Facebook Pixel
Pædagogisk kvarter

74 - Hvordan lærer vi børn at tabe og vinde? Med Anette Prehn og Anja Kristine Hvidberg Olsen

Pædagogisk kvarter
Pædagogisk kvarter
”Rigtig mange tager det som en statustrussel, at de taber ansigt, eller mister noget, når de taber. Vi har sat en retning, og så nåede jeg så ikke lige det, eller jeg blev bremset i det. Og det kan godt gøre, at amygdala i hjernen får en pæn aktivering. Altså vi taler om det der med at være en god taber, men jeg synes jo også, det er ret vigtigt at øve sig på, at være en god vinder. Altså når du vinder, hvordan reagerer du så?

Sådan siger Anette Prehn i ugen ”Pædagogisk kvarter”, der handler om, hvordan vi kan hjælpe børn til både at tabe og vinde. Og det er et emne, der optager mange forældre, fortæller programmets faste ekspert Anja Kristine Hvidberg Olsen.

”Når jeg er ude til møder med forældre, så er der tit sådan en kø op ved os bagefter eller i en pause, hvor der er en forælder, der er frustreret og siger, ”jeg har en dreng, der har så svært ved at tabe. Han bliver så ked af det, så hvordan kan jeg understøtte ham bedre?” fortæller Anja Kristine Hvidberg Olsen.

I programmet taler Anette Prehn og Anja Kristine Hvidberg Olsen om, hvordan man både hjælper børn, der har svært ved at tabe eller vinde. Og du får et par gode råd til at håndtere begge situationer.

I programmet henviser vi til et blogindlæg på Anette Prehns blog. Det finder du her.

Anette Prehn er forfatter til en række bøger om hjernen, blandt andre bøgerne ”Hjernesmart pædagogik” og ”Hjernesmarte børn”. Og så har hun sin egen podcast, som du kan lytte til her.

Anja Kristine Hvidberg Olsen er fra Relationsformidlerne og Kompetenceuniverset. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.

Programmet er udgivet af Socialt Indblik.

Tilrettelæggelse: Niels Svanborg
Redigering: Ida Frisk Carstensen
Pædagogisk kvarter
Spelar inte