Facebook Pixel
Moviebox

Episode #85 - "Ser jeg dobbelt?"

Moviebox
Moviebox

Næsten alle temaerne for vores filmaftner har været gennem en intern og ekstern afstmening. Værterne har givet deres mening og jer Klub Moviebox-medlemmer har givet jeres og sammen har i formet sæson efter sæson. Men engang i mellem dukker der en idé op i redaktørens hoved, der får "fast track"-behandling. Den ryger direkte fra Kaptajn Videos lystavle ind i planen. Sådan gik med "Ser jeg dobbelt?". Den er bare så stensikker en filmaften, at den måtte med, og gutterne svigter ikke.To af filmene skal vi finde nede på "Erotiske thrillere"-hylden, mens den sidste står klar i vores eksklusive JvC-reol. Niels lægger ud med 'Doppelganger' fra 1993, der efter sigende er ca. 80% steamy 90'er-fims og 20%... noget andet. Sonny tager en film med fra en af sine yndlings-instruktører, der har skabt en ægte tvillinge-film med 'Dead Ringers' fra 1988. Og så sørger Ask for et brag af en double-finale med en ægte Jean Claude-klassiker i form af 'Double Impact' fra 1991. Klasse aften!

Lad os endnu engang minde dig om, at vi d. 19. august 2023 afholder vores 4 års fødselsdag i Grand Teatret i København. Find billetter her: https://grandteatret.dk/film/moviebox-4-aars-foedselsdag/ Og HUSK: Spol altid episoden tilbage, når du har lyttet færdigt!

Med venlig hilsen,
Ask, Sonny, Niels & Casper

Moviebox
Spelar inte