I dag er det en uge siden, at vi fik den triste nyhed om, at Børsen stod i brand. Det berømte Dragespir, som ifølge legenden skulle værne imod ufred og brand, gik op i flammer. Det samme gjorde store dele af den 400-årige bygning. Det er ikke bare mursten, som er blevet fortæret af ilden, men et stykke konkret danmarkshistorie, der rækker tilbage til en tid med hekseforfølgelser og slaveri over indførelsen af demokrati og fremvæksten af et kapitalistisk samfund. I dagens afsnit skal vi se nærmere på den århundredlange bevægelse fra tiden under Christian IV og frem mod moderniseringen. Hvad er det for en erhvervsmæssig og kulturhistorisk udvikling, som Børsen har stået i centrum for? Og hvilken plads har denne institution i den kollektive erindring? Det er et par af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med forsker og lektor på CBS Anders Ravn Sørensen. Redaktør: Thomas Vinther Larsen. I redaktionen: Clara Faust Spies og Asta Jølver Pedersen. Musik: Adi Zukanovic.

"Fortæl mig, hvad er forskellen på det kriminelle regime i Tjetjenien og Talibans regime? Der er ingen forskel, bortset fra at det tjetjenske regime er mere blodtørstigt. Vi har ret til at bruge alle tænkelige midler, når de juridiske metoder ikke længere er tilstrækkelige". Sådan sagde Vladimir Putin under et statsbesøg i Frankrig i januar 2002. Den dengang forholdsvis nytiltrådte præsident slog til lyd for, at Ruslands krig mod de militante, sunnimuslimske ekstremister i Tjetjenien ikke var anderledes end USA's krig mod de militante, sunnimuslimske ekstremister i Afghanistan. Hvis det internationale samfund efter '9/11' støtter USA's kamp mod Taleban, bør omverden også bakke op om Ruslands kamp mod de tjetjenske terrorister, lød Putins ræsonnement. Men hvorfor gik det mægtige Rusland i krig mod den lille nordkaukasiske republik? Var det tjetjenere, som udførte de opsigtsvækkende terrorangreb mod russiske byer i september 1999? Og hvilken lære har Putin taget med sig fra det blodige morads i Tjetjenien? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med udlandsredaktør på Weekendavisen Anna Libak og chefredaktør på Frihedsbrevet Flemming Rose. Derudover medvirker journalist og forfatter Zulay Magazieva. Redaktør: Thomas Vinther Larsen. I redaktionen: Clara Faust Spies og Asta Jølver Pedersen. Musik: Adi Zukanovic.

"Spørg ikke hvad dit land kan gøre for dig. Spørg hvad du kan gøre for dit land!" - sådan lød John F. Kennedys berømte ord fra hans tiltrædelsestale som præsident d. 20. januar 1961. Hvad man kan gøre for sit land - det er dét spørgsmål JFK og en række andre amerikanske mænd har spurgt sig selv I deres kamp for at bestride præsidentembedet. Om godt et halvt år går vælgerne på den anden side af Atlanten til stemmeurnerne for at afgøre hvem, som skal have nøglerne til Det Hvide Hus, verdens måske vigtigste politiske post. Derfor vil vi i dagens program se på, hvem af de hidtidige præsidenter, siden George Washington i 1789, som har været dygtigst til at gøre noget for det mægtige land. Og omvendt, hvem har vist sig at være mindst kapabel. Kort sagt hvem er bedst og hvem er værst? Og hvilke kriterier skal man anlægge i vurderingen? Det er spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med USA-ekspert Mette Nøhr Claushøj og lektor i amerikanske studier Anders Bo Rasmussen. Redaktør: Thomas Vinther Larsen. I redaktionen: Clara Faust Spies og Asta Jølver Pedersen. Musik: Adi Zukanovic. (Sendt første gang 9. april).

"Der er flere fabeldyr end kvindelige statuer i København". Sådan lød det fra kulturminister Jacob Engel-Schmidt på Kvindernes Internationale Kampdag i år. Og ifølge tal fra de danske kommuner er det ikke bare i hovedstaden, at den manglende kvindelige repræsentation springer i øjnene. Blot 31 ud af 321 statuer og buster på landsplan forestiller kvinder. Det har givet yderligere næring til den eksisterende historiepolitiske diskussion om, hvordan, og i hvilket antal, kvinder skal anerkendes på pladser og i gadebilledet for deres bidrag til danmarkshistorien. Er flere kvindelige statuer et nødvendigt og tiltrængt korrektiv til den mandsdominerede historiefortælling? Eller gør man vold mod historiens egen virkelighed ved at lede med lys og lygte efter fortidige kvindelige forbilleder? Hvad med andre grupper, som ikke har fået statuer, f.eks. arbejderne, bønderne og tjenestefolkene? Og er statuer overhovedet den mest tidssvarende måde at skabe værker for eftertiden? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med professor emerita og dr.phil. Birgitte Possing og rådmand i Frederiksberg Kommune Nikolaj Bøgh. Derudover medvirker adjunkt i kunsthistorie Amalie Skovmøller. Musik: Adi Zukanovic.

"Jeg er enig i de principper, som Jesus fremførte. Og der er stor visdom at finde i den lære, som Jesus stod for". Måske en anelse tøvende, men dog tydeligt overbevist, fortæller en af klodens rigeste mænd Elon Musk om, hvilken betydning Jesus Kristus har for ham. Det er han som bekendt ikke ene om. Multimilliardærer og fattiglemmer verden over er fælles om at bekende sig til Jesus. Ingen anden skikkelse er så beskrevet, så portrætteret og så feteret som kristendommens frelser. Om få dage er Jesus anledning til den største kristne højtid, Påsken, hvor fortællingen om hans lidelse, død og genopstandelse markeres. Men én ting er religionens og mytologiens beretning om 'Guds søn', noget andet er den historiske Jesus. Hvad ved vi i grunden om ham? Var han en revolutionær leder, en mirakelmager eller mest af alt en særpræget jødisk afviger, som eftertiden har gjort uendeligt meget større end der er belæg for? Det er spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med professor og cand.theol. Kasper Bro Larsen. Musik: Adi Zukanovic.

"Ja, vi vedstår vores ansvar for de 12 år, men kære venner, Hitler og nazisterne er kun en fugleklat på flere end tusinde års succesfuld tysk historie". Sådan lød det tilbage i 2018 fra Alexander Gauland, medstifter og i en periode formand for AfD, Alternative für Deutschland. Partiet, som lige nu er Tyskland næststørste, er optaget af at ændre på fortællingen om den tyske fortid. De "12 år", underforstået tiden under det nazistiske diktatur, skal ikke spærre for andre dele af den tyske historie, og tyskerne skal heller ikke kun se sig selv som gerningsmænd. Hvad med den Røde Hærs krigsforbrydelser mod tyske civile eller de britiske luftbombardementer af tyske byer? Det er nogle af de spørgsmål, som AfD stiller i deres historiekamp, og derfor taler Adam Holm i denne uges Kampen om historien med lektor i tyske studier Moritz Schramm og historiker Jesper Vind om det aktuelt fremadstormende partis historieforståelse, og prøver at tegne et billede af, hvordan fortiden bliver brugt til aktivt at præge fremtiden. Musik: Adi Zukanovic.

"Vores politik kaldes ved et afrikaaner-navn - Apartheid. Jeg er bange for at dette udtryk alt for ofte misforstås. Det kunne lige så vel, og måske endnu bedre, blive beskrevet som en politik til fremme af godt naboskab". Sådan lød det fra Hendrik Verwoerd, Sydafrikas premierminister i 1961, der på en pressekonference forsøgte at forklare hvad 'apartheid' er for en størrelse. Det drejer sig om at hjælpe hinanden på grundlag af de forudsætninger man har som race, sagde Verwoerd og tilføjede at 'apartheid' er en positiv adskillelse, således at hver gruppe kan udvikle sig på sine egne præmisser. Verwoerd regnes for 'hovedarkitekten' bag apartheid, men hvad var det for en ideologi, han byggede på? Hvordan tog dette 'gode naboskab' sig ud i virkelighedens verden? Og hvordan har Sydafrika bearbejdet den historiske arv fra apartheid-tiden? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges 'Kampen om historien', hvor Adam Holm taler med lektor i Afrikastudier Stig Jensen og ph.d. i historie Gorm Gunnarsen. Redaktør: Thomas Vinther Larsen I redaktionen: Asta Jølver Pedersen og Clara Faust Spies Musik: Adi Zukanovic.

Tronskiftet tidligere på året var... historisk. Det var i hvert fald dét ord som hyppigst blev anvendt til at beskrive dronningens abdikation til fordel for kronprinsen. Der er ganske meget som er historisk - i hvert fald slynger vi om os med betegnelsen. F.eks. er hjælpen til Ukraine "historisk stærk" og Novo Nordisk' omsætning er "historisk høj" mens arbejdsløsheden i disse år "historisk lav". Historisk mig her, historisk mig der - hvad er i grunden historie? Hvordan bliver historien skabt? Hvad er det vi vælger at skrive ind i den kollektive huskebog? Og omvendt, hvad er det vi smider bort og henviser til glemmebogen? Det er spørgsmålene i denne uges 'Kampen om historien', hvor Adam Holm taler med ph.d. og professor i historie Poul Duedahl. Derudover medvirker TV-tilrettelægger og -vært Liv Thomsen. Redaktør: Thomas Vinther Larsen. I redaktionen: Asta Jølver Pedersen og Clara Faust Spies. Musik: Adi Zukanovic.

Jelena Bonner takkede i 1975 for modtagelsen af Nobels Fredspris på vegne af hendes mand, den sovjetiske menneskerettighedsforkæmper og atomfysiker Andrei Sakharov. Han var blevet nægtet udrejse af det kommunistiske regime. Adskillige år senere, i 2021, modtog Aleksej Navalnyj EU's store menneskerettighedspris opkaldt efter netop Andre Sakharov. Her modtog Navalnyjs datter den på vegne af sin far; selv han sad indespærret i en fangelejr. Sakharov og Navalnyj er eksempler på russiske dissidenter, som forsøgte at trodse ideologisk ensretning og politisk undertrykkelse. Vi kender konsekvenserne af deres kamp - nedbrudt helbred og tidlig død - men hvilke ligheder og forskelle er der på dissidentkulturen i Sovjetunionen og i det post-kommunistiske Rusland? Hvordan gik folk som Sakharov og Navalnyj til at være nogenlunde systemtro til at udvikle deres systemkritik? Og hvilke vilkår har dissidentkulturen i Rusland? Det er spørgsmålene i denne uges 'Kampen om historien', hvor Adam Holm taler med cand. mag. I Østeuropastudier på Københavns Universitet Katrine Stevnhøj og tidligere korrespondent i Moskva og forfatter Samuel Rachlin. Redaktør: Thomas Vinther Larsen. I redaktionen: Asta Jølver Pedersen og Clara Faust Spies. Musik: Adi Zukanovic.

"Til de folk rundt omkring i Europa som i dag slutter sig til os i den europæiske union, vil jeg strække en hånd frem og sige; det var jeres demokratiske valg og jeres indsats som gjorde dagen mulig". Sådan lød det glade budskab 1. maj 2004, her afleveret af Irlands daværende premierminister Bertie Ahern på vegne af EU. Ti nye land blev optaget, hvor de fleste tidligere havde befundet sig på den socialistiske side af Jerntæppet under Den Kolde Krig. I dag, tyve år senere, står Europa i en skæbnestund. Ikke alene er der valg til Europa-Parlamentet og udskiftning af EU's politiske lederskab, men det krigsramte Ukraine er på tærsklen til at blive budt velkommen ind i klubben. Vil det betyde at Unionen kommer i konflikt med sin historiske mission om fred og stabilitet? Hvad bør definere de endelige grænser for EU's udvidelse? Og er Krim-halvøen og Kaukasus også Europa? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med direktør for Tænketanken Europa Lykke Friis. Derudover medvirker historieprofessor fra Oxford University Timothy Garton Ash. Musik: Adi Zukanovic.

"Hellere en hær af får anført af en løve end en hær af løver anført af et får". Det skal Alexander den Store fra Makedonien angiveligt have sagt. Han var selv den brølende løve, som førte sine tropper til den ene sejr efter den anden. En ny dokumentarserie kaster lys over den makedonske krigerkonge - og angiveligt halvgud - som tvang det mægtige Persiske rige i knæ og skabte den antikke verdens største imperium. Han anses for at være en af verdenshistoriens mest fremsynede ledere, et militært geni og en intellektuel skønånd. Men hvor meget er myte og romantik og hvor meget holder for en mere kritisk betragtning? Hvorfor ville Alexander underlægge sig det ene folkeslag efter det andet? Og hvilken påvirkning har fortællingen om ham for den moderne vestlige historie? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med lektor i historie Christian Ammitzbøll Thomsen. Derudover medvirker adjunkt i kunsthistorie Amalie Skovmøller. Musik: Adi Zukanovic. (Sendt første gang 13. februar).

"Føreren har givet ordre til den endelige løsning af det jødiske spørgsmål. Vi, SS, er blevet betroet at gennemføre opgaven". Sådan sagde Rudolf Höss, kommandant i Auschwitz, da han i 1946 sad på anklagebænken i Nürnberg og endte med at blive dømt til døden for sit ansvar for udryddelsen af flere end en million jøder. Nu er Höss og hans kone og børn omdrejningspunkt for en ny spillefilm, der ser nærmere på hvordan man kunne bo klos op ad gaskamre, krematorieovne og pigtråd og samtidig mene at have fundet 'Paradis' i dette Helvede på jord. Hvorfor er det relevant at kigge på det trivielle familieliv for at forstå morderen? Hvem var Rudolf Höss i grunden? Og hvordan bearbejder som efterkommer af de ledende nazister den betændte fortid? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med lektor i tyske studier Moritz Schramm og historiker Simon Schultz van Engeland. Musik: Adi Zukanovic. (Sendt første gang 6. februar).

Miljøbevidsthed er kommet for at blive. Sådan lød det fra Centrum Demokraternes trafikordfører, Arne Melchior, tilbage i 1999. Han mente, at den blyfri benzin var nøglen til at få et bedre klima. Siden har piben som bekendt fået en anden lyd, og en ny klimabevægelse med blandt andre Greta Thunberg i spidsen har de seneste fået vind i sejlene og mobileret især de unge om klimasagen. Men hvad var det for en miljøbevidsthed, der havde indfundet sig ved overgangen til det 21. århundrede? Hvilke kampe var gået forud? Og set i et historisk perspektiv, hvor langt er vi så i dag kommet med vores bevidsthed om miljø og klima? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges udgave af Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med lektor og klimaforsker Stefan Gaardsmand Jacobsen. Derudover medvirker også professor i global historie på University of Oxford Peter Frankopan. Musik: Adi Zukanovic. (Sendt første gang 30. januar).

Anker Jørgensen står i den offentlige erindring som manden, der næsten førte Danmark på randen af den økonomiske afgrund i en tid med massearbejdsløshed. Men han var også manden som hele befolkningen, også de politiske modstandere, var på fornavn med. Anker var på en og samme tid populær og i gevaldig modvind. En ny tv-serie om hans regeringstid har aktualiseret den rolle, han spillede i dansk politik. Hvordan forløb hans i alt ni år som statsminister? Og hvad var det for en socialdemokratisme, Anker Jørgensen repræsenterede i en tid med krise, europæisk integration og protestpartier? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med historieprofessor Thorsten Borring Olesen, der er medforfatter til en bog om Anker Jørgensens regeringstid.

En konge tabte Norge, en anden måtte afstå Skåne, Halland og Blekinge, en tredje døde efter et bordelbesøg og en fjerde led af skizofreni. Men der var også konger - og dronninger - som erobrerede landområder, vandt krige, skabte velstand og sikrede fredelige tider. Nogle af regenterne har været folkelige og respekteret, andre elitære og foragtet. Nogle var ødsle og grådige, andre mere asketiske og tilbagetrukne, og atter andre gavmilde over for deres undersåtter. I adskillige tilfælde har regenterne været en blanding af det hele, så hvem træder i særlig grad frem - positivt og negativt - i den lange rækker af regenter, som har siddet på tronen siden Gorm den Gamle? Eller for at spørge helt enkelt: hvem er den bedste og den værste, som har båret kronen her i landet? Det er spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med historikerne Emma Rønberg Paaske og Jakob Danneskiold-Samsøe. Musik: Adi Zukanovic.

En kold januardag i 1972 stod Margrethe 2. på balkonen til Christiansborg og talte som nyudnævnt dronning. I dag - 52 år senere - er hun kommet til vejs ende med det hun kaldte for "sit livs mål". Hvad er det for en udvikling Danmark har gennemlevet i de fem årtier, hvor hun har været regent? Hvilke samfundsmæssige brudflader har hun som repræsentant for det konstitutionelle monarki skulle navigere efter? Og hvorfor har en republikansk modvægt til Kongehuset haft så trange kår i et i øvrigt lighedsorienteret velfærdssamfund som det danske? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med de to historikere Ulla Tofte og Niels Wium Olesen. Musik: Adi Zukanovic.

"Vores sandhed er, at dette er vores nation, vores land, vores børn. Vi vil fortsætte med at forsvare os. Det er alt, hvad jeg har at sige. Slava Ukraini. Jeg er ikke flygtet, det er her, jeg hører til". Det var ordene fra Volodymyr Zelenskyj, da han den 24. februar 2022 gik på gaden og filmede sig selv efter den russiske invasion. Men hvori består den ukrainske identitet for den oprindeligt russisktalende Zelenskyj? Hvad er det for en historie, han læner sig op ad, når han erklærer: "Her hører jeg til"? Og hvordan forholder han og ukrainerne sig til, at udtrykket Slava Ukraini trækker tråde tilbage til ukrainske ultranationalister i 1930'erne? Det er nogle af spørgsmålene i årets første udgave af Kampen om Historien, hvor Adam Holm taler med forfattere og Ukraine-kendere Flemming Splidsboel og Flemming Rose. Musik: Adi Zukanovic.

"Jeg vil gerne slå fast at Ukraine ikke bare er et naboland for os. Det er en del af vores historie, kultur og åndelige fælles rum". Sådan sagde Rusland præsident Putin i en tale tre dage før invasionen af Ukraine. Putin er kendt for sin brug af historien som rettesnor for den politik han fører. Det har vi flere gange fået demonstreret i relation til krigen i Ukraine og hans forståelse af Vestens rolle. Sovjetunionens kamp mod Hitlertyskland under Anden Verdenskrig - også kendt som Den Store Fædrelandskrig - spiller en særlig rolle for ham, men hvordan er hans syn på historien i grunden blevet formet? Og hvilke andre kapitler af den russiske historie lægger han vægt på? Det er et par af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med forfattere samt Ruslands-kendere Flemming Splidsboel og Flemming Rose. Musik: Adi Zukanovic.

Louis Pio, Socialdemokratiets stifter og første formand, huskes i dag formentlig mest for sin kamp for social retfærdighed, bl.a. ved Slaget på Fælleden i 1872 og de efterfølgende år som tugthusfange under forhold, der nær havde kostet ham livet. Kort efter sin løsladelse tog han imod et anseeligt beløb og forlod Danmark til fordel for Amerika. Pio håbede at kunne bidrage til en socialistisk omvæltning af den amerikanske kapitalisme. Men hvad skete der egentlig for ham i løbet af de sytten år han opholdt sig på den anden side af Atlanten? Hvordan gik det for hans amerikanske drøm? Og var de racistiske holdninger han tilkendegav over for sorte amerikanere medbragt hjemmefra eller et produkt af det samfund, han blev en del af? Det er spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med journalist og historiker Anders Bo Rasmussen, der er forfatter til bogen "Pio - Flugten til Amerika". Musik: Adi Zukanovic.

"Det bedste våben imod fjendens propaganda er sandheden. For en kommunist er noget kun sandt, hvis det hjælper med at fremme kommunismens sag. Hvis ikke, er det falsk. Den soldat, som forstår hvordan fjendtlig propaganda fungerer, kan tage sine forholdsregler. Denne viden er hans styrke". Med alvorlig mine formaner en amerikansk officer i denne tv-optagelse fra 1957 om farerne ved sovjetkommunistisk propaganda. Kort forinden har han forklaret at de kommunistiske ledere, som holder folk indespærret i en slaveverden, ikke kan besejre amerikansk tankegang, fordi den er et bolværk for frihed og håb. Altså propaganda mod propaganda. Det er som bekendt ikke bare et fortidigt fænomen. I dagens krige og konflikter ser vi hvordan de stridende parter, f.eks. Rusland og Ukraine eller Israel og Hamas, ikke kun beskyder hinanden med missiler og granater, men også med propaganda. Hvordan fungerer krigspropaganda? Har den en virkning? Og er autoritære stater og demokratier lige gode - eller slemme - til at bruge propaganda? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med militærhistoriker Niels Bo Poulsen. Musik: Adi Zukanovic.