Facebook Pixel
Helle for Familien Podcast

#4 Viljestærke børn - hvad betyder det?

Helle for Familien Podcast
Helle for Familien Podcast

#4 Viljestærke børn - hvad betyder det?

Åh nej, et nyt label? En ny kasse vi skal putte vores børn i? Hvad betyder det at et barn er viljestærkt, og har vi brug for endnu flere labels til vores børn?

Faktisk handler "viljestærke børn" om det stikmodsatte. Viljestærke børn er en betegnelse som hjælper børn ud af uhensigtsmæssige, og måske endda skadelige kasser som "uopdragne" eller "agressive" eller "hører ikke efter". For der findes en helt særlig gruppe børn som har noget helt unikt at tilbyde verden. Herunder lederskab og virkelig inspirerende og tankevækkende kreativitet. OG så udfordrer de os, og tester grænser og rammer af. Men hvordan ved vi om vi har et viljestærkt barn derhjemme? Og hvor starter vi henne med at arbejde med den sorg der også kan være forbundet med livet med viljestærke børn, og det vi troede var vores egen utilstrækkelighed, men som viste sig blot at være nogle brikker i puslespillet, som ingen havde fortalt os skulle vende i en anden rækkefølge ... før nu. Alt det taler vi om i dagens episode af Helle for familien, episode 4 "Viljestærke børn, hvad betyder det?"

I podcasten nævnes testen på Smilla Lynggaards hjemmeside, hvor du kan finde ud af om du har et viljestærkt barn derhjemme: (Tag testen her)

Vi nævner også Smillas bog "Slut fred med dit viljestærke barn - og dig selv", (den finder du her)

Rigtig god fornøjelse med dagens afsnit.


Om Helle for familien
Vi vil gerne bidrage til flere sænkede morskuldre og farskuldre, færre konflikter, mere ro, mere overskud, mere plads til at være dig, mor eller far. For må man egentlig gerne være vred? Er "forældre" en rolle man spiller, eller kan man sagtens være forældre som sig selv. Hvordan skaber man børn med solidt selvværd? Må man råbe af sine børn? Hvordan finder man overskud i en travl hverdag med job og børn og manglende søvn? Er viljestærke ikke bare en anden betegnelse for uopdragne børn (nej, det kan vi allerede nu afsløre, at det er det ikke!), og masser af andre spørgsmål.

Der er uanede mængder viden at hente på internettet når det kommer til forældreskab, morhood og farhood. Pointen med denne podcast er faktisk ikke at du skal lære en masse nyt. Du skal til gengæld aflære nogle af de ting der gør at du i dag er frustreret, er ramt af dårlig samvittighed og skam, og har fået skabt et billede af "den rigtig forældre", som ingen alligevel kan leve op til. And guess what? Dine børn vil alligevel helst have dig. Helle for dig. Helle for familien, og velkommen til denne rejse, vi glæder os helt vildt til at have dig med.

Vi vil supergerne have feedback, spørgsmål og forslag til emner vi kan tage op. Send os en besked via vores instagram @helleforfamilien1 eller smid en kommentar på en af vores opslag på insta.

Nåja, og det mindre vigtige. Vi er Viljestærke ekspert Smilla Lynggaard og blogger og erhvervscoach Frejamay november, men os kommer du til at møde hver gang du lytter til en ny episode.

Rigtig god fornøjelse.

Helle for Familien Podcast
Not playing