To start page
Go to podcast
by Smertevidenskab.dk
Smerteuniverset

EPISODE 17 - Sofies kamp for at blive smertefri

Description

Sofie er en ildsjæl der går højt op i at andre skal have det godt og hun brænder for at arbejde med børn. Hun levede sit liv som alle andre hendes liv tog en pludselig drejning efter en løbetur hvor hun begynder at få ondt i den ene fod.

Smerterne forsvinder ikke som forventet men tager i stedet til og spreder sig så hun også får ondt i ben og ryg. Hele hendes liv bliver vendt på hovedet og selvom hun gennemfører det ene efter det andet behandlingsforløb udebliver effekten. Smerter overtager langsomt men sikkert hendes liv og hverdagen begynder i større grad at handle om at undgå smerter end at leve livet.

Det er først da hun bliver introduceret til en ny måde at forstå sine smerter på Skagen Ryg og Gigtcenter at hendes liv tager en drejning og hun begynder at tage sine første skridt tilbage til et liv uden store begrænsninger sat af smerter.

Efter endt ophold forsætter hun i behandlingsforløb hos Simon Kirkegaard fra Smertevidenskab.dk som bygger videre på det fundament hun allerede havde fået lagt.

Du kan i denne podcast høre om Sofies op og nedture samt hvordan hun i dag, på trods af hun stadig har smerter, bliver ved med at have troen på at hun kan blive smertefri og arbejder hver dag på at komme smerterne til livs. Selvom hun ikke er i mål endnu har Sofie haft en enkelt formiddag fuldstændig smertefri og netop sådan en erfaring hjælper hende til at holde troen og håbet i live. Vi håber at du, ligesom vi, også bliver inspireret og at Sofies historie kan være et eksempel på at kroniske smerter kan behandles og ikke bare skal håndteres.

Details

Episode 17

by Smertevidenskab.dk