Facebook Pixel
Mediano

MEDIANO SUPERLIGA: Analyse af mandagskampen - Plus en tillægstid med Simon Bræmer om procenter

Mediano
Mediano
Dette er en udsendelse, der består af analysen af mandagskampen mellem Randers og FC Midtjylland, der udkom i Støt Mediano tirsdag formiddag, og en 'tillægstid' med Simon Bræmer, der svarer på det blæsevejr, han skabte, da han i søndagens Mediano Superliga fik gjort FC København og Brøndby til så store mesterskabsfavoritter, at det lød som om, at han slet ikke regnede med FC Midtjylland.
  • Analyse af Randers-FC Midtjylland (00:00:45)
  • Tillægstid med Simon Bræmer (00:43:56)
  • Slut (01:04:00)
FC Midtjylland er på Superligaens 1. plads og er nu blot en kamp fra at vinde grundspillet. Randers FC ved derimod med sikkerhed, at man resten af foråret skal spille for at undgå nedrykning. Her kan du høre en analyse af Superligaens mandagskamp mellem Randers og FC Midtjylland på Cepheus Park. Det blev 1-0 til udeholdet fra Herning/Ikast på et mål af Oliver Sørensen efter et langt indkast fra Mads Bech. Panelet i den del af udsendelsen består af:
  • Azad Corlu, transitionstræner i Lyngby Boldklub
  • Nicoline Sørensen, tidligere landsholdspiller for Danmark og professionel i Everton i Premier League.
  • Vært Peter Brüchmann
Du kan i udsendelsens første del blandt andet høre om:
  • FC Midtjylland og mesterskabskandidaturen
  • Afgørende sekvenser
  • Taktiske iagttagelser fra eksperterne
  • En bane i Randers, der ligger så meget til nedrykning på græsbarometeret, at det burde bekymre Randers Kommune.
  • Perspektiverne for de to klubber
  • Og meget andet
Og så har vi anden halvdel med Simon Bræmer som opfølgning på Mediano Superliga fra søndag aften, hvor Bræmer kom i modvind for sin melding om, at mesterskabet er et anliggende mellem FC København og Brøndby. Den blok hæfter vi på denne analyse - følg tidskoderne. Hør blandt andet om:
  • Simon Bræmers procentregning
  • 'Lyngby-fjolset' og 'AaB-fjolset'
  • Hvorfor Bræmer har FC København og Brøndby som favoritter
  • Hvilke spillere, Bræmer tror kommer til at afgøre mesterskabet.
I kanalen Støt Mediano kan du høre følgende formater:
  • Fodbold var bedre i 90'erne
  • Det taktiske Værksted
  • Superliga for Voksne
  • Mediano Story
  • Mediano Marketing
  • Mediano Breaking
  • Mediano Socrates (fra april)
  • Mediano Special
  • Mediano Superliga om udvalgte mandags- og fredagskampe i Superligaen
Relevante links om Mediano:
Mediano
Ikke spilt