Facebook Pixel
Finans Podcast

Impact #30: Kritik af løngab og direktørens bonusordninger

Finans Podcast
Finans Podcast
I denne uges podcast fra Impact taler vi om løn og bonusordninger.

Hvorfor tjener mandlige chefer næsten 100.000 kr. mere om året i forhold til deres kvindelige kolleger?

Og hvor meget og hvor lidt skal topcheferne have for at leve op til mål inden for klima og miljø og socialt ansvar?

(01:07) Lønforskellen mellem køn på chefgangen er 100.000 om året
En ny undersøgelse fra fagforbundet Djøf viser, at kvindelige chefer tjener markant mindre end deres mandlige chefkolleger. Det har de altid gjort, men noget tyder altså på, at det ikke udligner sig, selvom der i mange virksomheder er sat fokus på ligestilling. Den uforklaret lønforskel mellem kønnene ligger på 8,7 pct.

(06:42) Topchefernes bonusordninger er fluffy og uoverskuelige
Engang blev topchefer kun målt på finansielle performance. I dag er der mange andre parametre i spil, når bonusordningerne skal skrues sammen. Ikke mindst ESG-relaterede mål er blevet en del af bonusprogrammerne, men det er tilsyneladende svært at gøre målene konkrete. Målene er fluffy, lyder kritikken, ligesom programmerne er uigennemskuelige. Eksperter efterspørger konkrete tal fra virksomhederne.

(16:14) Det australske erhvervsliv
Også i Australien tjener kvinder markant mindre end mænd, viser en ny rapport. I Australian Financial Reviews podcast med to af mediets klummeskribenter James Thomson og Anthony Macdonald har de for nyligt haft pay gap på programmet. Problemet er, mener Anthony Macdonald, at det kke bliver taget alvorligt nok i virksomhederne og blandt investorer. Derfor sker der ikke forandring, mener han.

I studiet: Journalist Sille Wulff Mortensen, journalist Iben Schmidt og ESG-redaktør Signe Ferslev.

Teknik og lyddesign: Kasper Søegaard og Anders Thykier.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Finans Podcast
Ei soiteta