Facebook Pixel
Pædagogisk kvarter

Med ord sætter vi mærkater på børn. Med Anja Kristine Hvidberg Olsen (Genudgivelse)

Pædagogisk kvarter
Pædagogisk kvarter
I årets første uger genudgiver vi nogle af de mest lyttede programmer op til, at årets første Pædagogisk kvarter udkommer den 15.januar.

I den sidste genudgivelse inden den nye sæson begynder skal du høre afsnit 28, der handler om, sprogets indflydelse på det vi gør.

”Han driller altid”. ”Hun er udadvendt”. “Hun opsøger konflikter”. Med sproget skaber vi forventninger til børn – både positive og negative forventninger. Derfor skal vi have meget mere bevidsthed om, hvilke ord og vendinger vi bruger om børn.

Det fortæller Anja Kristine Hvidberg Olsen i denne uges udgave af Pædagogisk kvarter, der handler om, hvordan sproget er med til at forme vores opfattelse af både andre og os selv. Og det kan påvirke hele livet igennem, hvis man får sat et bestemt mærkat sat på sin person allerede som barn, fortæller Anja Kristine Hvidberg Olsen.

”Ord er jo ikke bare neutrale beskrivelser af virkeligheden. Vi træffer hele tiden bevidste og ubevidste valg gennem de ord, vi bruger. Man kan sige, at ord putter mennesker i kasser. Hvis man fx hele tiden hører sit navn brugt i en eller anden negativ sammenhæng, så får barnet en bevidsthed om at være én, der ikke mestre noget. Jeg synes, vi skylder børnene at give dem plads til at spille på flere tangenter,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen.

Hvordan vi bliver mere opmærksomme på de ord vi bruger, og hvilket magt vi har, kan du høre mere om i podcasten.

Anja Kristine Hvidberg Olsen er fra Relationsformidlerne og kompetenceuniverset. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.

Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg

Udgivet af Socialt Indblik www.socialtindblik.dk
Pædagogisk kvarter
Spelar inte