Vært: Henrik Heide Medvirkende: Leo Larsen, akustikingeniør og senior director, Audio Research i Jabras afdeling Research & Innovation Klip: Søren Rask Petersen Det er lidt paradoksalt. Når man skal skabe den perfekte lyd, er man nødt til på den ene side at komme af med al lyd og på den anden side at lade lyden løbe løbsk. For at opnå begge situationer, kræver det særlige rum. Rum, hvor vi kan lytte på og analysere, hvordan lyden opfører sig. Jabra Soundlab i Ballerup er sådan et sted. Her har akustikere designet rummet, hvor ingen lyd trænger ind. En gigantisk stålkasse beklædt indvendigt med tykke, spidse skumgummiklodser, som standser enhver refleksion af lyden. Og lige inde ved siden af finder vi den diametrale modsætning: Rummet, hvor lyden ikke vil stoppe. Her er ikke bare hårde overflader; ingen overflader er ens i areal, vinkel eller hældning. På den måde kastes lyden rundt uden at ramme sig selv og finde ro. Selv den mindste lyd bliver til larm herinde. I begge rum er det ikke specielt rart at opholde sig i længere tid. I det lydtætte rum begynder man snart at høre sit eget blod suse i ørerne. I rummet med reflekser er det nærmest umuligt at gennemføre en samtale, fordi lyden fra tidligere sætninger fortsætter med at fare omkring ørerne. I ugens Transformator kommer vi rundt i de forskellige rum hos det danske firma Jabra, der har udviklet teknologi i 150 år og i dag er førende inden for udvikling af mikrofoner og headsets. Som guide har vi Leo Larsen, der har taget hele turen fra kablernes tid for 40 år siden, hvor han startede som akustikingeniør. Foruden det lyddøde rum og det larmende rum kommer vi gennem rummet, hvor ingen radiostråler når ind, samt rummet, hvor det virkeligt kan blæse. Link Ingeniørens job-og karrieresite Jobfinder

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Sigurdur Thordarson, tidligere hacker i Wikileaks Mats Magnussen, journalist, Version2 Jens Ramskov, videnskabsjournalist, Ingeniøren Klip: Søren Rask Petersen Da en række diplomater på den amerikanske ambassade i Havana på Cuba måtte sygemeldes med alle mu lige sære symptomer med høre- og hukommelsestab faldt mistanken hurtigt på et eller andet målrettet angreb. Fænomenet blev kendt som Havanasyndromet, og nu er der nyt i sagen. En række troværdige medier har fundet ud af, at en russisk enhed arbejder med det, der hedder pulserende elektromagnetisk stråling. I denne uges Transformator kan du også høre den tidligere Wikileaks-hacker Sigudur Thordarson fortælle historien om, hvordan han kom ind i organisationen, der publicerer lækkede, hemmelige dokumenter fra bl.a. statsmagter på nettet. Sigurdurs hacker-karriere begyndte med, at en højtstående jurist i et investeringsfirma bad ham slette oplysninger på en bærbar pc – i stedet kopierede han dem og skabte overskrifter verden over med afsløringer af den islandske finansverdens hemmeligheder. I Wikileaks blev han og organisationens leder, Julian Assange, udadskillelige, nærmest i et far-søn-forhold, og han fortæller bl.a., at han håndterede ting for Assange, der var på grænsen til spionageoperationer mod WikiLeaks eget personale. I den nye dokumentarfilm ‘A Dangerous Boy’ fortæller han, hvordan jorden til sidst brændte under hans fødder i en grad, så han endte med at forråde sin gode ven for at undgå retsforfølgelse og en mulig livtidsdom. Links Tidligere Wikileaks-medlem forrådte Julian Assange: »Jeg kan ikke retfærdiggøre det, vi lavede«Russisk specialenhed kan stå bag det uforklarlige HavanasyndromRapport: Lydangreb på amerikanske diplomater på Cuba skyldes elektromagnetisk strålingVideo: 60 Minutes rapporterer om HavanasyndrometTilmeld dig til Ingeniørens it-sikkerhedskonference V2 Security

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Laurids Hovgaard og Jens Ramskov Klip: Søren Rask Petersen Da de danske jenser skulle forsvare landet i 1864 foregik det med forladegeværer, hvor de midt i kampens hede var tvunget til at stå op for at lade, mens de preussiske tropper kunne ligge i sikkerhed og gøre våbnene skudklar. De kunne skyde, men var unødigt sårbare, fordi den danske hær ikke havde sørget for at opdatere teknologien. Den rettidige omhu var ikke til stede. *Det samme ser ud til *at være tilfældet i sagen omkring besætningen på fregatten Iver Huitfeldt, der i en sværm af angrebsdroner i Rødehavet måtte genstarte missilsystemets software og se granater fra skibets kanon gå af for tidligt. Teknologien ser ikke ud til at være opdateret. Og rettidig omhu har det helt sikkert ikke været tale om. I ugens Transformator ser vi på bevæbningen af fregatten, og hvorfor tingene kunne gå så galt. Og når vi nu alligevel ser ned i missilbrøndene, kan vi også fortælle om de SM-2 missiler, der er ved at blive installeret på fregatterne. Våben til områdeluftforsvar og nedskydning af missiler eller fly på lang afstand. Men også våben, der blev bestilt for 20 år siden, og som nu er forældede. Men vi skal også tale om en helt anden slags skud. Skudsekundet. Det viser sig, at globale opvarmning ikke bare påvirker det globale klima. Det påvirker også vores tidsregning, fordi den smeltende is ved polerne ændrer hastigheden på jordens omdrejning. Hør forklaringen på det negative skudsekund, og hvad det kan volde af problemer for it-systemer, når det om få år skal trækkes fra tiden. Links Radar på dansk fregat fejler under angrebForsvarschefen hjemsendt: Stor ekstraregning rammer nye kanoner og raketkastereGlobal opvarmning er med til at udskyde frygtet negativt skudsekundVerden kører videre: Det frygtede sekund var ikke så farligt enddaNature: A global timekeeping problem postponed by global warming

Værter: Henrik Heide og Bjørn Godske Medvirkende: Karsten Lemche, journalist og testkører, Motor Klip: Søren Rask Petersen Redaktionen har prøvet at finde en samlet liste over samtlige kinesiske bilmærker med en elbil på menuen, men gang på gang støder vi på nye brands. De seneste er Radar, Seres, Way og sågar Weltmeister. Det tætteste, vi kommer en komplet liste, er fra præsentationen af den seneste model fra kinesiske Voyah, der ønskede at fremhæve egne fortræffeligheder. Her optrådte mere end 100 brands, fortæller dagens gæst i Transformator. Eller vi skal måske rettere kalde ham gæstechauffør. Karsten Lemche er testkører for FDM og indholdsredaktør ved Motor. Transformator har tidligere mødt ham ved en biludstilling i København, hvor vi sparkede dæk på kinesiske biler. Ved den lejlighed præsenterede fem nye og hidtil ukendte brands fra Kina deres elbiler. Denne gang nøjes vi ikke med at sparke dæk. Nu skal vi prøvekøre en af dem, og valget er faldet på BYD Seal, der er udråbt som Kinas konkurrent til Tesla Model Y. Interiøret rammer nok ikke ligefrem et enkelt og nøgternt skandinavisk design. Til gengæld fejler kvaliteten ikke noget. Men så er der lige det der med alarmer, der larmer lystigt. Hvor de kinesiske producenter tager EU’s forordninger og retningslinjer helt bogstaveligt, læser europæiske producenter dem mere som vejledende. Det store spørgsmål er i virkeligheden, hvilke brands der klarer den benhårde konkurrence, der lige nu udspiller sig på markedet for elbiler. Vi er jo vant til at forvente reservedele til vores bil mange år efter den store investering, som en bil er for de fleste. Men vi kan ikke forvente, at mere end 100 brands overlever slagsmålet på fremtidens bilmarked. Først vil det være en softwareopdatering, der ikke kan hentes, dernæst reservedelene. Vi ser det allerede nu, hvor flere bilmærker er i alvorlige problemer. Alt det får vi vendt på en tur fra Lyngby mod nord af motorvejen i selskab med en mand, der har siddet bag rattet på flere biler, end de fleste af os har rørt ved. Links Små elbiler nærmer sig et gennembrudTransformator: Kineserne overhaler Tesla – og de har statsstøtte medTransformator: Kinesiske elbiler kommer rullende – men tør vi købe dem?Transformator har fået elbil: Det er jo et kafkask cirkus at lade sin bilIngeniørens job-og karrieresite Jobfinder

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Liselotte Lyngsø, fremtidsforsker, Future Navigator Jakob Lyskjær, forretningsudvikler, Teknologisk Institut Trine Winther, kvalitetstekniker, Ropca Søren Pap-Tolstrup, adm. direktør, Gain & Co. Klip: Søren Rask Petersen Robotterne kommer! Fra at være et ildevarslende budskab om maskinernes fjendtlige overtagelse, er det med fremtidens demografiske udsigt til markante fald i befolkningstallet blevet et budskab om redning. I den seneste fremskrivning falder antallet af danskere nemlig fra de nuværende knap seks mio. til 2,5 mio. danskere i år 2100. Og regnestykket, der hedder færre hænder til flere opgaver, kræver nye kolleger. Det kræver robotter. Transformator har været til årets robotmesse i Odense for at se ind i en fremtid, hvor vi alle kommer til at arbejde sammen med robotter på den eller anden måde. Det kan være som en hjælpende, rullende hånd ude på lageret. Eller det kan være som hjælp til chefen med at holde styr på medarbejdernes vebefindende. På den måde vil robotterne ændre de enkelte job. Og de fleste af fremtidens job kender vi ikke engang endnu. Men de vil også rive hierarkierne ned på arbejdspladsen, fordi nyansatte og uerfarne medarbejdere med støtte fra AI lynhurtigt vil kunne tilegne sig kompetencer, som ældre kolleger har brugt årtier på at opbygge. Så vi tager fremtidsforskeren og robotterne i hånden og går en tur ind i fremtidens arbejdsmarked. Men vi skal også se, hvilke tendenser der lige nu gør sig gældende i den rivende udvikling af robotteknologi. Og vi skal på besøg hos en mand, der rejser verden rundt og hjælper virksomheder i gang med at få automatiseret produktionen. På meget menneskelig vis er det de samme interne forhindringer, han støder på alle steder. Links Snart kan du tale til din robotBegynd med det simple: En hurtig succes giver mod på flere cobotsFirbenet robothund åbner ventiler hos Novo Nordisk: Mobile robotter vinder indpasVersion2 Online briefing: Det store datatyveri fra Netcompany

Vært: Henrik Heide Medvært: ‘Mini-Me’, kloning af Henrik Heides stemme via tjenesten elevenlabs.com Medvirkende: Kristian Svennevig, seniorforsker og skredekspert hos Geus, medforfatter på en større rapport om udviklingen af jordskredet på Nordic Waste-grunden Kim Sillemann, adm. direktør, GEO Klip: Søren Rask Petersen I denne uges Transformator skal vi tale om en katastrofe i slow motion, hvor et bjerg af forurenet jord er i skred med kurs mod en lille landsby ved Randers. Her kan du høre eksperter i geologi og jordskred forklare, hvordan det kunne gå så galt for Nordic Waste, og hvordan de har forsøgt at standse katastrofen. Men først skal det handle om kloning af stemmer, som i USA er nået dertil, hvor radiostationer har hele programmer med quiz, lytterdialog og det hele uden en levende vært. Med neurale netværk kopieres de tidligere værter af kød og blod til værter af nuller og ettaller. Og så kan den levende vært tage sig af andre opgaver. Så langt er vi ikke kommet herhjemme. Mange radiostationer ville nok gerne benytte sig af det. Men vores sprogområde er indtil nu for lille til at være interessant for de firmaer, der udvikler kloningsværktøjerne. Men det er alt sammen kun et spørgsmål om algoritmer, og muligheden ser nu ud til at være tæt på. Transformator må som teknologiens podcast naturligvis prøve grænserne af. Vi sætter derfor to af de fremmeste firmaer på området til at træne på Henrik Heides stemme. I denne episode starter vi med elevenlabs.com, der fik omkring en halv times oplæsning at træne på. Resultatet ender med en vært, der interviewer sit digitale alter ego gennem ChatGPT. Stemmerne ligner hinanden. Men der er et godt stykke vej endnu. Dette er blot første skridt, og Transformators lyttere kan følge udviklingen frem mod det, der måske en dag kunne ende med at blive et egentligt produkt. Links Se briefingen: Nordic Waste – en skandale i slowmotionIngeniørens artikelfokus om Nordic Waste-skandalenElevenLabsBeyondWordsTilmeld dig til V2Security

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Eske Willerslev, professor ved Københavns Universitets Center for Geogenetik Bjørn Godske, journalist, Ingeniøren Mats Magnussen, journalist, Version2 Klip: Søren Rask Petersen I ugens Transformator lægger vi ud med Netcompany-sagen, hvor en 34-årig mand i denne uge blev fremstillet i grundlovsforhør i en sag om datatyveri og varetægtsfænglset i fire uger. Han er sigtet for dels at have skaffet sig adgang til Udviklings- og Forenklingsstyrelsens Github, dels at have offentliggjort materiale fra Udviklings- og Forenklingsstyrelsen kildekode samt afpresning af særlig grov beskaffenhed. Version2-journalist Mats Magnussen har fulgt sagen og var med i byretten. Her fortæller han, hvad der er op og ned på sagen. Hvordan ville en DNA-forsker som Eske Willerslev gribe det an, hvis han med videnskabelige metoder skulle undersøge spor efter besøg af aliens her på Jorden? Vi har spurgt ham – og det er ikke første gang, han får det spørgsmål. Faktisk har han tidligere DNA-testet protein fra sumeriske skeletter fra Iran, der ligger på British National History Museum, og afkræftet en vild teori om, at de skulle være en hybrid mellem Homo erectus og aliens. Links Radar inviterer til debat: AI Act og ansigtsgenkendelseReuters: Mexican Congress holds hearing on UFOs featuring purported 'alien' bodiesPodcast: Sådan kan ufoer flyveNetcompany123 gav adgang til Virk.dk: »Netcompany har et forklaringsproblem«34-årig erkender flere forhold i Netcompany-sag: Varetægtsfængsles i fire ugerDatalæk har sendt Netcompany-kunder i beredskab: »Vi tager situationen dybt alvorligt«Eksperter afviser Netcompanys forklaring efter hackerangreb: Det er »bullshit«

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Jens Ramskov, videnskabsjournalist, Ingeniøren Bjørn Godske, motorjournalist, Ingeniøren Ole Mørk Lauridsen, civilingeniør, adjungeret professor ved DTU og tidligere udviklingsdirektør i Tele Danmark og teknologidirektør hos Terma Klip: Søren Rask Petersen I denne uges Transformator skal vi nordpå – helt op til ishavet, hvor den globale opvarmning får isen til at trække sig og gør havet varmere og mere saltholdigt. Det åbner nye veje for skibstrafikken, men skaber også en såkaldt lydkanal i vandsøjlen, hvor lydbølgerne kan rejse særligt langt. Dermed forstærkes støjen både fra skibsmotorer og isflager, der støder sammen. Det kan skabe et støjhelvede for hvaler, der jo søger bytte ved hjælp af ekkolokalisering og kommunikerer over store afstande. For seks år siden talte vi også om selvkørende biler i Transformator, og dengang var forventningerne store til, hvordan de selvkørende biler bl.a. ville mindske behovet for biler på vejene og sænke antallet af ulykker. Men selvom der var et stort pres for at få udviklet de selvkørende systemer, og der blev investeret gigantiske summer, er de endnu ikke en realitet. Og ingen ved, hvornår de bliver det. For fire uger siden besøgte vi kystradiostationen OXA på Flådestation Holmen i København – men i denne uge vender vi tilbage, for Ole Mørk Lauridsen har flere gode historier at fortælle derfra. Vi skal høre om radioens barndom. Links Støjhelvede ved Arktis bekymrer NATO: Forstyrrer ubådeneAnalyse: Har selvkørende biler ramt bunden?Kaos på vejene: Selvkørende biler forstår ikke medtrafikanters intentionerSnart kan du køre uden hænderne på rattet på USA’s highwaysVideo: Radiomuseet OXA på Holmen, Danmarks første radioKystradiostationen OXADet bimler og bamler i nye biler: Køreassistenter giver falsk tryghed

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Mats Magnussen, journalist, Version2 Christoffer Elmann Ranhauge, journalist, Version2 Thomas Madsen-Mygdal, it-iværksætter, adm. direktør for TwentyThree Peter Christian Bech-Nielsen, politisk redaktør, Teknologiens Mediehus Klip: Søren Rask Petersen I denne uges Transformator kan du høre, hvor let det er at sende sms’er, der tilsyneladende kommer fra en troværdig afsender, og måske dukker op i din sms-historik blandt de andre beskeder fra en kontakt. Kriminelle benytter sig i stigende grad af svindel-sms’er til at lokke MitID- eller kortoplysninger ud af borgere, og for at åbne politikernes øjne har vi (efter aftale) sendt falske beskeder til dem. Med storladne ord, der giver mindelser om præsentationen af den første iPhone, har Apple lanceret et nyt VR-headset, Vision-Pro. Vi har afprøvet det sammen med tech-iværksætteren Thomas Madsen-Mygdal. Links Få 40 pct. rabat på ING, Version2, RadarMængden af sms-svindel er eksploderet: »Det er steget enormt meget«Se listen: Her er sms-svindlernes foretrukne forklædninger»Jeg er chokeret«: It-ordfører kræver svar fra ministeren efter Version2's spoofing-forsøgSms-firmaer erkender svigt om spoofing-beskeder: »Vi er både bøfkniv og mordvåben«Apples nye headset kan være det manglende krydderi i virtual realityTidligere ansat på Nordic Waste: »Som om der bare skulle nogle penge i kassen«Arkitekt bag sammenstyrtningstruede huse: Fejl i renovering og ringe bæreevneSolcelleproduktionen i Europa tæt på kollaps: Usikkert om EU vil hjælpeSmarte danske ‘klistermærker’ gør panservogne ekstra usynlige

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Bjørn Godske, motorjournalist, Ingeniøren Christian Rantorp, redaktør, MobilityTech Liv Bjerg Lillevang, videnskabsjournalist, Ingeniøren Ilyas Dogru, forbrugerøkonom hos FDM med fokus på elbiler, opladning, elpriser og privatøkonomi Karsten Lemche, journalist og testkører, Motor Klip: Søren Rask Petersen Da årets bil 2023 skulle kåres, var kun to ud af de syv kandidater europæiske – og så var der to kinesiske. Elbiler forstås. Listen viser med al tydelighed, at de kinesiske bilproducenter har skruet ambitionerne markant i vejret, siden vi så de første modeller fra øst og grinede lidt overbærende. Ikke at de kinesiske elbiler fylder specielt meget i trafikken – endnu. Men skal man tro eksperterne, er kvaliteten i hurtig forbedring, mens det kinesiske styre sætter begrænsninger på eksporten af sjældne jordarter og procesteknologi til batteriproduktion. Så vi er på vej ind i en hård konkurrence med en modspiller, vi er afhængige af, og som ikke tøver med at smide åbenlys statsstøtte i motoren på alle nye modeller. Det kan gøres med meget favorable lån og privilegeret adgang til de vigtige batterimaterialer. Det tydeligste tegn ses i de nyeste salgstal, hvor BYD nu har overhalet Tesla som verdens største producent af elbiler. Anden bilinvasion i historien I denne uges Transformator ser vi på årsagerne til den kinesiske succes på elbilmarkedet, og hvad vi kan gøre ved det. For det kan godt være, at bilerne ikke fylder meget i trafikken. Men her er det værd at erindre, hvordan det gik, sidste gang asiatiske biler kom trillende ind på europæiske havne. Mazda og Toyota gik på år fra at være sære navne til at blive dominerende på markedet og gav dødsstødet til britisk bilproduktion. Nu hedder de Hongqi, Aiways, BYD, JAC, Lynk & Co, Maxus, MG, Nio, Voyah, Xpeng, og flere er på vej. Men har man så fået anskaffet sig en elbil, bliver en af de første udfordringer at finde vej i skilteskoven. Betyder en ledning sammen med et stort P så, at der kun må holde elbiler? Hvad er forskellen på reserveret og forbeholdt elbiler? Gælder tidsangivelserne sammen med skiltet så kun elbiler inden for tidsrummet? Og hvad så om natten? Vi prøver at finde en forvirret forklaring. Leret der lever Den sidste tur går under jorden til en videnskabelig forklaring på plastisk ler. En udbredt del af den danske undergrund, som er blevet kendt i forbindelse med den vel nok mest omtalte jordbunke i moderne tid. Men den er mest kendt som noget, der er glat som sæbe. Vi forklarer, hvad det er for geologiske og kemiske sammensætninger, der giver plastisk ler sit eget liv, adskilt fra moræneleret. Links Hybridbiler er på vej frem - elbiler kører langsommereEuropa skal finde den kloge strategi mod Kinas sats på elbilerPodcast: Kinesiske elbiler kommer rullende – men tør vi købe dem?Kritik af p-regler ved ladepladser: Kan bremse udbredelsen af elbilerFDM: Farvel til gratis parkering kan gøre det sværere at finde en ledig ladestanderHvad er plastisk ler? Forstå det lumske lag under Nordic Waste

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Ole Mørk Lauridsen, civilingeniør, adjungeret professor ved DTU og tidligere udviklingsdirektør i Tele Danmark og teknologidirektør hos Terma Laurids Hovgaard, elektronikjournalist, Ingeniøren Klip: Søren Rask Petersen Det er nærmest en selvfølge, at satellitter hjælper os gennem hverdagen og jobbet. GPS er der bare med præcis, stabil og ikke mindst billig position, højde og tidsangivelse. Vi har den i mobilen og bilen, og overalt bruger vi GPS til navigation, opmåling og tidssynkronisering, eksempelvis i finans- og telesektoren. Men lige så effektivt systemet er, lige så sårbart er satellitsignalerne, der rejser mere end 20.000 kilometer, før de hjælper os på vej. Med simpel og tilgængelig elektronik kan enhver med en smule teknisk indsigt gøre livet surt for fly og skibe, fortæller tidligere teknologidirektør hos Terma, Ole Mørk Lauridsen, der i dag underviser på DTU: »Vi skal jo forstå, at vores GPS-system, det europæiske Galileo og det russiske Glonass jo alle er baseret på de samme internationale aftaler for, hvordan man bruger det samme frekvensområde – bare med forskellige modulationsformer,« fortæller han til denne uges Transformator. Det er ganske simpelt at forstyrre de store, komplekse satellitsystemer med simpel, elektronisk hjemmesløjd, forklarer Ole Mørk Lauridsen: »Man kan bare tage udstyr, som i forvejen anvendes til at skaffe lokal GPS-dækning i lufthavne eller store servicegarager. Og så modificerer man det lidt og sætter en større udgangsforstærker på. Det er jo nemt tilgængeligt udstyr. For 10.000 kroner har du udstyr, der kan forstyrre langt væk,« siger han. »Og her taler jeg altså om den intelligente form for forstyrrelse inde på protokolniveau med signaler, der kan definere, hvilket af de tre systemer det generer. Det betyder, at man med spoofing kan ramme selektivt det ene eller det andet af de tre systemer. At man med andre ord kan genere GPS uden at genere Glonass.« »Hvis man vil sende støj og genere alle tre systemer på samme tid, så er det meget simple sendere det skal til det frekvensområde. Det kan enhver kortbølgeamatør lave på en eftermiddag,« siger Ole Mørk Lauritsen. Forstyrrelser fortæller hvad der er på vej Forstyrrelserne på GPS-signalet ser ud til at komme på både tilfældige tidspunkter og med fast rytme. Et af de områder, der har været udsat for gentagne forstyrrelser, svarer til det område af Sydsverige, der ifølge det svenske forsvar vil blive angrebet først ved udbrud af krig. At signalerne kommer og går, er der en oplagt forklaring på, mener Ole Mørk Lauritsen: »Det giver os en ide om, hvad der er på vej. Det er garanteret med vilje, at de ikke forstyrrer hele tiden. For så lever vi med at bruge GPS. Hvis de forstyrrede os hele tiden, ville vi hurtigt finde på at falde tilbage på Dekka, Loran eller andre gamle systemer,« siger han. »Jeg tror man er nødt til at gøre sig klart, at den offentlige infrastruktur, den skal kontrolleres på en måde, så den kan køre for sig selv.« Ingeniør byggede modstandsbevægelsens radio Transformator møder Ole Mørk Lauritsen på Danmarks første kystradiostation, OXA, der ligger på Flådestation Holmen og rummer radioudstyr tilbage til før Anden Verdenskrig. Elektronik fra en tid, hvor krigens parter fandt hver deres vej til sikker telekommunikation. Under krigen var en del af radioudstyret hjemmebygget af modstandsbevægelsens egne folk. Blandt andet en ingeniør fra B&O, der byggede en lille, sikker radio, der langt overgik de indviklede, britiske radioer. Og han anvendte blot dele fra almindelige konsum-radiomodtagere. Hør hele historien om den elektroniske krigsførelse i nutiden og under besættelsen i denne uges Transformator, hvor vi forklarer jamming og spoofing. Men hvor vi også kommer med forslag på en løsning. Links Myndigheder: Sådan bremser vi GPS-jammingProfessionelle GPS-virksomheder: Myndigheder skal gribe ind over for GPS-jammingGPS-konflikt i Østersøen: Flere fly ramt af avanceret spoofing over BaltikumDansk GPS-ekspert: Usædvanlig kraftig GPS-jamming over ØstersøenVideo: Radiomuseet OXA på Holmen, Danmarks første radioKystradiostationen OXA

Værter: Henrik Heide og Peter Christian Bech-Nielsen Medvirkende: Michael Rothenborg, redaktør, WaterTech Marie Bjerre, digitaliseringsminister (V) Rasmus Kjærbo, opfinder, DJ, musikproducer, underviser ved KU og forskningsassisent ved AAU Klip: Søren Rask Petersen I denne uges Transformator markerer vi 100-året for indvielsen af verdens første motorvej – for nej, det var ikke den tyske Autobahn, der kom først. Allerede i 1922 tog den italienske diktator Betino Mussolini første spadestik til Autostrada dei Laghi mellem Milano og Varese, som stod klar to år efter. Efter i mange år at have været et symbol på fremskridtet har motorveje siden fået et mere sodsværtet ry, men i takt med at elbilernes salgstal overhaler de fossile, lyder der nye toner. Ifølge fagfolk kan motorveje i en ikke så fjern fremtid anses for en bæredygtig transportform, både økonomisk, socialt og miljømæssigt. I vores iver efter at digitalisere har vi gjort os dybt afhængige af Google, Microsoft, Facebook og andre store amerikanske teknologivirksomheder, lød kritikken fra to forskere i årets første afsnit af Transformator. Hvad siger digitaliseringsminister Marie Bjerre (V) til det? Politisk redaktør Peter Christian Bech-Nielsen har spurgt hende. Til slut besøger vi musikteknologen Rasmus Kjærbo, som med støtte fra Innovationsfonden sammen med tre medarbejdere er i fuld gang med at udvikle en kvadrofonisk open-source modular real-time processor. Eller på jævnt dansk en hjemmebygget lydmanipulator ved navn Dubby. Den retter sig især mod DJ’s, der kan slå sig løs i kreative lyd-loops og forvrængninger ved hjælp af den lille boks, som med sine få drejeknapper er relativt enkel at betjene. Links 100 år og udskældt: Har motorvejen en grøn fremtid?Digitaliseringsminister: Ansigtsgenkendelse er en »fantastisk mulighed«Læs mere om DubbyFå 40 pct. rabat på ING, Version2, Radar

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Eske Willerslev, professor ved Københavns Universitets Center for Geogenetik Morten Allentoft, evolutionsbiolog og professor med delt tilknytning til det australske Curtin University og Lundbeck Foundation Geogenetics Centre ved KU Anders Fisher, arkæolog tilknyttet Lundbeck Foundation Geogenetics Centre på Københavns Universitet (KU) Thomas Werge, ekspert i genetiske forhold bag psykiatriske lidelser og chef for Institut for Biologisk Psykiatri i Region Hovedstaden Klip: Søren Rask Petersen I denne uges Transformator kan du høre dna-forskeren Eske Willerslev og tre af hans kolleger fortælle om det opsigtvækkende forskningsresultat, de forleden præsenterede for verdenspressen hos Videnskabernes Selskab i København. For selvom vi i fædrelandssange som ‘Der er et yndigt land’ synger om harniskklædte kæmper, hvis bene hviler bag højens bautasten, så viser dna-analyser af 100 skeletter fra stenalderen, at vi overhovedet ikke er genetisk beslægtet med dem, der er begravet i jættestuerne rundt om i det danske landskab. Befolkningen i det område, vi i dag kalder Danmark, viser sig at være skiftet ud to gange inden for 1000 år som et resultat af store folkevandringer, hvor de oprindelige indbyggere er blevet genetisk udraderet. Spørger man Eske WIllerslev, mener han, at der har været tale om folkedrab. Gentisk stammer nulevende danskere fra et hyrdefolk ved navn Jamna fra Den Pontiske Steppe, der svarer til dele af det nuværende Ukraine, det sydvestlige Rusland og Kasakhstan, og som vandrede ind i Nordeuropa for 4850 år siden. Links Danmarkshistorien skal skrives om: »Det er ikke vores forfædre, der ligger begravet i jættestuerne«DNA-studie: Fortidens gode gener plager nutidens nordeuropæere

Værter: Henrik Heide og Peter Christian Bech-Nielsen Medvirkende: * Signe Sophus Lai og Sofie Flensburg, begge adjunkter ved Institut for Kommunikation, Københavns Universitet * Laurids Hovgaard, journalist, Ingeniøren Klip: Søren Rask Petersen Danmark ligger helt i front med at lade apps og hjemmesider erstatte papirnusseri og skolebøger. Men i vores iver efter at digitalisere har vi gjort os dybt afhængige af Google, Microsoft, Facebook og andre store amerikanske teknologivirksomheder, som nu også investerer i vores it-infrastruktur. Lidt naivt har vi lukket tech-giganterne ind ad hoveddøren uden nogen chance for at kunne underlægge dem demokratisk kontrol. Det påpeger to adjunkter fra Center for Tracking and Society på Københavns Universitet i deres nye bog: ‘Gateways – Comparing Digital Communication Systems in Nordic Welfare States’. Danmark var engang en stolt skibsbyggernation, men der blev sat et punktum for de store containerskibe, da Lindøværftet lukkede i 2011. Nu vil regeringen genrejse dansk skibsbygning ved at bygge krigsskibe fra bunden. Over de kommende 20 år skal der investeres 40 milliarder kroner i næste generation af flådefartøjer – lige fra små redningsbåde til store fregatter. Men prisen kan blive høj. Links Ny bog gnaver sig helt ind til knoglen og viser Danmarks dybeste Big Tech-afhængighederBogen ‘Gateways - Comparing Digital Communication Systems in Nordic Welfare States’ af Signe Sophus Lai og Sofie FlensburgHybridkrig kræver hybridskibeTV 2 Fyn: Lindø lukker

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Jens Ramskov, videnskabsjournalist, Ingeniøren Klip: Søren Rask Petersen I årets sidste Transformator sætter vi fokus på de største danske videnskabelige bidrag til forskningen i 2023. Ingeniøren har siden 2004 udpeget de fem bedste forskningsresultater inden for teknik og naturvidenskab udført af forskere i Danmark, eller hvor forskere fra Danmark har ydet et væsentligt bidrag som del af et internationalt forskningssamarbejde. Årets vigtigste danske forskningsresultat er opnået af et hold på omkring 40 forskere under ledelse af Eske Willerslev, DNA-forsker og professor i geogenetik ved Københavns Universitet. Ved hjælp af såkalt shotgunsekventering er det lykkedes forskerne ud fra ca. to millioner år gammel DNA i jordprøver fra Kap København i det nordligste Grønland at identificere i alt 102 planteslægter, otte dyre-taksa og koraller samt mikroorganismer. Med førsteforfatterens egne ord var det mindblowing, da en af DNA-strengene viste sig at tilhøre en elefantlignende mastodont. Blandt de fire øvrige nominerede forskningsresultater finder vi: Det familiære og erotiske kys er mindst 4.500 år gammelt og forhistoriske figurer indikerer, at det kan være langt ældre. Det har et dansk forskerægtepar dokumenteret og imødegik dermed en teori fremsat af en britisk ledet forskergruppe om, at det erotiske kys gik sin sejrsgang i Bronzealderen 1000 år f.v.t. En forskergruppe på DTU Bioengineering har præsenteret et gennembrud inden for nye måder at fremstille modgift mod slangegift på. I stedet for at tappe antistoffer fra dyr, man har sprøjtet med slangegift, kan man nu tilføre specifikke toksiner fra slangegiften til en stor gruppe af menneskelige antistoffer og arbejde videre med de antistoffer, der kan binde til toksinerne. En matematisk analyse udført af søskendeparret Susanne og Peter Ditlevsen, begge professorer ved Københavns Universitet i henholdsvis matematik (statistik) og klimafysik, viser, at det store system af havstrømme ved navn AMOC risikerer at gå i stå i midten af dette århundrede, hvis den nuværende udvikling fortsætter. Ph.d.-studerende Albert Sneppen ved Niels Bohr Institutet har undersøgt sammenstødet mellem to neutronstjerner 140 millioner lysår borte, der i 2017 gav rystelser i rumtiden. I en meget citeret forskningsartikel kunne han vise, at eksplosionen mod forventning ikke var formet som en disk, men havde en sfærisk geometri. Til slut gennemgår vi de vigtigste teknologiske nyheder og tendenser i året der gik. 2023 blev et år med sus i. Mest for dem ved østvendte kyster, men også for it-folk, der med generativ AI nu har fået superkræfter. Vi fik PFAS i æg og en tvivlsom superleder – og oven over alting svæver Andreas Mogensen. Links Nedenstående artikler vil blive offentliggjort i løbet af juledageneVINDER i Videnskabens Top-5: For to millioner år siden levede elefanternes forfædre i Grønland Artikel i Nature med Eske Willerslev-gruppens forskningsresultater NOMINERET: Kysset er mindst 4.500 år gammeltNOMINERET: En bredspektret modgift mod slangebidNOMINERET: Der er fare for, at AMOC går i ståNOMINERET: En ualmindelig usædvanlig kosmisk eksplosionÅret der gik – tilbageblik på 2023

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Bjørn Godske, Christoffer Elmann Ranhauge og Mats Magnussen Klip: Søren Rask Petersen Forbrydelse betaler sig ikke, siger man. Men det gælder tydeligvis ikke it-kriminalitet. Som du kan høre i denne uges Transformator har hackere nærmest frit spil, for politiet er på ingen måde gearet til at opklare denne type grænseoverskridende kriminalitet. Ud af 272 sager om ransomwareangreb mod danske virksomheder siden 2021 har politiet måttet henlægge alle på nær én. Derfor er virksomhederne nødt til at opruste på forebyggelsen. Men i en tid, hvor truslen om cyberangreb lurer konstant, bliver der ind imellem også råbt ‘ulven kommer!’ Som da de kritiske sektorers cybersikkerhedscenter SektorCERT udråbte et DDOS-angreb i maj, hvor bl.a. en række danske fjernvarmeanlæg blev ramt, til »Det hidtil største angreb på dansk, kritisk infrastruktur.« Den melding var der ifølge eksperter ikke belæg for. Vi lægger dog ud med en kort opsamling på det netop overståede klimatopmøde, hvor CO2-lagring kom med i aftaleteksten. Teknologien Carbon Capture and Storage skal ifølge COP28 hjælpe os i mål med at støvsuge atmosfæren for årtiers overskridelser af CO2-budgettet. Men har CCS på fossile forbrændinger overhovedet nogen rolle at spille? Links Analyse: CCS fandt vej til COP28, men skal først for alvor i spil efter 2030Fem landområder er udpeget til fremtidens CO2-lagringPolitiet opgav at finde hackerne bag angreb mod dansk forsyningsselskab: »Retsfølelsen bliver krænket«Politiet dropper stort set alle sager om ransomware: »Hackerne har reelt set frit spil«Cyberangreb blev kaldt det »største i Danmark nogensinde«. Men vi var slet ikke måletØstjysk Varmeværk blev ramt i omfattende cyberangreb: »Det har været møgirriterende«Efter 36 timers forhandling: EU lander historisk AI-lov

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Niels Fuglsang (S), medlem af Europa-Parlamentet Bergur Løkke Rasmussen (M), medlem af Europa-Parlamentet Karsten Schibsbye, elektroingeniør, grundlægger af innovationsselskabet ShipTown A/S Jens Ramskov, videnskabsredaktør, Ingeniøren Klip: Søren Rask Petersen I denne uges Transformator skal vi først en tur til Bruxelles, hvor vi har mødt to danske EU-parlamentarikere, der giver en forklaring på, hvorfor alle EU-tiltag til den grønne omstilling ser ud til at bremse op for tiden. Et eksempel er direktivet om udvidet producentansvar for emballage, der bl.a. skulle sætte en stopper for de små flasker med sæbe på hoteller, krympefolie til kufferter i lufthavne eller de små poser med kethcup på McDonalds. Men slutresultatet blev noget mindre ambitiøst. Dernæst kan du høre, hvordan elektroingeniør Karsten Schibsbye med en lang karriere i vindbranchen mener, at vi kan spare en milliardudbygning af elnettet til power-to-x og elektrificering. Vi er nemlig på helt galt spor, mener han. I stedet for at distribuere el over lange afstande burde vi satse på brintproduktion, for brint kan lagres i kaverner ligesom gas, og bruges til elproduktion i brændselsceller, når der er behov for det. Han peger på en højeffektiv brændselscelle i rustfrit stål frem for dyre, sjældne jordarter, som faktisk allerede blev anvendt på Apollo-missionerne til Månen. Den kan samtidig indfange CO2 fra atmosfæren. TIl slut skal vi ned på jorden igen og forstå fysikken bag de huller, der som en naturlov hver vinter opstår i vejene. Ny forskning har bevist, at det ikke blot er is, der udvider sig som i en flaske vand i fryseren. Der er andre kræfter i spil – en effekt kaldet cryosuction. Links ShipTown A/SVærd at vide: Huller i vejen opstår ikke på den måde, mange tror

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Lars Findsen, jurist, tidligere chef for Politiets Efterretningstjeneste og Forsvarets Efterretningstjeneste Therese Moreau, journalist, Datatech Sybille Hildebrandt, journalist, Ingeniøren Klip: Søren Rask Petersen I denne uges Transformator har vi først tidligere spionchef Lars Findsen i studiet for at høre, hvordan en embedsmand med årtiers erfaring med overvågning ser på den måde, vi omgås persondata nu om dage. Han er ikke imponeret af, hvordan vi ukritisk deler ud af dem, bl.a. på sociale medier. Indtil for nylig var Sam Altman kendt som ham, der opfandt ChatGPT – han var i hvert fald ansigtet udadtil. Så blev vi vidne til et af de særeste karriereforløb, da Altman inden for få dage blev fyret af sin egen bestyrelse, ansat i Microsoft og derefter genindsat i OpenAI, fordi alle 700 medarbejdere truede med at forlade skuden. Hvem er han egentlig, og hvad betyder virakken for AI-branchen? Europa er 100 procent afhængig af Kina inden for mere end halvdelen af de råstoffer, vi skal bruge til at producere vindmøller, batterier til elbiler, varmepumper, kabler og alt den andet hardware, der er rygraden i den grønne omstilling. Det vil EU lave om på, så vi bliver mere selvforsynende og finder andre handelspartnere. Men er det overhovedet realistisk? Links Hør hele interviewet med Lars FindsenChok-fyring: Selskabet bag ChatGPT sparker chefen udTidslinje: OpenAI i total nedsmeltningAnalyse: OpenAI-cirkus er en advarsel til os alleGeolog om EU´s jagt på egne råstoffer: 5 forhindringer spænder benSådan vil EU skaffe sjældne råstoffer - og vriste sig ud af Kinas klørEn knivspids strontium og små trick: Dansk kemiker brygger alternativer til råstoffer fra Kina

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Peter Martin Hansen, overlæge med speciale i anæstesi ved Odense Universitetshospital Hans Otto Kristensen, skibsingeniør, ejer af HOK Marineconsult ApS samt maritim ekspert for IDA Klip: Søren Rask Petersen Ugens Transformator handler om ulykker – og om teknik, der kun gør tingene værre. Først kan du høre om de SINE-radioer, som skal sikre kommunikationen mellem bl.a. politi, redningsberedskab og sundhedsberedskab ved store ulykker, så de kan koordinere indsatsen. Radioerne er alt for komplicerede at bruge, lyder kritikken. Ved skyderiet i Fields havde hver tredje ambulanceredder indstillet deres radioer på en forkert kanal, og ved Storebæltsulykken var det hele 40 pct. Det viser en kortlægningen af hændelsen, foretaget af overlæge Peter Martin Hansen og en række kolleger. De efterlyser en ny radio, der er lige så logisk at betjene som en smartphone. Og så skal vi en tur i biografen, for Transformator har været til forpremiere på ‘Synkefri’, som handler om redningsbåden RF2’s forlis ud for Hirtshals i 1981. Båden skulle være synkefri, men seks besætningsmedlemmer omkom, da de ville komme en nødstedt fiskekutter til undsætning. Med til forevisningen var skibsingeniør Hans Otto Kristensen, som tegnede de redningsbåde, der blev afløsere til RF2, og hans kone, Britta, som oplevede, hvordan ulykken satte sit præg på fiskerbyen. Links Fields-skyderiet: Hver tredje ambulanceredder havde bøvl med radioenAkutlæge: Togulykken på Storebælt viser behovet for ny beredskabsradioBeredskabsradioer var indstillet forkert under ulykken på StorebæltTragisk Hirtshalsforlis i biograferne: Havet sletter ikke alle sporTrailer til filmen ‘Synkefri’Transformator: Mød manden der skulle designe det synkefri redningsfartøj

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Laurids Hovgaard, Frederik Marcher Hansen og Bjørn Godske Klip: Søren Rask Petersen I denne uges Transformator skal det først handle om Sig Sauer P320, som er navnet på politiets nye tjenestepistol. Den har fået heftig kritik i USA, for den er uden fysisk sikring, der forhindrer den i at affyre i utide. I USA har medier kortlagt 100 tilfælde, hvor folk hævder, at deres P320-pistoler blev affyret, selvom de ikke havde trykket på aftrækkeren. Det snurrer ikke ligefrem for de danske havvindprojekter i år. Havmølleparkerne Vesterhav Syd og Nord er med deres samlede effekt på 344 MW de eneste, der bliver koblet på elnettet i år. I april underskrev Danmark og ni andre EU-lande ellers en aftale om ca. 120 GW havvind i Nordsøen i 2030. Flere store vindmølleprojekter er blevet droppet i den seneste tid, f.eks. Aflandshage Havvindmøllepark på 300 MW i Øresund og et havvindprojekt på 100 MW ud for Bornholm, og det betyder, at der mangler grøn strøm til storskalaproduktionen af bæredygtige e-brændstoffer. Det rammer bl.a. Ørsted, som overvejer at droppe power-to-x-projektet Green Fuels for Denmark ved Avedøreværket syd for København. Det skyldes både stigende omkostninger og manglen på ny, grøn strøm i Østdanmark. Udmeldingen fik 1. november Ørsteds aktie til at falde med 20 procent. Også den danske brintbranche er afhængig af grøn strøm, men her planlægger man i et noget længere perspektiv. Fokus er på at komme først som leverandør til de store forbrugscentre især i Tyskland. Det skal ske via et helt nyt net af brintkabler mellem de europæiske lande. Links Politiet køber kontroversiel pistol uden sikring - slagstiften er altid spændtGrøn omstilling bremser op: ‘Kriselignende tilstand i vindsektoren lige nu’Ørsteds krise stikker dybt: Nu er et af Danmarks største PtX-projekter 'udfordret'Industrieventyret, der kan blive en gamechanger: Spillet om brint er i gang