Facebook Pixel
Bevidst Introvert

25 - Maya Lützhøft: "Jeg har klart større armbevægelser på Instagram, end jeg har i virkeligheden"

Bevidst Introvert
Bevidst Introvert
Maya Lützhøft er blogger, influencer og instagrammer. Hun er oprindeligt uddannet sygeplejerske – men har arbejdet som kostvejleder og personlig træner de seneste år.

Vi taler om balancen mellem at være personlig og privat i sit offentlige liv, om risikoen for at blive genkendt i supermarkedet, og om at distancere sig fra sit arbejde, når man er sit eget brand.

Vi når hele vejen fra arbejdsliv til kærlighed. Vi taler om dengang, Maya var så stresset, at hun begyndte at tabe sit hår, til da hun rejste til Bali for at surfe og arbejde i et helt andet tempo end herhjemme.

Vi taler om jagten på ægte kærlighed, om at date som introvert, og om hvorvidt det er en fordel at finde sig en kæreste, der minder om en selv.

Vi kommer omkring emner som smalltalk, veninder og fester, man ikke gider med til.

Og så taler vi lidt om Enneagrammet og livet som type 4.

Mayadroem findes kun online. Lyt med på en dyb samtale om hellere at ville anerkendes for at være en god ven end en flot pige - og mød Maya i virkeligheden.
Bevidst Introvert
Not playing