Facebook Pixel
Helle for Familien Podcast

#2 Simple forældrehacks til pressede tider

Helle for Familien Podcast
Helle for Familien Podcast

Velkommen til Helle for familien,

Episode 2 - Simple forældrehacks til pressede tider
Uanset om der er lockdown eller ej, så kender de fleste forældre til pressede tider, og meget pressede tider. Vi vil rigtig gerne gøre alt det rigtige, og langt de fleste af os ved jo godt hvad "det rigtige" det er. Alligevel kommer vi til at skælde ud, vi kommer til at sige ting vi ved er forkerte, og vi ender med at sidde og føle os som verdens dårligste forældre. Det næste der sker er at vi laver en liste, enten fysisk eller inde i hovedet, over bøger vi må skynde os at læse, så vi i en fart kan blive til de gode og rigtige forældre vi gerne vil være. Og alle ved at vi ikke når at læse den bog, for tiden er presset, og inden vi får set os om står vi i en ny situation vi ikke lige var forberedte på ... så hvad gør vi?

Med udgangspunkt i sådan som de fleste familier er, og ikke sådan som eksperter mener de bør være, deler vi i dag helt simple forældrehacks, som du kan bruge uanset hvor presset tiden eller livet føles lige nu. Vi er både rundt om praktiske konkrete og enkle hacks, men også nye måder at tænke forældreskabet på, og måder hvor du hurtigt kan slippe skammen og den dårlige samvittighed.

Vi glæder os til at dele dagens episode med dig.

I episoden i dag nævner vi Dr. Robert Maurer, og hans bog "Små skridt kan forandre dit liv".

Om Helle for familien
Vi vil gerne bidrage til flere sænkede morskuldre og farskuldre, færre konflikter, mere ro, mere overskud, mere plads til at være dig, mor eller far. For må man egentlig gerne være vred? Er "forældre" en rolle man spiller, eller kan man sagtens være forældre som sig selv. Hvordan skaber man børn med solidt selvværd? Må man råbe af sine børn? Hvordan finder man overskud i en travl hverdag med job og børn og manglende søvn? Er viljestærke ikke bare en anden betegnelse for uopdragne børn (nej, det kan vi allerede nu afsløre, at det er det ikke!), og masser af andre spørgsmål.

Der er uanede mængder viden at hente på internettet når det kommer til forældreskab, morhood og farhood. Pointen med denne podcast er faktisk ikke at du skal lære en masse nyt. Du skal til gengæld aflære nogle af de ting der gør at du i dag er frustreret, er ramt af dårlig samvittighed og skam, og har fået skabt et billede af "den rigtig forældre", som ingen alligevel kan leve op til. And guess what? Dine børn vil alligevel helst have dig. Helle for dig. Helle for familien, og velkommen til denne rejse, vi glæder os helt vildt til at have dig med.

Vi vil supergerne have feedback, spørgsmål og forslag til emner vi kan tage op. Send os en besked via vores instagram @helleforfamilien1 eller smid en kommentar på en af vores opslag på insta.

Nåja, og det mindre vigtige. Vi er Viljestærke ekspert Smilla Lynggaard og blogger og erhvervscoach Frejamay november, men os kommer du til at møde hver gang du lytter til en ny episode.

Rigtig god fornøjelse.

Helle for Familien Podcast
Not playing