Livet i havet udfolder sig i en utilgængelig verden, der er meget forskellig fra den, vi kender. Vores viden om livet i havet er derfor ringe sammenlignet med vores forståelse af livet på landjorden. Samtidig er vi afhængige af havets biologi: 1/5 af jordens befolkning lever af havets ressourcer, og havet spiller en dominerende rolle for det globale klima.
I foredraget vil forskningsrådsprofessor Thomas Kiørboe fra DTU Aqua synliggøre havets usynlige liv ved hjælp af videooptagelser og computersimuleringer, og beskrive hvordan små planktonorganismer overlever i havets forunderlige verden, og forklare hvordan studiet af organismernes adfærd bidrager til at besvare de store spørgsmål om havets fødekæder.
Sendt i Danskernes Akademi på DR2 den 1. november 2010.
Podkasten Danskernes Akademi er innebygd på denne siden fra en åpen RSS feed. Alle filer, beskrivelser, illustrasjoner og andre metadata fra RSS-feeden tilhører podcasteieren og er ikke tilknyttet eller validert av Podplay.