Tværkulturel neuropsykologi er en måde at møde mennesker, som de er. Dét og meget mere her med neuropsykolog Maria Ø. Som nævnt: læse mere om tværkulturel neuropsykologi her på dansk. Og her på engelsk om: cross-cultural psychology, som er dets engelske navn. Plus link til: kultur-psykologi i globaliseringens tidsalder (fra fag-tidsskriftet: Psyke & Logos ). Musik: Bach: Prelude til Cello Suite 1 og Suite No. 3 in C dur. Crowander: At the Hospital, Avram Pengas Noga Group: Live at the 2014 Golden Festival, Tim Taj: Arab World, Andy G. Cohen: In Awareness og Kevin MacLeod: The Complex . Nalle Kirkvåg har interviewet, klippet, lyddesignet osv. på vegne af Polykrom Media 🤓

Hermed lige en teaser podcast om: HVAD ER TVÆRKULTUREL NEUROPSYKOLOGI? Det er neuropsykolog Maria Ö, der fortæller. Og den podcast kan du høre fra og med lørdag d. 9. september. Og ind til da så tjek: Hvad er neuropsykologi? Nalle Kirkvåg har interviewet, klippet, lyddesignet osv. på vegne af Polykrom Media 🤓

Neuropsykologi Maria Ö fortæller om neuropsykologi, samt om forskellen fra så meget andet psykologi. Og hun fortæller om sit arbejde på Hvidovre Hospital med bl.a. at udrede hjerneskadede patienter. I podcasten nævner Maria bl.a. neuropsykologiske undersøgelser. Og om de neuropsykologiske test., som du læse om her på engelsk: neuropsychological tests. Du kan også høre om Paul Broca; en pioner indenfor tidlig neuropsykologi. Ligesom han har lagt navn til Brocas område; de områder af hjernen der er knyttet til sproglig formuleringsevne. Maria nævner desuden: stimulus, samt komorbiditet der bl.a. handler om at undersøge, om der er tale om en eller flere sygdomme. Tjek også dette (danske!) link, hvis du vil vide endnu mere om neuropsykologi. Og hvis du virkelig vi give den gas, så tjek dette engelsksprogede link: om neuropsykologi og Paul Broca + neuropsykologiske tests og komorbiditet… Musik: Bach: Prelude til Cello Suite 1 og Suite No. 3 in C dur, Winter med Dana Boul, Battalion med Krackatoa og MIT Concert Choir: med Der Herbst Chorus Juhhe, Juhhe! Der Wein Ist Da af Joseph Haydn hentet fra freemusicarchive.org. Lydeffekter fra: BBC. Nalle Kirkvåg har interviewet, klippet, lyddesignet osv. på vegne af Polykrom Media 🤓

Hermed lige en teaser podcast om: HVAD ER NEURO-PSYKOLOGI? Det er neuro-psykolog Maria Ö, der fortæller. Nalle Kirkvåg har interviewet, klippet, lyddesignet osv. på vegne af Polykrom Media 🤓

Aloe vera kender du jo nok... Men er du også med på, at der er 600 arter i Aloe-slægten? Det startede i det sydlige Afrika. Og selv om Aloerne er endemiske, spredte de sig i løbet af 16 millioner år på langs den Afrikanske østkyst, til flere øer i det indiske ocean og siden Mellemøsten, hvor Aloe vera opstod som art. Louise Isager Ahl bl.a. om brug i traditionel naturmedicin. Og tager os med ind i supermarkedet, hvor en vis forvirring hersker. For hvordan kan Aloe vera også hedde Aloe barbadensis? Louise kort nævner den svenske naturforsker Carl von Linné (1707-78). Men det var Nicolaas Laurens Burman, som navngav Aloe vera i Flora Indica i 1768. Mens Philip Miller fulgte efter blot få dage senere og navngav planten: Aloe barbadensis i Gardener's Dictionary. Den kan du læse i her– i flere scannede versioner... Mens du finder Louises artikel her: ALOE VERA – en plantes rejse gennem natur- og kulturhistorien udgivet i Tidsskriftet Kulturstudier. Musikken Apocalyptic Anthem med Catalyst & Humanfobia, Moving Silence af Gotama, Sunrise on Mount Shumisen med The Gateless Gate. Spindash, Keeping Up, Brer Menuet og Don Germaine med Blue Dot Sessions. Nalle Kirkvåg har interviewet, klippet, lyddesignet osv. på vegne af Polykrom Media 🤓

Mon ikke du kender Aloe vera? Men ved du også, at der er hele 600 Aloe-arter? Det startede alt sammen for 16 millioner år siden i det Sydlige Afrika. Og selv om Aloerne er endemiske arter, spredte de sig over tid langs den Afrikanske østkyst og pen række øger i det indiske ocean. Siden kom turen til Mellemøsten, hvor Aloe vera opstod som art. Alt det og mere til fortæller Louise Isager Ahl ganske underholdende om. Ligesom hun har skrevet: ALOE VERA – en plantes rejse gennem natur- og kulturhistorien i Tidsskriftet Kulturstudier. Og her info om: Aloe polyphylla med dens ganske særlige rosetform. Den stammer fra Drakensberg-platauet i det sydøstlige Sydafrika . Hvilket også er her, hvor de to spurvefugle: Drakensberg prinia og Drakensberg siskin lever. Disse og podcastens andre fuglelyde er (med én enkelt undtagelse) fra xeno-canto. Tjek her, hvis du vil læse om Leonardo Fibonacci (Leonardo af Pisa). Han levede fra 1170-1250 (ca.!) og skrev i 1225: Liber quadratorum. Her opstillede han den tal-sekvens, vi nu kalder Fibonacci-tal. Musikken Apocalyptic Anthem med Catalyst & Humanfobia, Moving Silence af Gotama, Sunrise on Mount Shumisen med The Gateless Gate, AcidJazz af Kevin Macleod og Brer Menuet + Don Germaine med Blue Dot Sessions. Nalle Kirkvåg har interviewet, klippet, lyddesignet osv. på vegne af Polykrom Media 🤓

Holobiont er et relativt nyt forskningsfelt. Alligevel forventes det at skabe flere nybrud indenfor den naturvidenskabelige forskning. Men hvad er det så? Ja, her må du lytte til podcasten. Her fortæller Jacob Agerbo Rasmussen om, hvad holobiont er. Samt om flere resultater i dette banebrydende forskningsfelt, hvor der til en vis grad gøres op med den reduktionistiske forskningsmodel, der oftest gælder indenfor naturvidenskab. I podcasten nævner jeg bl.a., hvordan det menneskelige tarmmikrobiom er ”som en galakse: kolossalt, komplekst og bestående af et astronomisk antal mikrober, der interagerer med deres vært”. Ligesom dette formodentlig er helt afgørende for vores mentale og fysiske sundhed. Hvis du vil vide mere om det, så tjek Oluf Borbye Pedersens artikel i Dagbladet Information. Og selv om den er tilbage fra 2021, kan den stadig sagtens læses! O.B. Pedersen er btw professor i human metabolisme og metabolisk genetik samt forskningsleder ved Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research på Københavns Universitet. Holobiont-konceptet blev oprindeligt introduceret af den tyske biolog Adolf Meyer-Abich i 1943. Men vi skal frem til 1991, før det rigtigt slår igennem. Hvilket sker i i forlængelse af, Lynn Margulis skriver om det i hendes bog: Symbiosis as a Source of Evolutionary Innovation. Tjek her, hvis du vil høre mere om de ca. 100 TRILLIONER TARMBAKTERIER: Hvad sker der i din krop, når du drikker en sodavand? Eller hvor du lytter til denne podcast. Musik Crowander: In the Matrix¸ Kevin Macleod: As I Figure, Blue Dot Sessions: Waltz Opus Posthume, Avram Pengas & the Noga Group: Live at the 2014 Golden Festival og The Gateless Gate: Bodhidharma at Shaolin – fra albummet Heikan no Setzu. Nalle Kirkvåg har også denne gang interviewet, redigeret og lyddesignet mv. Ligesom denne podcast som vanligt er produceret på vegne af socialøkonomiske Polykrom Media. Nalle Kirkvåg har interviewet, klippet, lyddesignet osv. på vegne af Polykrom Media 🤓

Antibiotika-resistens er et kæmpe såvel undervurderet problem! For som Aleks Engel fortæller i denne 3. podcast om antibiotika, ja så dør der mange tusinder hvert år pga. resistente bakterier. Og allerede i 2050 forventes der at dø flere af disse end af kræft. Så der er altså aldeles god grund til bekymring! Dvs. hvis udviklingen ikke vendes... For så vil resistens føre til endnu flere infektioner, der ikke kan behandles. Hvilket vil koste endnu flere menneskeliv. Og selv om der er lang tid til 2050, ja så kan vi lige så godt løse problemerne nu – i stedet for at vente på det ellers uundgåelige... Resistens skyldes bl.a. bakteriers modstandsdygtighed overfor antibiotika. Det sker dels pga. Darwins lov om overlevelse af de bedst egnede. Og dels fordi bakterier har så kort en generationstid, at resistens ofte viser sig hurtigere her. At resistente bakterier skal tages alvorligt, er tydeligt i USA. Her dør f.eks. hele 40% af dem, der indlægges med blodforgiftning af carbapenem-resistente enterobakterier. Mere her: hvis du vil nørde endnu mere om antibiotikaresistens. Og tjek også de 2 andre podcast i serien f.eks. her (eller der, hvor du lytter lige nu): Hvad er antibiotika? Hvad er antibiotikaresistens? Aleks Engel er partner i REPAIR Impact Fund, som Novo Nordisk Fonden lancerede i 2018 for at investere i selskaber med bl.a. nye tilgange til at udvikle antibiotika. Musik: In the Matrix med Crowander, Joie med Dane Boulé, Andy G. Cohens: In Awareness, Poltergeist On Velvet med Erick Diego, Apocalypse Reversed med Dizzonanz Domestic, uddrag af Johan Sebastian Bachs Cello Suite No. 3 i C dur dirigeret af Colin Carr samt Big Mojo med Kevin Macleod. Lydeffekter er fra videvo.net og BBC sound effects. Nalle Kirkvåg har interviewet, redigeret og lydd Nalle Kirkvåg har interviewet, klippet, lyddesignet osv. på vegne af Polykrom Media 🤓

Antibiotikaresistens skyldes bl.a. bakteriers modstandsdygtighed overfor antibiotika. Dette sker dels pga. Darwins lov om overlevelse af den mest egnede. Og fordi bakterier har så kort en generationstid, viser resistens sig ofte hurtigt her. Men problemet skyldes især overforbruget af antibiotika til både mennesker og dyr. F.eks. er resistente bakterier som stafylokokker i fremmarch i Danmark, ligesom 80-90% af danske slagtesvin indeholder resistente bakterier. Og som Aleks Engel fortæller (i denne anden af tre podcast om antibiotika), ja så har udviklingen dødelige konsekvenser. Og uden at være alarmist, er der altså virkelig grund til bekymring. For allerede i år 2050 forventes der at dø FLERE af resistente bakterier end af kræft. Altså hvis udviklingen ikke vendes... For resistens vil nemlig i føre til flere og flere infektioner, der ikke kan behandles. Antibiotikaresistente mikroorganismer viser sig ofte at producere et eller flere enzymer, der binder og nedbryder antibiotika-molekylerne og gør dem inaktive. Genet for et antibiotika-nedbrydende enzym kan, ligesom andre gener, overføres fra den ene mikroorganisme til den anden. Hermed kan resistens spredes mellem bakterierne. Det kan ske ved processer som f.eks. konjugation, transduktion og transformation – f.eks. ved overførsel af plasmider. Tjek her: hvis du vil nørde endnu mere om antibiotikaresistens. Aleks Engel er partner i REPAIR Impact Fund, som Novo Nordisk Fonden lancerede i 2018 for at investere i selskaber med bl.a. nye tilgange til at udvikle antibiotika. Musik: In the Matrix med Crowander, Avram Pengas & the Noga Group: Live at the 2014 Golden Festival. Apocalypse Reversed med Dizzonanz Domestic, The Ark med Sergey Cheremisinov og Bachs Cello Suite no. 1 i G dur, Prélude fortolket af Pablo Casals. Effekterne er fra BBC sound effects. Nalle Kirkvåg Nalle Kirkvåg har interviewet, klippet, lyddesignet osv. på vegne af Polykrom Media 🤓

På mange måder er antibiotika et mirakel. Uden dem ville vi aldrig have udviklet og så succesfyldt. Og selv om prisen bl.a. er klimaforandringer, krige og så videre, er det stadig en succeshistorie – om vores enorme kapacitet for at opfinde, udvikle og lære af naturen. Antibiotika er lægemidler, der hæmmer eller dræber mikroorganismer. De aktive stoffer (f.eks. penicillin) dannes naturligt i bakterier, svampe eller planter, som de udvindes fra. Dvs. faktisk syntetiseres meget antibiotika i laboratoriet. Nogle virker ved at binde sig til mikroorganismernes fedtstoffer i deres cellemembran. Hvilket gør det nemmere for andre typer antibiotika at trænge ind i cellen. Eller også går membranen ’bare’ i stykker, så cellen dør... I podcasten nævnes også gram-positive bakterier. De er en klasse af bakterier, som i modsætning til gram-negative bakterier, farves blå ved gramfarvning. En metode opfundet af den danske læge Hans Christian Gram i 1884. Grampositive bakteriers vækst hæmmes af normalt af penicillin. Men over tid har mange bakterier udviklet antibiotikaresistens – også mod penicillin. Netop det fortæller Aleks Engel om i podcast 2: Hvad er antibiotikaresistens? Mens denne miniserie afsluttes med Hvad er løsningen på antibiotikaresistens? Og hvis du vil vide mere, så læse her: om antibiotika, hvor der nørdes dejligt igennem 🤓 Det er Aleks Engel, der fortæller om antibiotika. Han er partner i REPAIR Impact Fund, som Novo Nordisk Fonden lancerede i 2018 for at investere i selskaber med bl.a. nye tilgange til at udvikle antibiotika. Musik: Crowander: In the Matrix, Erick Diego: Poltergeist On Velvet, Kevin Macleod: As I Figure, Felipe Sarro: Bachs Cello Suite 1, Prelude og Catalyst & Humanfobia med Deadly Shadows . Reallydene fra naturen er hentet på BBC’s sound effects. Også denne podcast er produceret af Nalle Kir Nalle Kirkvåg har interviewet, klippet, lyddesignet osv. på vegne af Polykrom Media 🤓

Sukkulenter er planter, som du helt sikkert kender – f.eks. Aloe vera. Ligesom næsten alle arter af kaktus, er sukkulenter. Der er altså ikke tale om én art – men om en slags evolutionært udviklet 'funktion'. Nysgerrig? Så lyt med, når Louise Isager Ahl underholdende fortæller... Sukkulenter har udviklet sig uafhængigt af hinanden på forskellige dele af 'stamtræet'. Dvs. de er et eksempel på konvergent udvikling. Men samlet gælder, at for at passe på vandet, har de forskellige arter udviklet en evne til at lagre vand. Hvilket har givet dem øgede overlevelsesmuligheder i områder med begrænset (fersk)vand... Sukkulenter vokser nemlig naturligt i bl.a. ørkenagtig vegetation. Men der er også nogle få arter i Danmark – f.eks. de små og urteagtige (blad)sukkulenter i Stenurt familien. Ordet sukkulent stammer for øvrigt fra latin: suc(c)ulentus, der betyder "fuld af saft" – afledt af suc(c)us , som betyder "saft". Tjek også dette link om Aloe, hvis du vil vide meget mere som denne art... Podcastens fantastiske fuglelyde (og utallige andre!) kan du finde på: Xeno-canto. Her er der optagelser af fugle fra hele verden. Det gælder også Arabian Golden-winged Grosbeak, den Sydafrikanske Natravn samt Mexicospadenæb , som er med i podcasten – og mange, mange flere... Musik: Apocalyptic Anthem (med Catalyst & Humanfobia), Moving silence (med Gotama) og Balloon Waltz Memory (med Dana Boulé). Også denne podcast er produceret af Nalle Kirkvåg – på vegne af socialøkonomiske Polykrom Media. Nalle Kirkvåg har interviewet, klippet, lyddesignet osv. på vegne af Polykrom Media 🤓

Egentlig er det lidt snyd med den titel. For også i denne 10. og allersidste podcast om, hvad sker der i din krop, når du drikker en sodavand, viser det sig, at der faktisk sker en hel del! Men at du har mindst 100 trillioner lortebakterier i din tyktarm, er bare så vanvittigt, at de løb med titlen. For øvrigt har hele dit tarmsystem sit eget nervesystem. Mens epithelcellerne på tarmens inderside konstant udskiftes. Eller faktisk er de en kopi af en kopi af en kopi. Og når de ikke kan mere, begår de selvmord, dvs. programmeret celledød. Du kan også høre om babys sterile tarmkanal. Og som bonusinfo til dig, der faktisk læser shownotes, kan jeg da lige fortælle, at babys første afføring kaldes mekonium. Den er mørkegrøn og består af slim, galde, hår og afstødte slimhinde- og hudceller, som fosteret har slugt med fostervandet. Mens selve farven skyldes et stort indhold af galdefarvestoffer. Jeg fortæller også de mere end 20 forskellige hormoner, din krop laver hele tiden. Det er bl.a. insulin, glukagon og adrenalin. Dem jeg fortalt bl.a. om i ET RET SØDT MOLEKYLE plus i ENERGI TIL 100 BILLIONER CELLER. Du kan også høre om din lever, der ligger godt beskyttet under de nederste ribben foran på kroppen. Til sidst handler det om størrelser. Her kan du f.eks. høre om ægcellen, som er ca. 0,2 millimeter, dvs. en femtedel af én millimeter. Og i linket ovenfor kan du både læse mere om og se billeder af den. Og til allersidst handler det om relative størrelser. Så hvis f.eks. et monosakkarid molekyle har samme størrelse som en bladlus, dvs. én millimeter, ja så vil et mitokondrie til sammenligning være på hele 90 cm. Men også meget mere om det i denne sidste podcast om, hvad sker der i din krop, når du drikker en sodavand? Podcasten er produceret sammen med Videnskabsår22.dk og Niels Bohr Instituttet på KU af socialøkonomiske Polykrom Media i samarbejde med Marie Breyen og især Anja C. Andersen. Den er finansieret af midler fra VILLUM FONDEN, Novo Nordisk Fonden, Bitten & Mads Clausens Fond samt Poul Due Jensens Fond. Nalle Kirkvåg har interviewet, klippet, lyddesignet osv. på vegne af Polykrom Media 🤓

Denne gang skal vi på en lidt anderledes rejse gennem din krop sammen med sodavanden – plus en rugbrødsmad. Undervejs i dit fordøjelsessystem stopper vi i mavesækken og i dens syrebad, plus tyndtarmen, en muskelcelle med hjælp fra faciliteret transport og til sidst Henles Slynge. Og som så meget andet ender vi til sidst på toilettet... På vores vej møder vi bl.a. carbonsyre og epiglottis . Ligesom du kan høre om, hvordan mavesyre slår de ’dumme’ mikroorganismer ihjel. Samt hvorfor det i tyndtarmen er dårligt med 'lortebakterier', mens de er super gode i din tyktarm. For at komme på besøg i muskelcellen, skal vi først lige igennem tarmens væg og dennes firkantede celler. Det kan du høre mere om i podcasten: IKKE FOR MEGET OG IKKE FOR LIDT. Her i cellen bliver aminosyrerne bl.a. sat sammen til proteiner. Mens f.eks. de her motorproteiner, der lidt ligner kyllingeben, ja også de er lavet af proteiner. Mere om dem i denne her YouTube. I cellen bliver bl.a. monosaccharider lavet om til ATP i muskelcellernes ekstra mange mitokondrier. ATP er cellernes batteri-molekyler, som du hvert døgn laver ca. 70-150 kg af. For så at bruge dem igen med det samme... Sidste stop er nyren og Henles Slynge. Her frasorteres bl.a. elektrolytter og vand, så de ikke tisses ud. Du kan se mere om nyren her i denne YouTube. Og det, der er til overs, går til din urinblære. For som så meget andet til sidst at ende i toilettet... Podcasten er produceret sammen med Videnskabsår22.dk og Niels Bohr Instituttet på KU af socialøkonomiske Polykrom Media i samarbejde med Anja C. Andersen og Marie Breyen. Ligesom den er finansieret af midler fra VILLUM FONDEN, Novo Nordisk Fonden, Bitten & Mads Clausens Fond samt Poul Due Nalle Kirkvåg har interviewet, klippet, lyddesignet osv. på vegne af Polykrom Media 🤓

Så er vi nået til endestationen. Nu skal det sodavand, din krop ikke har brug for, afleveres i toilettet. Men først skal det gennem de super flittige nyrer. De filtrerer ca. 180 liter væske hver eneste dag. Til gengæld vejer de blot 150 gr. – dvs. det samme som en ½ økologisk agurk... I nyrerne er der mere end en million bittesmå filtrerings-apparater: nefroner. I hver eneste af dem er der et endnu mindre filter: Glomerulus. Begge to kan du for øvrigt se meget mere om i denne her YouTube. Men nyrernes nok allervigtigste funktion er dog at fjerne affaldsstoffer. Det er fx ammoniak, der bliver til 'overs', når der sakses proteiner i tarmen. Og filteret fra sendes ammoniak mv. så ud via (bl.a.) din urin. Dine nyrer passer også på de gode næringsstoffer og elektrolytter, der stadig skal bruges. Ligesom de hjælper med til at sikre homøostase; dvs. ligevægt (eller balance). Hvis du vil nørde mere om det, så tjek lige dette site med billeder + viden om nyrerne, urinveje plus Glomerulus og Bowmann’s kapsel. Og ellers går turen gennem urinlederen via din urinblære og ned til urinrøret og til allersidst toilettet. Du kan også høre om den blærebetændelse, du kan få, når lorte-bakterier sniger sig ind i urinblæren. Det er derfor, du altid skal huske at vaske hænder med sæbe, når du har været på toilettet! Det er nemlig god hånd-hygiejne. Tjek også dette billede af tubulus plus denne korte YouTube om Grønlands indlandsis fra Niels Bohr Instituttet. Podcasten er produceret i samarbejde med Videnskabsår22.dk og Niels Bohr Instituttet af socialøkonomiske Polykrom Media samt Anja C. Andersen og Marie Breyen. Ligesom den er finansieret af midler fra VILLUM FONDEN, Novo Nordisk Fonden, Bitten & Mads Clausens Fond samt Poul Due Jensens Fond. Mens protektor for Videnskabsår22.dk Nalle Kirkvåg har interviewet, klippet, lyddesignet osv. på vegne af Polykrom Media 🤓

Er du klar over, at i din krop er bygget af hele 100 billioner celler ? Og de skal bruge noget energi – helst monosakkerider, men fedtsyrer kan nu også bruges. Først skal de dog lige gennem cellens plasmamembran. Det sker enten ved simpel diffusion eller faciliteret transport. Celler består mest af cytoplasma, som er lavet af cytosol. Ligesom der inde i cellen er en række specialiserede afdelinger: organeller. Det er bl.a. cellekernen med dit DNA. Og Golgi-apparatet, der lidt ligesom pakkepost flytter rundt på glykoproteiner. Men især skal du høre om ét organel: mitokondrierne = cellernes energifabrikker. De laver hele tiden energi om til ATP, som er en slags batteri-molekyler. Det gør de ved at ’proppe' et fosfat-molekyle på et adenosin molekyle. Og så bliver det til et adenosindifosfat-molekyle = ADP. Når så endnu et fosfatmolekyle ’proppes' på ADP-molekylet, ja så bliver det hele = ATP. I den proces bruges bl.a. en respirationskæde. Mens hele processen kaldes for oxidativ fosforylering. Du kan også høre om 'sjove' motorproteiner, som transporterer store organeller rundt i cellen. De ligner faktisk 2 kyllingeben uden en overkrop. Og hvis du vil nørde endnu mere, ja så lyt f.eks. til denne podcast: Hvad er mitokondrier? Podcasten er produceret sammen med Videnskabsår22.dk og Niels Bohr Instituttet på KU af socialøkonomiske Polykrom Media i samarbejde med Anja C. Andersen og Marie Breyen. Og den finansieret af midler fra VILLUM FONDEN, Novo Nordisk Fonden, Bitten & Mads Clausens Fond samt Poul Due Jensens Fond. Ligesom protektor for Nalle Kirkvåg har interviewet, klippet, lyddesignet osv. på vegne af Polykrom Media 🤓

Søde molekyler, kanaler ind i celler og kroppens engergifabrikker – det er, hvad du kan høre om i denne lydrejse i menneskekroppen. Og der er smæk på, når monosakkarid molekyler fra fx en sodavand suser rundt i dit blod. De er den mindste form for sukker, der findes. Og i denne lydrejse er de bl.a. på vej til kroppens vanvittigt mange celler. De skal nemlig bruge energi, så du fx kan løbe, cykle og gå – eller 'bare' holde varmen. For med hele 100 billioner celler i din krop, ja så skal der jo energi til at holde den kørende. Men for at der ikke er for mange monosakkarider i blodet, ja så tjekker din lever og bugspytkirtel hele tiden dit blodsukkerniveau. Bl.a. ved at spytte en hormoner ud i blodet. De er bittesmå molekyler, der lidt er kroppens egen chat-besked. Hvis bugspytkirtlen opdager, der er for mange fx monosakkarider i blodet, ja så spytter den fluks hormonet insulin derud. Det kan nemlig sige til en celle, at den skal åbne sig. Men udover at være en slags chat-besked, er insulin også en nøgle til cellen. For den skal åbne sig, så kan monosakkariderne komme ind og blive til energi. For inde i dine celler er der nogle energifabrikker = mitokondrier. Og de lave monosakkariderne om til en slags batteri-molekyler = ATP. For de virker lidt ligesom batteriet i din mobiltelefon – eller en powerbank. De kan nemlig lagre en masse energi, indtil du har brug for det. Jeg fortæller også om hormonerne glukagon og adrenalin. Og om ghrelin, der gør dig sulten, når det er længe siden, du sidst har spist. Plus lidt om slik og søde sager og en helt masse andet spændende… Podcasten er produceret sammen med Videnskabsår22.dk og Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet af socialøkonomiske Polykrom Media i samarbejde med Anja C. Andersen og Marie Breyen. Anja forsker i stjernestøv; er det ikke vildt? Tjek fx denne YouTube, hvor hun fortæller om netop stjernestøv. Den er produceret af Børne- & Undervisningsmisteriet – og super spændende! Der er også masser af spændende på videnskabsår22.dk. Podcasten finansieret af midler fra VILLUM FONDEN, Novo Nordisk Fonden, Bitten & Mads Clausens Fond samt Poul Due Jensens Fond. Mens Nalle Kirkvåg har interviewet, klippet, lyddesignet osv. på vegne af Polykrom Media 🤓

Denne gang er der faktisk gået liiiidt lort i den. På vores rejse med sodavanden er vi nemlig nået til tyktarmen. Her bliver de allersidste ’besværlige’ kulhydrater (fibre) sakset i mindre dele. Ligesom lymfesystemet hiver den sidste væske ud. Og tilbage er der nærmest kun lort – plus ekstremt mange bakterier… Mens enzymer sakser kulhydraterne i din tolvfinger- og tyndtarm, ja så er det bakterier, der gør dét i tyktarmen. Det sker i en proces kaldet fermentering. Dvs. at tyktarmens bakterier sakser under anaerobe, dvs. iltfri forhold. Og det er lige præcis sådan, bl.a. smørsyrebakterierne gerne vil ha’ det. Det er nemlig dem, der sakser kulhydraterne til smørsyre. Hvilket du bare skal være super glad for! Smørsyre hjælper nemlig både dine epithelceller med at dele sig. Ligesom man regner med, at smørsyre hjælper dig mod at få kræft. Derfor er det altså rigtigt, når du får af vide, at du skal spise dine grøntsager – f.eks. gulerod, broccoli og selleri. Det er bl.a. fra dem, du får de her ‘besværlige’ kulhydrater. Som altså er dem, der bl.a. bliver til smørsyre. Men også meget mere om det i podcasten... Det var for øvrigt den danske forsker og anatom Bartholin, som opdagede menneskets lymfekar. Tjek evt. dette fantastiske og lidt uhyggelige billede fra 1650’erne – fra en obduktion af to forbrydere. De blev begge henrettet efter et måltid, så lymfesystemet var ekstra fedtholdigt. Som vanligt er podcasten produceret sammen med Videnskabsår22.dk og Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet af socialøkonomiske Polykrom Media i samarbejde med Marie Breyen og Anja C. Andersen. Anja forsker i stjernestøv; er det ikke vildt? Hvis du vil nørde med det, så tjek denne YouTube, hvor hun fortæller om netop stjernestøv. Den er både produceret af Børne- & Undervisningsministeriet og super spændende! Ligesom hun på videnskabsår22.dk bl.a. har skrevet om kometer. Podcasten finansieret af midler fra VILLUM FONDEN, Novo Nordisk Fonden, Bitten & Mads Clausens Fond samt Poul Due Jensens Fond. Mens Nalle Kirkvåg har interviewet, klippet, lyddesignet osv. på vegne af Polykrom Media 🤓

Velkommen til tyndtarmen! Denne gang er der virkelig gang i fordøjelsen. Nærringstofferne skal sakses endnu mindre, så de helt rigtige molekyler fra aminosyrer, monosakkerider og fedtsyrer kan komme ud i blodet. Hvilket de så bruger en nøgle til. Ligesom det gerne skal være sådan – ikke for meget og ikke for lidt… Egentlig starter tyndtarmen med tolvfingertarmen. Men den har du forhåbentlig hørt om i TARMENS FINURLIGE FOLDER. Derfor er vi nået til den anden og midterste del: hungertarmen (jejunum) samt tredje og sidste del: krumtarmen (ileum). Tjek evt. også dette billede , hvor du kan se det alt sammen. Plus evt. dette med et tværsnit af tyndtarmen. Du kan også høre om fordøjelsesenzymernes arbejde med netop at sakse til de mindre molekyler. Om slim fra de Brunnerske kirtler(glandulae duodenales), peristaltiske bevægelser, villi og mikrovilli. Om Chylomichroner (mere på dette billede). Samt om selve overførelsen af aminosyrernes, monosakkeridernes og fedtsyrernes molekyler til blodet. Og meget mere… Podcasten er produceret sammen med Videnskabsår22.dk og Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet af socialøkonomiske Polykrom Media i samarbejde med Anja C. Andersen og Marie Breyen. Anja forsker i stjernestøv; er det ikke vildt? Hvis du er nysgerrig, så tjek denne YouTube, hvor hun fortæller om netop stjernestøv. Den er produceret af Børne- & Undervisningsmisteriet – og super spændende! Ligesom hun på videnskabsår22.dk bl.a. også har skrevet om Sorte Huller. Og hvis du virkelig vil nørde igennem, ja så snakker Anja endnu mere om stjernestøv i denne YouTube fra Københavns Universitet. Podcasten finansieret af midler fra VILLUM FONDEN, Novo Nordisk Fonden, Bitten & Mads Clausens Fond samt Poul Due Jensens Fond. Mens Nalle Kirkvåg har interviewet, klippet, lyddesignet osv. på vegne af Polykrom Media 🤓

Vi er nået til tyndtarmen. Eller dvs. den første del – nemlig tolvfingertarmen. Først skal jeg lige kæmpe mig igennem den nedre mavemund: Pylorus, som den hedder på latin. Den, kan du se et billede af her i et wikkiopslag. Tolvfingertarmen er de første ca. 25 cm af din tyndtarm. Altså, i hvert fald i en voksen, hvor den er ca. tolv fingre lang. Men fordi den er super foldet, vil den faktisk blive ca. dobbelt så lang, hvis du hev i den. Det, kan dog næppe anbefales... Indeni har den en masse store folder: villi , hedder de. Og inden i dem er der endnu flere små folder (nærmest frynser), som hedder mikrovilli. De er nemlig mikroskopiske små. Dem, kan du se på denne gamle tegning, hvor du også kan læse mere om dem (på engelsk!) Tolvfingertarmen har ret meget at se til. Den skal nemlig både sørge for at neutralisere syren fra mavesækken, så der ikke går hul på tarmen. Det – og pH-skalaen – forklarer jeg mere om i podcasten. Ligesom den skal fordøje den mad, du spiser i løbet af dagen. Sodavanden derimod skal ikke fordøjes... Du kan også høre om galdeblæren , galde og bugspytkirtlen. Samt om de Brunnerske kirtler, som kan udskille en slags basisk slim, som bl.a. indeholder bikarbonat. Ligesom du kan høre om bilirubin og forskellige former for amylase – bl.a. bugspytamylase , som er emzymer, der 'sakser' sukker i mindre dele. Podcasten er produceret sammen med videnskabsår22.dk og Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet af socialøkonomiske Polykrom Media i samarbejde med Anja C. Andersen og Marie Breyen. Anja forsker i stjernestøv; er det ikke vildt? Tjek lige linket, hvor hun fortæller om det, i en YouTube produceret af Børne- & Undervisningsmisteriet! Og på videnskabsår22.dk kan du bl.a. se en YouTube med Vera på Energimuseet. Podcasten finansieret af midler fra VILLUM FONDEN, Novo Nordisk Fonden , Bitten & Mads Clausens Fond samt Nalle Kirkvåg har interviewet, klippet, lyddesignet osv. på vegne af Polykrom Media 🤓

Denne gang er vi nået til spiserøret og mavesækken. Her venter sodavanden på grønt lys fra strubelåget. Eller epiglottis som det hedder på latin. Det, kan du se her på billedet. Vi venter på grønt lys, så du ikke får din sodavand i den gale hals... Og når der er grønt lys, bliver spiserøret (esophagus) nærmest til en slags vand-rutsjebane. Gennem den suser sodavanden direkte ned til syrebadet i mavesækken. Men for at komme ind i den, skal vi lige igennem en sphincter. Den passer nemlig på, at der ikke kommer mavesyre op i dit spiserør. Du kan også høre om hjernens brækcenter og om din mavesaft. Den er faktisk så sur, at hvis en tand lå der i et stykke tid, ja så ville den til sidst helt forsvinde. Hvilket skyldes mavesaftens ekstremt lave pH-værdi. Samt om fordøjelsesenzymer, oligosakkarider og om de specialiserede epithelceller der passer på indersiden af din mavesæk, så den ikke ødelægges af den hidsige mavesyre. Hvis du er nysgerrig, kan du på videnskabsår22.dk se YouTubes: fx Universet Direkte om bl.a. enzymer. Ligesom du kan læse artikler om Mars og sorte huller og meget mere. Podcasten er produceret sammen med videnskabsår22.dk og Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet af socialøkonomiske Polykrom Media i samarbejde med Anja C. Andersen og Marie Breyen. Anja forsker i stjernestøv; er det ikke vildt? Hvis du er nysgerrig, så tjek denne YouTube, hvor hun fortæller om det. Den er produceret af Børne- & Undervisningsmisteriet – og super spændende! På videnskabsår22.dk har hun også skrevet om mælkevejen. Og hvis du virkelig vil nørde igennem, så snakker Anja endnu mere om stjernestøv i denne video fra Københavns Universitet. Podcasten finansieret af midler fra VILLUM FONDEN, Novo Nordisk Fonden, Bitten & Mads Clausens Fond samt Poul Due Jen Nalle Kirkvåg har interviewet, klippet, lyddesignet osv. på vegne af Polykrom Media 🤓