Facebook Pixel
Smertefri Fødsel Podcast

Vi er allesammen stærke når vi føder - efterfødselssamtale med Tilde

Smertefri Fødsel Podcast
Smertefri Fødsel Podcast
Efter en god graviditet får Katrine i slutningen af graviditeten med sin søn Falke konstateret leverbetinget graviditetskløe. Det betyder, at hun tilbydes, at få sat fødslen igang i god tid. Til at begynde med, er hun slet ikke klar til det, men ender med at takke ja til Angustapiller. Efter kort tid brager veerne derud af. Katrine får følelsen af, at hun ikke kan følge med, og der er dårlig kontakt til jordemoderen. Hun havde forventet, at fødslen ville føles styrkefuld, smuk og magisk og bliver forskrækket over, at hendes styrtfødsel føles rå, smertefuld og uoverskuelig. Lille Falke bliver efter en hård pressefase født ved et klip, og da han kommer op til Katrine, bliver hun øjeblikkeligt overvældet af kærlighed og lettelse. Det er en efterfødselssamtale om at få skiftet sit narrativ omkring, hvad powerfuld vil sige og øve sig i at finde styrken i egen fødselsoplevelse.

Vært: Tilde Bøgild
Klipper og tilrettelægger: Kathrine Wismann

Podcasten er produceret for Smertefri Fødsel af Rakkerpak Productions.
Smertefri Fødsel Podcast
Not playing