I februar præsenterede vi vores historiske podcastserie. Ambitionen var at fortælle historien om otte væsentlige personer i USA's historie, der dog ikke blev præsidenter - og gennem dem fortælle de store linjer i landets politiske historie. Nu er vi så nået til vejs ende og til afsnit otte i serien, og det skal handle om den måske mest markante speaker i historien: Demokratiske Nancy Pelosi. Hun var speaker under gennemførslen af Obamacare og de to impeachments af Donald Trump - blandt meget andet. Hun regnes af mange som en af de største og dygtigste, hvis ikke den dygtigste, speaker i amerikansk historie. Men hvor retvisende er den udlægning? Hvad kan vi sige om Pelosis karriere, mærkesager og virke? Og hvad skete der i amerikansk politik, siden hun blev valgt til Repræsentanternes Hus i 1987? Just Kjærgård Pedersen, en af USAPols bærende kræfter, har indtaget værtsrollen og taler med Jakob Terp-Hansen, seriens hidtidige vært, om Nancy Pelosi og hendes tid, og så runder de sammen serien af. Tak for at lytte med undervejs!

Hun har været førstedame, senator, udenrigsminister og Demokraternes præsidentkandidat i 2016. I denne serie om dem, der ikke blev præsidenter, er hun den, som var tættest på at blive netop det. Men hvem er Hillary Clinton - egentlig? Hvilken fortid og samtid repræsenterede hun? Og hvorfor kan hun forekomme så svær helt at forstå? Heldigvis har vi i afsnit 7 af denne serie fået historiker og skribent på Weekendavisen, Sarah von Essen, til at besvare de spørgsmål - og mange flere. Sarah står bag bogen "Hillary Rodham Clinton", der udkom op til Clintons første præsidentvalgkamp, og med sin årelange erfaring i at udforske Hillary Clinton udlægger hun hendes liv og virke, hendes paradokser, tiden som førstedame og hvorfor hun først tabte Demokraternes primærvalg i 2008 og derefter præsidentvalgkampen i 2016 til Donald Trump.

I afsnit 6 af denne serie skal det handle om 1970'erne og Henry Kissinger, der var national sikkerhedsrådgiver og senere udenrigsminister og tjente i både Nixon-administrationen og Ford-administrationen. Kissinger, der forinden havde en glorværdig akademisk karriere, gjorde tjeneste i en tid præget af Vietnamkrigen, åbningen af forholdet til Kina og den kolde krig - blandt meget andet. Tilbage står imidlertid også, at Kissinger af forskellige anklages for krigsforbrydelser. Til at gøre os alle klogere på Kissinger fra hans tidlige år i Tyskland til hans tid i toppen af amerikansk udenrigspolitik har vi fornøjelsen af Rasmus Sinding Søndergaard, der er seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier, og som også tidligere har gæstet podcasten. Rasmus, der også beskæftiger sig med amerikansk udenrigspolitik og menneskerettigheder i denne, tager lytterne igennem, hvordan man kan forstå, hvilken skikkelse Kissinger var og hvilke begivenheder, der formede hans politiske tid.

Forskellige navne er blevet nævnt, når man diskuterer, hvem der er den bedste præsident, USA aldrig fik. Et af dem er Robert F. Kennedy, JFK's lillebror og justitsminister og senere senator og præsidentaspirant. Robert F. Kennedys karriere kulminerede i 1960'erne - en tid, der både var præget af kampen for borgerrettigheder, Vietnamkrigen og Cubakrisen. Efter drabet på John F. Kennedy i 1963 blev Bobby, som han også blev kaldt, året efter senator, og i 1968 besluttede han sig for selv at gå efter præsidentposten. Men i juni 1968 blev Robert F. Kennedy dræbt - og præsidentembedet nåede han aldrig. For at fortælle historien om Robert F. Kennedy og ikke mindst den tid, han levede i, har vi meget fornemt besøg af Anne Mørk, der er RFK-ekspert, tidligere adjunkt på Syddansk Universitet og phd. i amerikanske studier. Med Jakob Terp-Hansen som vært tager Anne Mørk lytterne igennem RFK's barndom i Kennedy-familien, hans tid som justitsminister, senator og præsidentkandidat - og ikke mindst hvordan han udviklede sig som politiker gennem tiden.

I 1946 blev et særdeles omtalt og omdiskuteret dokument afsendt fra Moskva. Det er kendt som "det lange telegram", og diplomaten George Kennan stod bag. Grundlæggende handlede dette dokument om, hvordan USA skulle håndtere Sovjetunionen - og måske havde det indflydelse på Trumandoktrinen, der blev udformet i 1947, og som for nogen at se begyndte den kolde krig. Men hvor stor en betydning havde diplomaten George Kennan, der blev "director of policy planning" i udenrigsministeriet i 1947, for den tidlige kolde krig? Og hvem var Kennan egentlig? Gæst i denne udsendelse er seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier og forfatter til en række bøger, heriblandt "Den amerikanske mission", Lars Erslev Andersen. Han trækker på sikker vis linjerne i amerikansk sikkerhedspolitik op fra 1930'erne og 1940'erne, fortæller om Kennan og det lange telegram og perspektiverer helt frem til nutidens amerikanske udenrigspolitik. Vært er Jakob Terp-Hansen.

Vi er nået til det 20. århundrede, og i afsnit 3 skal det derfor handle om et af dette århundredes mest markante kvinder - førstedame Eleanor Roosevelt. Roosevelt, der var førstedame i sin mands præsidenttid fra 1933-1945, indtog embedet på sin helt egen måde fortsatte sit politiske og aktivistiske engagement i FN, efter tiden som førstedame var slut. Eleanor Roosevelt markerede sig positivt i både kvindekampen og borgerrettighedskampen, og hendes velmagtsdage dækker 1930’ernes økonomiske krise og USA's indtræden i 2. verdenskrig. Så hvilken figur i amerikansk historie er hun egentlig? Gæst i denne udsendelse er Agnete Wismer, der er journalist på TV2 og sammen med journalist Kirstine Biltoft-Knudsen har skrevet den velanmeldte bog "Førstedamer", der udkom sidste år og blandt andet handler om Eleanor Roosevelt. Med Jakob Terp-Hansen som vært tager Agnete med stor indsigt i Roosevelt og førstedamer generelt lytterne igennem Roosevelts liv og virke, politik og personlighed, samtid og eftermæle. Samtidig runder udsendelsen den historiske kontekst, der er bagtæppet for Roosevelts karriere.

Vi er nået til afsnit 2 i vores ugentlige historiske serie om centrale politikere, der ikke blev præsidenter, og i dag handler om det om Edwin Stanton, der var krigsminister under Abraham Lincoln, mens den amerikanske borgerkrig rasede fra 1861-1865. Derfor beskæftiger udsendelsen sig naturligvis ikke kun med Stanton, men også med tiden op til, under og efter Borgerkrigen. Med som gæst er borgerkrigsekspert, forfatter og lektor ved Amerikanske Studier på Syddansk Universitet, Anders Bo Rasmussen. Sammen med vært Jakob Terp-Hansen drøfter han borgerkrigens afgørende begivenheder, hvordan Edwin Stanton efterfølgende blev centrum for den første rigsretssag i amerikansk historie og hvilken rolle politiseringen af Borgerkrigen spiller i dag. Blandt meget andet, naturligvis.

I dag har vi premiere på en ny, historisk podcastserie, hvor vi i otte afsnit ser nærmere på otte væsentlige politiske skikkelser i USA, der havde stor betydning, men har det fællestræk, at de aldrig blev præsidenter. Det er dog ikke kun personportrætter - for et andet af seriens formål er at fortælle de store linjer i USA's politiske historie. Derfor starter vi tilbage i 1700-tallet med Alexander Hamilton, USA's første finansminister og populært kaldet en af "the founding fathers." Gennem historien om Hamilton ser udsendelsen dermed også nærmere på begivenheder som uafhængighedskrigen, forfatningskonventet og det særdeles uskønne præsidentvalg i 1800. Jakob Terp-Hansen er vært, og første gæst i serien er lektor i amerikanske studier på Syddansk Universitet, Niels Bjerre-Poulsen, der også har skrevet en række bøger om amerikansk historie. Undervejs tages lytterne igennem spørgsmål som Hamiltons indflydelse på den moderne amerikanske økonomi og hans visioner for centralmagten. Derudover adresserer de, om det er retfærdigt, at Hamilton ofte huskes som en tidlig abolitionist.

Der er under et år til næste præsidentvalg, og en af de faktorer, der normalt anses som central, er økonomiens tilstand. Derfor tager vi temperaturen på USA's økonomi - for hvordan går det egentlig? Er bekymringen for en recession berettiget? Og hvad med inflationen? Få er bedre til at udlægge de amerikanske nøgletal end Ulrik Bie, der er økonomisk redaktør på Berlingske og har fortid i Nykredit såvel som Institute of International Finance i USA. Sammen med Jakob Terp-Hansen drøfter Ulrik Bie, der også er en stærk politisk analytiker, derudover, hvordan befolkningen ser på økonomien og selvfølgelig, hvem der står bedst til næste års valg af Joe Biden og Donald Trump.

Det var en historisk begivenhed, da republikaneren Kevin McCarthy blev afsat som formand for Repræsentanternes Hus i sidste uge. Det er første gang nogensinde i amerikansk politik, at noget sådant sker, og mens partifællen Patrick McHenry nu er speaker pro tempore, trænger mange spørgsmål sig på. Ikke mindst: Hvem skal efterfølge McCarthy som speaker? Og hvad er perspektiverne fremover ellers? David Garby-Holm, der er mangeårig iagttager af amerikansk politik og var en af de første til at blogge om emnet herhjemme, medvirker som gæst i denne udsendelse og fører med sikker hånd lytterne igennem det republikanske drama, og hvad vi kan forvente i den kommende tid. Vært er Jakob Terp-Hansen.

Præsident Joe Biden skal om godt og vel et år forsøge at forsvare præsidentposten, og i den forbindelse har han taget et ord til sig: Bidenomics. For hans modstandere er det et minusord, men Biden bruger det til at karakterisere en økonomisk vision og politik, der kan bidrage til at genvælge ham. Men hvad er denne vision? Og hvilket nybrud med årtiers økonomisk politik har præsidenten i sine snart tre år repræsenteret? Udlandsjournalist på Information, Mathias Sindberg, der også dækker amerikansk politik, gæster Jakob Terp-Hansen i denne udsendelse og tegner på meget indsigtsfuld vis Bidens økonomiske politik og begrebet Bidenomics op. De to drøfter også, om Joe Biden kan få præsidentvalget i 2024 til at handle om den økonomiske udvikling, og om det i så fald vil komme ham til gavn.

Endnu en gang er der fornemt besøg i podcasten. Der er nemlig nu fire sager mod tidligere præsident Donald Trump, og de tæller i alt 91 anklagepunkter mod ham. Og skulle du have mistet overblikket, eller vil du bare vide mere, gennemgår USA-analytiker på TV 2 og Jyllands-Posten, Mirco Reimer-Elster, sagerne én for én i kronologisk rækkefølge sammen med Jakob Terp-Hansen. Så uanset om du vil forstå den seneste sag i Georgia eller den første i New York, kan du høre med her. Derudover ser de nærmere på den første republikanske præsidentdebat, der blev afholdt mellem otte kandidater natten til torsdag dansk tid - dog uden Trump.

Det er en lidt særlig udsendelse, da vi i dag runder 50 podcasts her på USAPol. Det markerer vi med besøg af lektor ved Center for Amerikanske Studier på Syddansk Universitet, Niels Bjerre-Poulsen, og med ham tager vi et historisk kig på Republikanerne. For hvad kan vi med baggrund i den amerikanske højrefløj og Republikanernes udvikling siden efterkrigstiden sige om, hvorfor vi er havnet med Donald Trump som partiets ubestridte frontfigur? Sammen med Jakob Terp-Hansen undersøger Bjerre-Poulsen dette spørgsmål, også med udgangspunkt i figurer som Ronald Reagan, Pat Buchanan og Newt Gingrich.

Ron DeSantis har meddelt, at han stiller op som amerikansk præsident i 2024 - men den positive stemning om ham lige efter midtvejsvalget er klinget af. Så hvor gode er hans chancer for at vippe Trump af tronen? I denne udsendelse får Jakob Terp-Hansen meget fornemt selskab af udlandsredaktør på Berlingske, Birgitte Borup, der giver sin vurdering af DeSantis' præsidentkandidatur. De drøfter hans måde at konfrontere Trump, og hvad det har af perspektiver, hvis DeSantis skal møde Biden til efteråret i 2024. Og så taler de om den amerikanske kultur - og værdikamp, der udfolder sig i disse år.

Tidligere på måneden mødte forhenværende præsident Donald Trump i retten i delstaten New York og erklærede sig ikke skyldig i en række anklagepunkter. Men hvad handler sagen mod den tidligere præsident om? Hvor stærk er den? Og hvad har den af politiske implikationer? Det er en historisk sag, og den skal drøftes. Analytiker Just Pedersen ser derfor sammen med Jakob Terp-Hansen nærmere på den, og hvad den betyder for 2024-valgkampen.

Joe Biden har været præsident i over to år, og i denne podcast tager vi et kig på, hvad hans præsidentembede fortæller os om, hvordan Demokraterne som parti, men også det amerikanske samfund, har ændret sig. Til at gøre os alle meget klogere på det spørgsmål medvirker seniorforsker ved DIIS, Rasmus Sinding Søndergaard, i podcasten for første gang. Sammen med Jakob Terp-Hansen ser han nærmere på, hvordan man forstår Biden som politiker og præsident med udgangspunkt i både indenrigspolitik og udenrigspolitik - og de overvejer, om hans præsidentskab indtil nu kan kaldes transformativt.

Kan nogen slå Trump? Det spørgsmål stiller vi i denne podcast - og vi er så heldige at have besøg af Torsten Jansen, tidligere USA-korrespondent og forfatter til bogen "Sprækker" om det dansk-amerikanske forhold. Sammen med Jakob Terp-Hansen ser Torsten Jansen nærmere på, hvem der står stærkest af Trump og guvernør Ron DeSantis, andre mulige kandidater og de emner, der kan fylde i en republikansk primærvalgkamp. Vil man abonnere på USAPols ugentlige nyhedsbrev, kan man tilmelde sig her.

Midtvejsvalget 2022 er overstået. Demokraterne holdt flertallet i Senatet, og Repræsentanternes Hus er endnu ikke afgjort, men det ser ud til, at Republikanerne får flertal. Hvem er midtvejsvalgets store vindere? Og tabere? Hvordan klarede meningsmålingerne sig? Og hvor står vi nu? Henrik Jürgensen og Jakob Terp-Hansen stiller skarpt på disse spørgsmål i en ny podcast.

Slutspurten er sat ind, og om under en uge er der amerikansk midtvejsvalg. På USAPol.dk er vi så heldige, at Mirco Reimer-Elster, USA-analytiker på TV2 og Jyllands-Posten, gør os med selskab. Sammen med Jakob Terp-Hansen kaster han sig ud i en lang gennemgang af nærmest alt, der har med midtvejsvalget at gøre: Kan partierne vinde og tabe midtvejsvalget samtidig? Hvad handler valget om? Hvilken udlægning af valget kan vi se frem til - og vil den være retvisende? Hør blandt meget andet også Mirco og Jakobs bud på delstater og kongresdistrikter, der er værd at holde øje med i kampen om Kongressen anno 2022.

Denne episode handler først og fremmest om meningsmålinger. Hvordan bør man læse dem? Hvad bør man holde øje med? Er der grunde til at tro, at de er bedre i 2022 end 2020? Henrik Jürgensen og Jakob Terp-Hansen eksaminerer det spørgsmål, samtidig med at de ser nærmere på den skandaleramte republikanske senatskandidat i Georgia, Herschel Walker.