Facebook Pixel
Soundvenue streamer

Velkommen tilbage til Matrixen + trylleshow med tårer

Beskrivelse

Efter en coronaramt start på 2022 er filmredaktør Jacob Ludvigsen og filmskribent Lise Ulrich tilbage i studiet, og der er rigeligt at vende i ugens to titler:

Først skal det handle om ’The Matrix: Resurrections’, der noget overraskende landede på leje- og købetjenester før jul, idet biograferne lukkede.

Filmen med Keanu Reeves og Carrie-Ann Moss er fortsættelsen, ingen på nær moderstudiet Warner Bros. har bedt om.

Og det sørger instruktør Lana Wachowski for at minde os seere om på eftertrykkelig, syret meta-vis.

Kan ’Resurrections’ overbevise værterne om, at verden alligevel har brug for Neo og Trinity?

Det bliver ikke just mindre virkelighedsforvrængende i programmets anden titel, ’Derek DelGaudio: In & Of Itself’, der inviterer indenfor til et HELT anderledes trylleshow på Disney+.

Den ene halvdel af podcasten er begejstret, mens den anden føler sig ført bag lyset – så hvad er det, DelGaudio kan?

Lyt med – og få også Jacob og Lises lyn-dom over Harry Potter-genforeningen på HBO Max.

Denne episode af Soundvenue Streamer præsenteres i samarbejde med YouTv.

Kategorier