NATO fylder 75 år, og umiddelbart virker alliancen endnu vital. Men lige under overfladen lurer en dyb og eksistentiel splittelse. USA, der fra begyndelsen har udgjort den strategiske og militære kerne i NATO, vakler i medlemskabet. Hvad betyder det, hvis vi ikke længere kan regne med USA's og NATO's beskyttelse? Selv hvis Europa opruster voldsomt i de kommende år, kan det være svært at se en fælles europæisk militærledelse for sig. Hvilken europæisk leder skal sidde med fingeren på den røde knap, hvis Europa angribes? I dagens Udsyn spørger vi professor Sten Rynning, om NATO, som vi kender det, er en saga blot, og vi nu skal vænne os til at leve uden beskyttelse fra verdens stærkeste militæralliance? Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Uligheden stiger i hele den vestlige verden. De unge har ikke råd til at finde et sted at bo. Klimakrisen buldrer derudad. Der er krig i Europa og en konstant hybridkrig på nettet. Der er problemer nok, og man skulle derfor tro, at venstrefløjen oplevede en voldsom fremgang i hele Europa, men sådan er det ikke - slet ikke. Tværtimod er venstrefløjen i tilbagegang, mens højrefløjen oplever en markant fremgang med en antimigrations, nationalistisk og klimaskeptisk agenda. Faktisk er udviklingen så markant, at det ser ud til, at EU parlamentet efter valget den 9. juni kan komme til at se radikalt anderledes ud. I dagens Udsyn spørger vi politisk kommentator Lars Trier Mogensen om, hvad der er sket med venstrefløjen og hvorfor den har så svært ved at komme med fortællinger og løsninger, der ræsonnerer i den brede befolkning? Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Selvom humaniora er blevet næsten halveret i løbet af de seneste ti år, mener politikerne stadig, at der bliver uddannet for mange humanister. Men nu vil humaniora svare igen, og derfor har Syddansk- og Københavns Universitet i fællesskab skabt "Nordic Humanities Center", som er et tværfagligt forskningscenter, hvor den: "humanistiske forskning kobles op på konkrete problemstillinger for at tydeliggøre dets store samfundsmæssige værdi." Men har humaniora overhoved en væsentlig rolle at spille i en tid, hvor vi mangler varme hænder, STEM-uddannede, hvor der er krig i Europa og en voksende global klimakrise? I dagens Udsyn taler vi med dekan på Arts på Aarhus Universitet, Maja Horst, om hvorvidt humanister overhovedet kan bidrage til at løse de store problemer, vi som samfund står over for? Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Christiania har siden sin fødsel befundet sig i en konfrontatorisk armlægning med staten, men nu ser det for første gang ud til, at de to parter er blevet enige om en fælles fremtid. Pusher Street skal endegyldigt lukkes, mere grønt skal indføres i området og der skal opføres 15.000 kvm. almene boliger på stedet. Med den nye plan, vil Christiania blive integreret i den omkringliggende by. I dagens Udsyn ser vi, sammen med seniorforsker og historiker ved Nationalmuseet Mikkel Thelle på, om Christiania, på trods af normaliseringsplanen, stadig vil kunne fastholde sin aura af modkultur eller om det er begyndelsen til enden på fristaden, som vi kender det. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

I årtier har vi talt om kvinders manglende repræsentation i kunsten - om manglende hovedroller, klichéer og underbelyste historier. Det var derfor en velkendt diskussion, der blev gentaget ved dette års Oscaruddeling, hvor mange var fortørnede over, at "Barbie" blev forbigået. Men måske tiderne nu for alvor er ved at ændre sig, anført af streamingtjenesternes muligheder for større mangfoldighed. Sammen med forfatteren Iben Albinus ser dagens Udsyn på, om kvinderne i kunsten endelig er på vej ud af skyggerne? Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Det kan virke ret overvældende: Klimakrise, globale tipping points, smeltende isbjerge og brændende skove. Fremtiden har måske aldrig set så faretruende ud, men alligevel er vi nødt til at forsøge at finde den håbefulde vej, mener musiker og forfatter Kristian Leth. I dagens Udsyn fortæller han om sit årelange forsøg på at indkredse, hvordan vi kan finde håb for fremtiden. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Grønlands forhold til omverdenen er i gang med at ændre sig. Den smeltende indlandsis kan åbne for nye handelsruter og råstoffer i undergrunden, og opmærksomheden fra stormagterne stiger. Samtidig har samtalen om identitetspolitik og afkolonisering ændret sig internationalt, og det påvirker også de danske politikere. I dagens Udsyn fortæller Ulrik Pram Gad, seniorforsker på DIIS, om hvor det stiller kampen for selvstændighed. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Siden skærme og sociale medier blev en integreret del af unges hverdag, er mistrivslen skudt i vejret. Skønhedsfiltre og succesfulde influencere rammer de unges selvbillede, lyder det. Men måske er et opgør med sociale mediers "perfekthedskultur" ikke nok, hvis man vil mistrivslen til livs. For er de sociale medier helt grundlæggende ved at forandre måden, vi ser os selv på? Det giver Camilla Mehlsen, digital medieanalytiker og forfatter til bogen "Opmærksomhedstyveriet", sit bud på i dagens Udsyn. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

I den ophidsede debat om hvordan vi bedst reformerer landbruget, ender meget af kritikken hos landmanden. Men vores fødevareproduktion består af en masse aktører, der forarbejder og sælger produkterne. Så når de er med til presse priserne og dermed også er medvirkende til at fastholde et højintensivt og forurenende landbrug, bør vi så i højere grad rette en del af kritikken mod disse store virksomheder, der omsætter for milliarder af kroner? Det ser vi nærmere på i dagens Udsyn, sammen med Bjarke Møller, der er direktør for Rådet for Grøn Omstilling. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

USAs valg er præget af dommedagsprofetier og et usædvanligt stort mismod. Mange vælgere ønsker hverken Biden eller Trump som præsident, og valgkampen ligner ikke en kamp mellem visioner, men et valg mellem to onder. Jakob Nielsen, chefredaktør på Altinget og tidligere USA-korrespondent, er netop hjemvendt fra primærvalgkamp i USA. I dagens Udsyn giver han sit bud på, hvorfor mismodet fylder så meget i valgkampen, og hvad der blev af den amerikanske drøm. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Udtryk fra psykologien og psykiatrien er vandret fra behandlingsrum til mainstream-kulturen og vores dagligdags samtaler. Vi bruger psykologiens sprog til at forstå os selv og andre, men undervejs har begreberne ændret karakter og er blevet stadig mere omsiggribende. Men hvad betyder det, at vi først og fremmest forstår os selv som psykoterapeutiske væsner? Lone Frank, videnskabsjournalist på Weekendavisen, forfatter og ph.d. i neurobiologi, fortæller i dagens Udsyn, hvorfor hun mener, at vi bør ændre samtalen om psykisk sygdom. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Træerne skal ligge og rådne, og bisoner og elge skal igen græsse i de danske skove. Danske og europæiske politikere vil genoprette den vilde natur, men det sker ikke af sig selv. For i dag er kun 0,5% af Danmark dækket af ægte vild natur ifølge Danmarks Naturfredningsforening, og mange af fortidens arter er forsvundet. Hvis vi vil genetablere vildheden, kræver det altså en omfattende menneskelig indgriben. Så hvordan kuraterer man naturen, så den bliver rigtig vild? Det giver Rasmus Ejrnæs, professor i biodiversitet på Aarhus Universitet, sit bud på i dagens Udsyn. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

De unge har bevæget sig i hver sin politiske retning: Kvinderne er blevet mere venstreorienterede og feministiske, mens mændene er blevet mere højreorienterede og mere kritiske over for ligestillingskampen. Samtidig vinder fortalere for konservative mandeidealer frem på de sociale medier. Spørgsmålet er, hvad den nye forskel mellem kønnene handler om, hvis man kradser i overfladen. For mangler de unge mænd i virkeligheden deres eget frigørelsesprojekt? Det diskuterer vi med psykolog og formand for Forum for Mænds Sundhed, Svend Aage Madsen. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Krigen mellem Israel og Hamas er foreløbigt kulmineret med en næsten total destruktion af Gaza og indtil videre formodentlig 13.000 døde børn. USA har bedt Israel om i højere grad at beskytte de civile i Gaza og den internationale domstol i Haag har vurderet, at det er 'plausibelt', at Israel har begået folkemord, men intet synes at kunne bremse Israels fremfærd. Spørgsmålet er, om Israel er ved at formøble den goodwill og opbakning fra Vesten, de har haft siden 1948 og at krigen dermed på sigt kan udgøre en trussel for selveste landets eksistens? Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Kan man sætte en pris på naturen? På ren luft, et sundt havmiljø, måske ligefrem lærkens sang? De spørgsmål er begyndt at trænge sig mere og mere på i finansministerier verden over. I Danmark har eksperter udviklet en model, der forsøger at få klima og natur ind i regnearkene. Nu har den længe ventede rapport om en afgift på landbrugets CO2-udledninger set dagens lys, som verdens første bud på, hvordan det kan bruges til konkret klimapolitik. Sammen med professor i økonomi og tidligere overvismand Peter Birch Sørensen ser dagens Udsyn på, hvilken rolle økonomien skal spille i kampen for en grønnere verden. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Aleksej Navalnyjs død har endnu engang fået os til at tale om, hvad russerne egentlig synes om krigen og Putin. Er der en større folkelig modstand, et "stille flertal", som inderst inde modsætter sig krigen? Skyldes den fraværende folkelige kritik, at Putin strammer skruen om russerne frem mod det kommende præsidentvalg, eller er der noget andet på spil, noget vi her i vesten har svært ved at forstå om Rusland og det russiske folk? I dagens Udsyn fortæller Flemming Splidsboel Hansen, Rusland-ekspert og seniorforsker på DIIS, om hvad vi egentlig ved om, hvad der foregår inde i russernes hoveder. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Der var engang, hvor vi her i Danmark talte begejstret om nedrustning og gik særdeles stille med dørene, hvis man investerede i våbenindustrien. Men det er alt sammen en saga blot, for verden har ændret sig og dermed har vi også ændret os. Der er nemlig krig i Europa, og vi kan ikke længere regne med NATO's beskyttelse. Med andre ord skal vi til at opruste, ikke for at kunne invadere fremmede lande på fjerne kontinenter, men for at kunne forsvare os selv fra ydre trusler. I dagens Udsyn taler vi med adjunkt og historiker Iben Bjørnsson om, hvad det betyder for vores generelle syn på forsvaret, investeringerne i våben og våbenproduktion. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Vi kommer til at mangle "varme hænder" i Danmark, faktisk mange tusinder. Derfor har regeringen med en række andre partier lavet en aftale, der skal øge rekrutteringen af udenlandsk arbejdskraft til sundhedsvæsenet og ældreplejen - bl.a. fra Indien og Filippinerne. Andre vestlige lande har allerede lavet lignende aftaler. Problemet er bare, at de lande, vi henter arbejdskraft fra, også mangler sundhedspersonale. I dagens Udsyn fortæller antropolog, forfatter og seniorforsker på DIIS, Sine Plambech, om en global omsorgskrise og om konsekvenserne for de lande, som migranterne forlader for at passe på vores syge og ældre. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Genmodificeret mad har længe været noget, vi europæere har rynket på næsen af. GMO har været et fy-ord, både blandt forbrugere og lovgivere. Nu har Europa Parlamentet så givet grønt lys til den nyere version af genmodificerede afgrøder: Nye genomiske teknologier, eller NGT. Men hvor stammer vores modstand mod genmodificeret mad fra - og hvorfor ser vi det som mindre "naturligt" end alle de andre ting, vi allerede spiser, der også er tilpasset vores behov? I dagens Udsyn spørger vi bioetiker Mickey Gjerris, om vi bør pakke afskyen for det unaturlige væk, hvis det kan løse problemer med sult og klimatilpasning. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Regeringen vil gøre op med New Public Management og sætte ældreplejen fri. Problemet er bare, at stort set alle regeringer har villet bureaukratiet til livs, men alligevel bliver det ved med at vokse. Det er som Hydra, den mægtige ni-hovedet slange fra græsk mytologi. Hver gang Hercules skar et hoved af slangen, voksede der to nye ud. Sådan synes bureaukratiet også at virke. Men hvorfor er det egentlig sådan - og kan monsteret overvindes? Niels Åkerstrøm Andersen, professor i political management på CBS, fortæller i dagens Udsyn om bureaukratiets udvikling fra frisættende til kvælende. Vært: Kaspar Colling Nielsen.