræfter synes at øve deres magt.

Kresten er vendt hjem til hvor han kommer fra for at overtage sit fødehjem. Det er en døende egn - de, der har boet i husene og på ejendommene er gamle, og efterhånden som de forsvinder, forsvinder de steder, de har boet: De bliver opkøbt og revet ned. Glemt. Men Kresten er ikke kommet hjem bare for at kigge. Han ser muligheder. Man kunne skabe et paradis her! Men så er der selvfølgelig lige nogle forhindringer, der skal forceres først.

Vi ser på den ensomme. Vi følger hans vej rundt i byen. Vi betragter hans liv. Vi se kan se på den måde, han pudser næse på, at han ligefrem er begyndt at dyrke ensomheden. Vi ser, at han ikke er socialt forbundet med verden omkring sig. Hans sociale fangarme er kludret ind i hinanden, eller slæber frit efter ham i luften, griber om sig selv.

– Skal du op og se den artist-talk med ham amerikaneren, der kommer nu, siger Alice. Jorg ved ikke noget om nogen amerikaner, han har ikke kigget i programmet for aftenen. – Jo, det havde jeg da overvejet, siger han og kommer straks i tanke om, at det nok ikke er noget, Alice bryder sig om – at han kun har overvejet det, at han ikke faktisk har planlagt sit eget personlige program, de ting, han absolut må se, hvor han skal ind som en af de første og sidde ned. Den unge student Jorg har fået afslag på at skrive ph.d. – Men måske er der hjælp at hente, da han render på den magtfulde kritiker Sven Holst og hans kone, den anerkendte kunstner Alice, til en festival på et overdådigt museum med udsigt til Sverige.