Facebook Pixel
Moviebox

Rewind-episode #15 - "Vildfaren videnskab"

Moviebox
Moviebox


Ask har støvsuget tidsmaskinen og Sonny har samlet tomme slikposer og glemt legetøj sammen fra bagsædet. Vi er med andre ord 100% klar til at rejse tilbage til det herrens år 2018 (Det var en anden tid!). Her finder vi fire dugfriske VHS-nørder i Grand Teatret i København lige inden de skal søsætte deres første liveoptræden sammen nogensinde i form af Filmnørdens Hjørne-episoden 'Den om VHS (LIVE)'.

Aftenens progam bød på seks forskellige filmaftner, men i dag skal vi ha' fat i den første af dem: Vildfaren videnskab. En genre der lægger op til masser af utilsigtede videnskabelige resultater, og drengene leverer på alle fronter. Sonny lægger ud med klassikeren 'Frankenhooker' (1990), Niels lægger sig i smørhullet med 'Evilspeak' (1981) og Ask runder aftenen perfekt af med en af hans all-time favoritter, 'Mutations' (1974).

En gloriøs filmaften, der måske har stået lidt i skyggen af liveshowets andre historiske temaer, men som nu får sin helt egen udgivelse på Moviebox. Rigtig god fornøjelse med den og HUSK: Spol altid episoden tilbage, når du har lyttet færdigt!

Med venlig hilsen,
Ask, Sonny, Niels & Casper

P.s. Denne episode er 7 minutter og 34 sekunder kortere end den Patreon-eksklusive version, som du finder i Klub Moviebox: https://www.patreon.com/moviebox

Moviebox
Spelar inte