Facebook Pixel
Velofit

Velofit podcast - Søvnmåling og restitution-trackers. Snak om kranklængder.

Velofit
Velofit

Som overskriften antyder, har vi optaget en temmelig nørdet podcast. Inden for cykling er der i øjeblikket meget snak om, hvilke restitutionstrackere der er bedst. Hvilke data er egentlig brugbare som pålidelige parametre for at vurdere, om du er veludhvilet og klar til at sætte rekorder eller træne hårdt? Kan man stole 100% på sit ur, armbånd eller fingerring, når det siger, "STOP, tag dig en hviledag!"?

Vi diskuterer fordele og ulemper, deler vores egne erfaringer og afdækker, hvilke data vi mest pålideligt justerer vores træning ud fra.

Jesper Vinkel Bundgaard, træner på Uno-X Pro Cycling Team, bruger også disse trackere på sine atleter, men understreger samtidig vigtigheden af at lytte til sin sunde fornuft.

Anden del af podcasten dykker vi ned i krankarmslængder. Dette kan måske være en game-changer for nogle? På det seneste er det blevet meget populært at køre med kortere krankarmlængder inden for professionel cykling. Men er det noget, vi alle bør overveje, og er der overhovedet nogle fordele ved at køre med lange krankarme?

Vi kan ikke præsentere den endelige løsning, men vi forsøger at belyse argumenterne for og imod, så du er lidt bedre rustet, når du skal vælge ny cykel og krankarmslængde. Måske er du, ligesom Andreas Aidel, med på bølgen og kører med 165 mm. Hør om grunden og mange flere overvejelser i denne podcast.

God fornøjelse!

/Velofit

Velofit
Not playing